3. marts 2023
4/3: Travl Premier League lørdag inkl. Manchester City vs Newcastle
Lørdag d. 4. marts byder på en lang række kampe fra den bedste engelske række Premier League. Læs med herunder, hvor vi bringer spilforslag til lørdagens fire TV-kampe fra den bedste engelske række.
Premier League har fire TV-kampe på programmet lørdag d. 4. marts, hvor der venter flere interessante kampe.
Programmet starter kl. 13.45, når der er topbrag på Etihad Stadium. Manchester City får besøg af storsatsende Newcastle, der har været en af sæsonens store overraskelser.
Kl. 16.00 venter både Arsenal vs Bournemouth og Chelsea vs Leeds i hvad der på forhånd ligner to hjemmesejre. Kan vi få en overraskelse på Emirates Stadium eller Stamford Bridge?
Programmet slutter af med et bundbrag, når Southampton og Leicester kl. 18.30 kæmper om vigtige point i bundstriden på St. Marys Stadium.
Læs med herunder, når vi ser nærmere på spilforslag til odds på TV-kampene fra lørdagens program i Premier League.
Manchester City vs Newcastle
TV: TV3+
Tid: 13:30
Lørdagens program starter ud med lidt af en lækkerbisken i form af Manchester City og Newcastle, der tørner sammen på Etihad Stadium i Premier Leagues tidlige kampe. Her venter et møde mellem rækkens nummer to og fem, der begge står til at skulle europæisk i den kommende sæson.
Mens det med 99% sikkerhed ligner Champions League for hjemmeholdets vedkommende, så ser det fortsat usikkert ud med Newcastle, der efter en lang og flot sæson virker til at have tabt momentum. Senest tabte man søndagens finale i Carabao Cuppen mod Manchester United, der var femte kamp i streg uden sejr til The Magpies, hvoraf de fire af dem har været i Premier League.
Manchester City har på den anden side momentum med to sejre i træk, hvor de lyseblå er kommet på tavlen ikke færre end syv gange. En 4-1 sejr over Bournemouth blev fulgt op med en 3-0 sejr over Bristol i FA Cuppen tirsdag aften.
Begge hold har hårdt brug for tre point. Manchester City for at holde snor i Arsenal på førstepladsen, mens Newcastle risikerer at dumpe længere væk fra top fire. Umiddelbart ligner det dog en meget svær opgave for gæsterne, når man ser på deres tidligere bedrifter mod The Citizens.
De sidste fire kampe mellem de to mandskaber har kastet ikke færre 16 scoringer af sig til Manchester City. Det seneste møde endte godt nok 3-3 på St. James Park, men inden det opgør havde City vundet de seneste seks indbyrdes møder. Derfor har vi også svært ved at se hvordan gæsterne skal slippe fra Etihad Stadium med point.
Eddie Howes mandskab kommer sandsynligvis til at stille sig dybt og håbe på omstillinger. Det er dog sjældent en taktik som Pep Guardiola og hans mandskab ikke har en værktøjskasse til at nedbryde. Vi satser på en sikker Manchester City sejr og spiller Manchester City -1,5 (AH) til odds 2.20 hos bet365.
Arsenal vs Bournemouth
TV: TV3 Max
Tid: 16:00
Bournemouth har længe lignet en af de tre nedrykkere, hvilket der ikke blev lavet om på i sidste weekend, hvor man tabte med 4-1 hjemme mod Manchester City. Nederlaget har sendt Bournemouth ned på en 19. plads i tabellen, og det begynder efterhånden at se svært ud for Billing og Co. der kun har noteret sig for en sejr i deres seneste fem kampe.
Nu står man så overfor rækkens tophold i form af Arsenal, der kommer ind til opgøret med tre sejre i træk i Premier League. Onsdag aften stod man overfor Everton på Emirates, hvor gæsterne ikke fik et ben til jorden og fortjent blev sendt hjem med et 4-0 nederlag.
Troen på at mesterskabet kan komme tilbage til den røde del af London må efterhånden være til stede hos Mikel Arteta og hans mandskab, der synes at være klar til at give Manchester City kamp til stregen om trofæet.
En ting er dog sikkert, alt andet end tre point i opgøret her vil være en kæmpe skuffelse og en streg i regningen for The Gunners i deres mesterskabsjagt. Kampbilledet bliver med alt sandsynlighed hjemmeholdet meget på bolden, mens gæsterne vil stille sig dybt og se om de kan komme afsted på nogle omstillinger. Om Bournemouth kan holde Arsenal fra fadet over 90 minutter virker dog meget tvivlsomt og kommer de først bagud, så tror vi det kan blive rigtig slemt.
Pilen peger i hver sin retning for de to klubber og med et Arsenal mandskab der virker i stor spilhumør, så satser vi på at de kan sende Bournemouth tilbage til sydkysten med et større nederlag i bagagen. Vi tipper på Arsenal -2,5 (AH) til odds 2.67 hos bet365.
Chelsea vs Leeds
TV: TV3 Sport
Tid: 16:00
Et andet sted i London, nærmere bestemt på Stamford Bridge bliver der også sparket gang i fodbolden kl. 16.00, når Chelsea og Leeds tørner sammen i et møde hvor begge hold jagter oprejsning. Chelsea er meget overraskende uden sejr i deres seneste fem Premier League opgør, mens Leeds i midtugen måtte se sig slået ud af FA Cuppen med et 2-0 nederlag til Fulham.
Den dårlige stime hos The Blues har affødt rygter om at Graham Potter allerede i weekenden kan være færdig som Chelsea manager, hvis der ikke kommer point på kontoen mod et Leeds mandskab, der er placeret lige over stregen med et enkelt point ned Everton. En modstander som Chelsea skal være i stand til at slå med det budget og de spillere man har rendende i truppen.
Leeds hentede en vital 1-0 sejr over Southampton i den forgangne uge, men ellers har det længe set skidt ud for den traditionsrige klub, der trods en god sæsonstart nu er vippet ind i en dramtisk bundstrid, der efterhånden tæller 6-7 klubber som er i fare for at ryge ud.
Chelsea kæmper med at finde vej til netmaskerne og de kommer formentlig til at stå overfor et defensivt Leeds mandskab, der er fint tilfredse så længe stillingen er 0-0. Det hører dog med til historien at Leeds er det næstdårlige udehold i Premier League med kun 6 ud af 36 mulige point for sæsonen. Ikke en skræmmende statistik, så det er nu eller aldrig for Graham Potter, hvis han skal have succes som Chelsea manager.
Sæsonens første indbyrdes møde bød på en overraskende 3-0 sejr til Leeds. Kan en ny overraskelse ligge og lure på Stamford Bridge? Vi ser det ikke som umuligt, men vi tipper på under 2,5 mål til odds 1.94 hos bet365. Ingen af de to klubber synes stærke i offensiven og med et gæstende hold der næppe har intentioner om at komme frem på banen, så skal spilforslaget have gode chancer for at stryge hjem.
Southampton vs Leicester
TV: TV3 Max
Tid: 18:30
Lørdagens program rundes af på St. Mary Stadium på den engelske sydkyst, hvor Southampton får besøg af Victor Kristiansen og Leicester. Her venter et opgør der meget vel kan vise sig utrolig afgørende for begge mandskaber, når det samlede regnskab skal gøres op. Begge klubber ligger nemlig i den nederste tredjedel af tabellen i alvorlig fare for at rykke ned.
Værst ser det ud for hjemmeholdet der er placeret sidst i tabellen med 18 point. Selvom der kun er fire point op til den rigtige side af stregen, så er det et Saints mandskab der synes blottet for selvtillid og meget skal ændres hvis de skal redde sig en ny sæson i den bedste række. Onsdag røg holdet sensationelt ud af FA Cuppen med et nederlag til Grimsby fra den fjerdebedste række, der er med til at understrege hvilken forfatning Southampton er i pt.
Derfor ligner gæsterne også favoritter på forhånd, men det er heller ikke fordi tingene kører som smurt hos Brendan Rodgers tropper, der også røg ud af FA Cuppen i midtugen med et nederlag til Blackburn. På den positive side betyder det nu, at fokus kan holdes på Premier League, hvor det vil være en gigantisk skuffelse, hvis mestrene fra 2016 skulle ende med at ryge ud.
Det ligner et klassisk bundbrag i Premier League, hvor man næppe skal sætte næsen op efter poleret og smuk fodbold. Til gengæld bør chancerne for et opgør med mange nærkampe og dueller være gode. Vi regner med at se to hold der vil kæmpe til det sidste for at hente alle tre point, hvilket kan komme til at kaste nogle kort af sig hos dommer Robert Jones, der holder et fint snit i sæsonen på lige under fire kort pr kamp.
Vi tror på mindst fire af slagsen her og mindst et til begge hold. Over 3 kort + Begge hold får kort kan spilles til odds 2.05 hos bet365 under byg-væddemål funktionen.