23. maj 2023
Spilforslag til Brighton vs Manchester City & Manchester United vs Chelsea
To spændende kampe fra Premier League venter i midtugen. Vi zoomer ind på kampene mellem Brighton vs Manchester City og Manchester United vs Chelsea.
En lang sæson i Premier League lakker mod enden med sidste runde der løber af stablen søndag eftermiddag. Inden sidste spillerunde venter to udsatte kampe når Brighton vs Manchester City (32. spillerunde) spilles onsdag d. 24. maj, mens Manchester United og Chelsea (32. spillerunde) mødes på Old Trafford torsdag d. 25. maj.
Vi kigger herunder nærmere på de udsatte Premier League kampe med optakt og spilforslag. Odds til opgørene er fundet hos bet365*.
Brighton vs Manchester City
Kamptidspunkt: Onsdag d. 24/5 kl. 21:00
TV: See
Spilforslag: Over 3,5 mål - odds 2.30 @ bet365*
Manchester City er godt på vej imod at sikre sig The Treble i denne sæson efter Pep Guardiolas tropper har vist stor styrke i foråret, hvor de har blæst alt modstand af vejen. I weekenden sikrede de lyseblå sig Premier League trofæet efter en 1-0 sejr over Chelsea, hvor flere af reservespillerne kom på banen. Et resultat der er med til at understrege, hvor bred og stærk en trup de kommende mestre kan stille med.
Onsdag aften venter et opgør mod Brighton på udebane, når klubben gæster Amex Stadium. Hjemmeholdet ligger på 6. pladsen og har spillet en stor sæson, der blev kronet med en 3-1 sejr over Southampton i weekenden. Sejren betyder, at man er sikret europæisk fodbold i den kommende sæson for første gang i klubbens historie, hvor det med 99,9% sikkerhed ligger fast, at det bliver Europa League.
Hverken Brighton eller Manchester City har meget at spille for i opgøret her. Vi forventer derfor at der kan være gode chancer for at de to managers kommer til at rotere i startopstillingen med tanke på en lang sæson. For gæsterne venter både FA Cup og Champions League finalen indenfor den nærmeste fremtid, hvorfor det ikke er utænkeligt at nogle af profilerne igen får et hvil for de lyseblå. Omvendt har reserverne vist sig stærkere end de fleste hold i rækken, så det kan sagtens blive en svær for The Seagulls alligevel.
De seneste fire indbyrdes møder mellem Brighton og Manchester City er endt med mindst tre scoringer. Med to hold der kan spille ganske frit til opgøret her, så spår vi fine chancer for at det kan blive lidt af en målfest på den engelske sydkyst. Vi forsøger os derfor med et spil på at der falder mindst fire mål i opgøret, præcis som der gjorde i det omvendte opgør tidligere på sæsonen på Etihad Stadium.
Manchester United vs Chelsea
Kamptidspunkt: Torsdag d. 25/5 kl. 21:00
TV: TV3+
Spilforslag: Under 2,5 mål - Odds 2.38 @ bet365*
Manchester United og Chelsea brager sammen torsdag aften på Old Trafford i hvad der normalt vil være forbundet med en topkamp i Premier League. Tingene forholder sig dog anderleds i år med gæsternes forfærdelige sæson, der betyder at The Blues er placeret i den nederste del af tabellen og nu kun har æren at spille for i de sidste to kampe. Det ligger således allerede fast, at Frank Lampards tropper slutter med det laveste antal point i klubbens Premier League historie.
Anderledes forholder dig sig for Manchester United, der med bare et enkelt point definitivt kan sikre sig en top 4 placering efter Liverpool snublede hjemme mod Aston Villa i weekenden. Noget man bør være meget motiveret for at få slået fast inden Fulham venter i sidste runde.
De seneste to kampe er vundet for Manchester United, der samtidig har opbygget sig lidt af et fort hjemme på Old Trafford, hvor man er 13-3-1 for sæsonen og ikke har tabt i 2023 på tværs af alle turneringer. I Premier League har man holdt nullet i de seneste seks hjemmekampe, så der venter Chelsea angrebet en svær opgave forude.
Men Chelseas ringe sæson in mente og ikke det store at spille for, så lugter det af gode chancer for succes til hjemmeholdet. Oddsene på 1-tallet er dog banket i bund og derfor er det også svært at finde værdi i odds 1.60 på en Manchester United sejr, når gæsterne trods alt har hentet point i fire af de seneste fem møder på Old Trafford.
Vi kigger i stedet på et opgør hvor vi spår få mål. Manchester Uniteds seneste fem kampe har budt på højest to scoringer og vi forventer samtidig at de går kontrolleret til værks mod et Chelsea-hold, som næppe kommer til at score flere gange på dette stadion i deres nuværende forfatning.
De seneste fem indbyrdes møder mellem klubberne er alle endt med højest to scoringer. En gentagelse her belønnes med flotte odds 2.38 hos bet365.