Wolverhampton vs Liverpool FC

21. januar 2020

Wolverhampton - Liverpool optakt: Kan The Reds fortsætte sejrsstimen?

Torsdagens eneste Premier League kamp står mellem Wolverhampton og Liverpool, der tørner sammen på Molineux Stadium. Hjemmeholdet vandt i weekenden med 3-2 over Southampton og ligger på en 6. plads i tabellen, mens gæsterne ligger på førstepladsen med hele 16 point og ekstra kamp i hånden ned til de nærmeste konkurrenter fra Manchester City. Meget skal derfor gå galt, hvis ikke Liverpool senere på sæsonen skal løfte deres første Premier League trofæ i klubbens historie.   

Bookmakeren Youbet giver odds 6.00 på Wolverhampton, 4.00 på uafgjort og odds 1.65 på Liverpool lige nu, hvilket vidner om, at gæsterne er forholdsvis store favoritter her. Det i sig selv er ikke mærkeligt, når man kigger på tabellen, men Klopp kan komme til at rotere her, på grund af et tæt kampprogram for gæsterne. Er der værdi at hente på en hjemmesejr? 

Forneden er vi klar med Wolverhampton - Liverpool optakt inkl. spilforslag til kampen. Opgøret sparkes i gang kl. 21:00 og kan ses direkte på sportskanalen Xee eller ViaPlay. 

Spil hos Youbet*

Optakt: Wolverhampton vs. Liverpool

Der venter Wolverhampton svær modstand, når de står overfor Liverpool torsdag aften på Molineux Stadium i 24. spillerunde af Premier League. Her skal Wolves forsøge at være det første hold som besejre Klopps tropper i sæsonen. Hjemmeholdet har spillet en flot sæson og ligger inden denne spillerunde på en øjeblikkelig 6. plads med 34 point, hvilket er flere end klubber som Arsenal, Tottenham og Everton. Samtidig kommer holdet med en sejr i bagagen efter en 3-2 sejr over Southampton i weekenden, hvor the Wanderers leverede et fornemt comeback efter at være bagud 2-0 ved pausen.

At Wolverhampton kommer bagud i et opgør, er ikke første gang det sker i indeværende sæson. Således har Wolverhampton lukket åbningsmålet ind i 16 af kampene denne sæson, hvilket er flest af alle hold. Hjemmeholdet har dog været gode til at komme tilbage i opgørene, og har hentet 18 point fra en position, hvor de har været bagud, hvilket er mindst syv mere end alle andre hold.  

Hos gæsterne fra Liverpool står rekorderne i kø for at blive slået, efter at Liverpool har fejet alt modstand af banen. Efter 22 kampe står Liverpool noteret for 21 sejre og en enkelt uafgjort resultat. Det er første gang i historien, at en klub i en af de største fem ligaer i Europa er i stand til at vinde mindst 21 gange i 22 kampe. Samtidig har Liverpool fortsat mulighed for at gå ubesejret igennem sæsonen, som kun er sket en gang tidligere i Premier Leagues historie, nemlig da Arsenal i 2003/04 var i stand til at gå igennem sæsonen ubesejret. 

Tæller man sidste sæsons resultater med, er Liverpool oppe på 30 sejre i deres seneste 31 kampe. De mange sejre er først og fremmest kommet i stand på solidt forsvarsspil, hvor modstanderne har svært ved at komme på tavlen. Sølle 14 mål har Liverpool lukket ind i sæsonen, hvor Alisson i den seneste periode ikke har prøvet at hive bolden ud af netmaskerne. Faktisk skal vi tilbage til d. 4. december sidste år, for at finde det seneste hold som scorede mod Liverpool i Premier League (Everton i et 5-2 nederlag). Siden har The Reds spillet syv kampe uden at have lukket et eneste mål ind.  

Hos hjemmeholdet er man uden Willy Boly, Ruben Vinagre, Meritan Shabani og Diogo José Teixeira. Liverpool må fortsat undvære Nathaniel Clyne, Naby Keita, James Milner, Dejan Lovren og Xherdan Shaqiri. 

Spilforslag: Liverpool for stor en mundfuld for Wolves? 

Liverpool virker som et hold, der næsten kan gå på vandet i denne sæson, og det er svært at se hvem der skal besejre dem. Selvom Wolverhampton har leveret flot spil og hentet point mod b.la. Manchester United og Manchester City hjemme på Molineux Stadium, så forventer vi ikke at de bliver det første hold som er i stand til at besejre Liverpool. Wolves har haft det svært når Liverpool har været på besøg. Gæsterne har således vundet de seneste tre gange de har været på besøg i Premier League, og tæller man kampene på Anfield med, er Liverpool oppe på seks sejre i træk imod Wolverhampton.  

Liverpool vandt med 1-0 på en scoring af Mané i det omvendte opgør på Anfield, der blev spillet d. 29. december. Vi forventer heller ikke at netmaskerne kommer til at blafre mange gange torsdag aften. Liverpool har som nævnt holdt clean sheet i deres seneste syv kampe, og kigger man på holdenes indbyrdes møder på Molineux, så er seks ud af seks kampe endt med højest tre scoringer. Vi forsøger os derfor med et kombinationsspil på, at der skal falde en Liverpool sejr + under 3,5 mål til odds 2.25 hos Youbet.   

Spil hos Youbet*