
8. august 2019
West Ham - Manchester City optakt: Odds, spilforslag og statistik
West Ham tager imod de regerende mestre fra Manchester City i 1. spillerunde af Premier League 19/20. Se West Ham vs Man City optakt med odds, spilforslag og statistik her!
Manchester City har allerede vundet sæsonens første trofæ, da det blev til sejr over Liverpool i FA Community Shield i sidste weekend, og indleder The Citizens titelforsvaret i Premier League i London mod West Ham United i 1. spillerunde.
Ser vi på odds på West Ham vs Manchester City hos bet365, er City storfavoritter til at åbne sæsonen med en sejr. Her er der netop nu odds 12.00 på West Ham, 6.50 på uafgjort og odds 1.22 på Man City. Kampen kan ses i TV hos TV3 Max med kick off 13.30 på London Stadium.
West Ham vs Manchester City odds
Herunder ses udvalgte odds på West Ham mod Manchester City og vores spilforslag til kampen hos bookmakeren bet365. Odds kan ændre sig, og vi anbefaler at besøge bookmakeren for opdaterede odds og flere markeder på kampen.
West Ham - Man City Lørdag d. 10. august kl. 13:30 |
||
1X2 Odds | ||
1: 12.00 | X: 6.50 | 2: 1.22 |
Over/Under Mål Odds | ||
Over 1,5: 1.14 | Over 2,5: 1.44 | Over 3,5: 2.20 |
Under 1,5: 5.50 | Under 2,5: 2.75 | Under 3,5: 1.66 |
Spilforslag | ||
Man City & Begge Hold Scorer: Odds 2.60 |
||
Spil hos bet365 > |
Optakt og spilforslag: West Ham - Man City
London Stadium, hjemmebane for West Ham United (foto: shutterstock.com)
West Ham tog i sidste sæson en 10. plads i tabellen, og har til denne sæson oprustet i angrebet med et par spændende nye signings, heriblandt Sebastien Haller som i sidste sæson scorede 15 Bundesliga mål og fem kasser i Europa League for Eintracht Frankfurt. Foruden Haller har West Ham også hentet den offensive midtbanespiller Pablo Fornals i Villareal, og angriberen Albian Ajeti i FC Basel, som i sidste sæson lavede 21 mål i 43 kampe for den schweiziske topklub.
Om de nye forstærkninger i angrebet kan være drivkraften bag en endnu bedre sæson for West Ham i år må tiden vise. Bag roret hos The Hammers står stadig den chilenske manager Manuel Pellegrini med en fortid i netop Manchester City (se også statistik nederst i artiklen), og Pellegrinis mandskab har haft en udmærket optakt til den nye sæson. I de sidste tre træningskampe har man slået Fulham, Hertha Berlin og spillet uafgjort med Athletic Bilbao, men i optakten blev det også til et 4-1 nederlag til lørdagens modstandere fra Man City, da holdene mødtes i Premier League Asia Trophy-turneringen i Kina. Her bragte Mark Noble West Ham foran på straffespark, inden David Silva, Lukas Nmecha (straffe) og to mål af Raheem Sterling fik vendt kampen til City-sejr. Turneringen blev i øvrigt vundet af Wolverhampton som slog Man City i finalen efter 0-0 og straffekonkurrence.
Man City har selvfølgelig også været aktive denne sommer på transfermarkedet, hvor den største signing er den 23-årige spanske defensive midtbanespiller Rodri, som er kommet til fra Atletico Madrid. Herudover har City sendt højrebacken Danilo til Juventus, som har sendt deres højreback João Cancelo den anden vej. Også på venstreback har City forstærket sig med tilgangen af den 22-årige spanier Angeliño, som i sidste sæson var fast man på pladsen hos hollandske PSV Eindhoven.
Man City er selvfølgelig store favoritter igen her mod West Ham, og i vores spilforslag til kampen går vi også med en sejr til Pep Guardiolas mandskab. Vi tror dog også West Ham kommer på tavlen mindst én gang, og derfor bliver vores spilforslag Man City-sejr og Begge Hold Scorer til odds 2.60 hos bet365.
West Ham United vs Manchester City statistik
- Manchester City har vundet alle fire kampe i forskellige turneringer mod West Ham på London Stadium med en samlet målscore på 17-1, og har scoret mindst fire mål i alle fire kampe.
- Man City har vundet deres sidste seks kampe i Premier League mod West Ham, og sidst West Ham fik point mod City var i januar 2016 med 2-2 på Upton Park, da nuværende West Ham manager Pellegrini var manager hos Manchester City. Efter den kamp offentliggjorde City at Guardiola ville erstatte Pellegrini efter sæsonen.
- West Ham har kun vundet to af de sidste 18 Premier League-kampe mod Man City (V2-U3-T13). Begge sejre lød på 2-1, og kom i oktober 2014 på Upton Park og september 2015 på Etihad Stadium. Pellegrini var Man City-manager i begge disse kampe.
- Kun én gang tidligere har West Ham været vært for Manchester City i den første kamp i en ny sæson. Det var i 2007/08, hvor City vandt 0-2 i Sven-Göran Erikssons debut som Manchester City manager.
- City har scoret i hver eneste af deres seneste 16 kampe af betydning mod West Ham (i alt 45 mål). Sidst West Ham holdt City på nul scoringer var i en 0-0 kamp på Upton Park i november 2012.
- Manuel Pellegrini har kun vundet to af sine 14 kampe som manager mod Pep Guardiola. Det var to 3-2 sejre i Champions League for Man City mod Bayern München i 2013/14. I liga-regi har Pellegrini tabt ni ud af 10 ligakampe som manager vs Guardiola. Den eneste undtagelse var Villareals 3-3 resultat ude mod Barcelona i La Liga i 2009.
Læs også: Statistik og rekorder i Premier League før sæsonen 2019/20
Statistik leveret af GraceNote.com i samarbejde med Youbet.dk