13. august 2021
Spilforslag til 1. runde i Premier League 2021/22
Premier League er tilbage med en ny sæson efter at have lagt stille i små 3 måneder. I denne artikel kigger vi nærmere på første spillerunde af Premier League 2021/22, hvor vi ser på odds til kampene og kommer med udvalgte spilforslag.
Fans og tilhængere af Premier League kan endelig ånde lettet op. Ventetiden er ovre og den 1. runde i Premier League står for døren med Brentford vs Arsenal som åbningskamp, der skyder den nye sæson i gang fredag d. 13. august kl. 21.00 på Brentford Community Stadium, med forhåbentlig flere danskere i startopstillingen.
Flere spændende kampe venter allerede i første runde, hvor Ole Gunnar Solskjær og Manchester United får besøg af sidste sæsons store positive overraskelse i Leeds. Søndag står den bl.a. på storkamp mellem Pierre Emile Højbjerg og Tottenham, der får besøg af de forsvarende mestre fra Manchester City, som har rekordindkøbet Jack Grealish med i truppen. Derfor er der nok at glæde sig til i den kommende weekend, som vi her forsøger at klæde dig godt på til.
Få overblik over kampene i 1. spillerunde i Premier League 2021/22 her, og læs spilforslag til udvalgte kampe i optakten forneden.
Bemærk: Oddsene i Premier League kampene forneden er fundet hos bet365.dk og er genstand for ændringer. Besøg bookmakeren for opdaterede odds på alle Premier League kampene.
1. runde i Premier League | ||
Dato/Tid | Kamp | TV |
Fredag d. 13/8 21:00 |
Brentford - Arsenal 1: 4.50 X: 3.60 2: 1.80 |
Xee |
Lørdag d. 14/8 13:30 |
Manchester United - Leeds 1: 1.53 X: 4.50 2: 5.75 |
TV3+ |
Lørdag d. 14/8 16:00 |
Burnley - Brighton 1: 3.10 X: 3.10 2: 2.45 |
ViaPlay |
Lørdag d. 14/8 16:00 |
Chelsea - Crystal Palace 1: 1.25 X: 5.75 2: 4.20 |
TV3 Max |
Lørdag d. 14/8 16:00 |
Everton - Southampton 1: 1.85 X: 3.60 2: 4.20 |
ViaPlay |
Lørdag d. 14/8 16:00 |
Leicester - Wolverhampton 1: 1.66 X: 3.80 2: 5.25 |
ViaPlay |
Lørdag d. 14/8 16:00 |
Watford - Aston Villa 1: 3.30 X: 3.30 2: 2.25 |
ViaPlay |
Lørdag d. 14/8 18:30 |
Norwich - Liverpool 1: 9.00 X: 5.75 2: 1.30 |
Xee |
Søndag d. 15/8 15:00 |
Newcastle - West Ham 1: 3.20 X: 3.50 2: 2.20 |
Xee |
Søndag d. 15/8 17:30 |
Tottenham - Manchester City 1: 5.50 X: 4.20 2: 1.60 |
Xee |
Brentford - Arsenal
Fredag d. 13. august kl. 21:00
74 år, så længe siden er det at Brentford sidst var at finde i den bedste engelske række. Fredag aften bliver den stime brudt, når bierne står over Arsenal. Et Arsenal hold, der tilmed var det sidste hold, som Brentford stod overfor tilbage i 1947 inden nedrykning til landets næstbedste række fandt sted. Det er dog fortid nu, og med Thomas Frank i spidsen kan Brentford se frem mod en ny tilværelse, hvor millioner af seere vil se med, når de uge efter uge skal forsøge at skrabe point nok sammen til at blive oppe.
På forhånd ser det svært ud. Bookmakerne har Brentford som en af favoritterne, til at slutte på blandt de sidste tre hold, men vi så i sidste sæson, at det er et svært hold at stå overfor, når de har tur i den. Det bliver det formentlig også for Arsenal, der i opstarten ikke har set alt for godt kørende ud med nederlag til både Tottenham og Chelsea i de seneste træningskampe. Samtidig er gæsterne ramt på skadesfronten, hvor Gabriel, Rob Holding, Ben White og Partey er ude af opgøret. Det gør ikke situationen nemmere for The Gunners, der to gange tidligere i dette årtusinde har stået overfor Brentford. Tilbage i 2018 i EFL cuppen, hvor det blev til en 3-1 sejr, mens Brentford vandt en træningskamp forrige sommer med 3-2.
Alt i alt ligner det en tæt åbningskamp, hvor alting kan ske. På papiret er Arsenal det bedste mandskab, men med fightervilje, den nye tilværelse i Premier League og med et fyldt stadion i ryggen, så bør Brentford godt kunne drille forhåndsfavoritterne. Vi tror på et tæt opgør, hvor værdien skal ligge på hjemmeholdet. Vi kaster os over dobbeltchancen med Brentford +0.5 AH til odds 2.08 hos bet365.dk. Her er der altså gevinst, hvis Brentford henter et eller alle tre point i kampen.
Manchester United - Leeds
Lørdag d. 14. august kl. 13:30
Manchester United ligner en seriøst titelaspirant op til den nye sæson, hvor de har fået handlet kraftigt ind til en i forvejen stærk trup. Raphaël Varane og Jadon Sancho er stærke tilføjelser for Ole Gunnar Solskjær, der i forvejen råder over en stærk trup, med et hav af profiler. Derfor skal det også blive interessant at se, hvor The Red Devils står henne frem mod den nye sæson, hvor de i første kamp står overfor Leeds på Old Trafford.
Gæsterne var en af sidste sæsons store overraskelser, hvor oprykkerne fik hentet en 9. plads i deres første sæson tilbage i Premier League. Sæsonen blev afsluttet med fire sejre, men Leeds spillerne har haft svært ved at overføre resultaterne til den nye sæson, hvor syv træningskampe kun har budt på en enkelt sejr. Man skal passe på med at lægge for meget i disse kampe, men det bør alligevel være foruroligende nyt for Bielsa og Co. der starter sæsonen ud med en hård modstander i United på udebane, der sluttede sidste sæson på en andenplads.
Sidste sæsons møde på Old Trafford mellem de to mandskaber endte med de vanvittige cifre 6-2 til Manchester United. Helt så mange mål får vi formentlig ikke i denne omgang, men det er to hold der er kendt for at spille offensivt, hvilket bør betyder gode chancer for vi igen kan se netmaskerne blafre i The Roses Rivalry. Manchester United er ramt af skader og afbud til flere spillere, heriblandt Rashford, Telles, Lingaard og Phil Jones, mens Cavani meldes tvivlsom. Desuden er Bailly og Diallo ude af billedet efter deres deltagelse ved OL, hvilket betyder at det bliver et decimeret hjemmeholdet vi kommer til at se.
De bør dog alligevel have den fornødne kvalitet til at hente tre point i første runde mod et svigende Leeds mandskab. Vi forsøger os med en Manchester United sejr + Over 2,5 mål til odds 2.20 hos bet365.dk. Et spil der som bekendt strøg direkte hjem i det indbyrdes møde her på banen i sidste sæson.
Chelsea - Crystal Palace
Lørdag d. 14. august kl. 16:00
Chelsea er store favoritter når de åbner Premier League sæsonen med et møde mod Crystal Palace på Stamford Bridge. Gæsterne sluttede i sæson på en 14. plads og er igen i denne sæson spået til en placering i den tunge ende af tabellen, på trods af nyt blod på trænerbænken, hvor Patrick Vieira er trådt til.
Det modsatte gør sig gældende med Chelsea, der med den seneste tilføjelse i Romelu Lukaku virkelig ligner et hold, som kan blandt sig i den absolutte topstrid. Truppen ser forstærket ud i forhold til sidste sæson, hvor The Blues sluttede på en fjerdeplads, efter de ellers lå lunt i svinget til bronzemedaljerne, men måtte sig sig overhalet på sidste spillerunde af Liverpool efter et nederlag til Aston Villa. I denne sæson bør hjemmeholdet dog sammen med de to Manchester klubber og Liverpool være favoritter til at ende øverst i tabellen.
Crystal Palace har fået forstærkninger i defensiven, hvor bl.a. danske Joachim Andersen er kommet til for at stabilisere forsvarsspillet. Danskeren og resten af Palace forsvaret bør dog få rigeligt at se til i den første kamp, hvor Chelsea skulle have alle stjernerne klar med undtagelse af Ziyech. Heriblandt Lukaku, der altså vender tilbage til Stamford Bridge, hvor han spillede fra 2011 til 2014.
Chelsea kommer med 120 minutter i benene onsdag aften mod Villareal i den Europæiske Super Cup. En sejr der bør give spillerne en stor portion selvtillid inden mødet mod The Eagles, der bør kaste tre point af sig. Vi forventer at se Chelsea løbe med alle tre point, men gæsterne bør kunne holde målscoren nede, ligesom det bør tælle med i ligningen at det er en åbningskamp og hjemmeholdet kommer med en lang kamp i benene. Vi forsøger os med et spilforslag på en Chelsea sejr + U4 mål til odds 1.86 hos bet365.dk. Spilforslaget er fundet under byg væddemål til opgøret.
Tottenham - Manchester City
Søndag d. 15. august kl. 17:30
Sidste kampe på vores rundtur i det engelske finder vi på Tottenham Hotspur Stadium, når Tottenham tager imod Manchester City i hvad der godt kan kaldes "Match of the week", hvis man ser på kampprogrammet. Godt nok sluttede Tottenham sidste sæson på en syvendeplads, men med tilgangen af Nuno Espirito Santo på trænerbænken, er der høje forventninger til Tottenham igen kan spille med hvor det er sjovt. Meget afhænger dog af om stjernen Harry Kane bliver i London, eller han skifter til netop Manchester City, som der går kraftige rygter omkring i de engelske medier.
Harry Kane forventes at være med for Tottenham søndag eftermiddag, men hvilken forfatning kommer den engelske landsholdsangriber ind med mod sin potentielle fremtidige arbejdsgiver? Gæsterne har haft en vaklende sæsonstart med nederlaget til Leicester i Community Shield Cuppen, men på papiret bør de være i stand til at slå Tottenham. Det er dog et hjemmehold, der kommer med en god kampform, efter fem træningskamp ikke har kastet nogle nederlag af sig, hvor det bl.a. er blevet til en sejr over Arsenal og 2-2 mod Chelsea.
Hjemmeholdet må undvære Ryan Sessegnon, mens der er tvivl om Ndombele og Cristian Romero. Manchester City er uden Kevin De Bruyne og Phil Foden, men truppen er bred og det forventes ligeledes at nyankomne Jack Grealish er med i truppen. 2-tallet kan spilles til odds 1.63 hos bet365.dk, og bliver vores spilforslag til søndagens møde mellem Tottenham og Manchester City, der lukker kampprogrammet for første runde af Premier League 2021/22.