6. januar 2025
Wolverhampton vs Nottingham Forest spilforslag: Espirito Santo vender tilbage til Molineux
Den succesfulde Nottingham Forest manager, Nuno Espirito Santo, vender tilbage til sin gamle hjemmebane i Wolverhampton, når Wolves og Forest tørner sammen på Molineux mandag aften. Santo blev for alvor kendt på at føre Wolverhampton fra Championship til Europa League, og har altså en stor stjerne på disse kanter.
Nu gælder det for Santo om Champions League-kvalifikation med hans nye arbejdsgiver, men Wolves har også hårdt brug for point til kampen mod nedrykning, så der venter nok Santo en varm velkomst på hans gamle hjemmebane.
Wolves vs Nottingham Forest | ||
Kampstart: Mandag d. 6. januar kl. 21:00 TV: See |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
3.40 | 3.20 | 2.25 |
Spil hos bet365* |
Wolverhampton
Den nye manager, Vitor Pereira, har virkelig fået sat gang i Wolverhampton-mandskabet, og kommer ind til dette møde med Nottingham Forest som stadig ubesejret efter tre kampe i sædet. Ikke siden 1977 har en Wolverhampton manager formået at undgå nederlag i de tre første kampe i den bedste række, så på den måde har den nye portugisiske manager allerede skrevet sig ind med en lille note i Wolves' tykke historiebog.
Der har altså været godt gang i pointhøsten på det seneste, hvor det er blevet til syv af ni mulige point i de sidste tre kampe. Her har man besejret Leicester, Manchester United og spillet 2-2 mod Tottenham. De syv point kom på bagkant af fire nederlag i træk, så det er i den grad med pil op ud for Wolves i øjeblikket.
Wolverhampton kunne prise sig lykkelige for en sen Fulham-udligning mod Ipswich søndag, for ellers havde Wolves været under stregen før dette møde. De holder sig lige nøjagtigt på den rigtige side af stregen med 16 point - á point med Ipswich men med en bedre målscore og denne kamp mod Forest tilgode.
Kan Wolves snuppe en sejr her, kan de altså spille sig tre point fri af stregen.
Nottingham Forest
Nottingham Forest sluttede i sidste sæson nr. 17 i Premier League, kun seks point over stregen. Derfor havde mange også forventet, at det ville blive endnu en sæson med kamp for overlevelse. Men i Nottingham har man tydeligvis helt andre planer for sæsonen 2024/25.
Som sæsonens hidtil helt store overraskelse er Forest kommet flyvende ud af starthullerne og her halvvejs i turneringen indtager Espirito Santos mandskab en imponerende tredjeplads tre point efter Arsenal og ni efter Liverpool i toppen. Det dufter altså af Champions League-kvalifikation hvis Forest kan fortsætte takterne.
Forest har som det eneste hold i denne sæson vundet over Liverpool - ovenikøbet på Anfield - og for en måned siden besejrede de såmænd også Manchester United på Old Trafford. Siden sejren på Old Trafford har de fortsat med fire sejre i træk, så de kommer ind til dette opgør med 15 ud af 15 mulige point i de sidste fem runder.
Seneste fem kampe:
Man United - Nottingham: 2-3
Nottingham - Aston Villa: 2-1
Brentford - Nottingham: 0-2
Nottingham - Tottenham: 1-0
Everton - Nottingham: 0-2
De sidste tre kampe er altså også vundet med clean sheets. Så det er et stærkt Nottingham-hold der gæster Wolverhampton i aften.
Wolves vs Nottingham spilforslag
Selv om Wolves virkelig har fået den berømte "ny manager gejst" og er begyndt at hente point efter en svær periode uden, tror vi de kommer på en svær opgave her. De slog Leicester ude og Manchester United hjemme, som begge var i en elendig forfatning til de kampe, og i sidste runde var Wolves kun få minutter fra et 2-1 nederlag til ligeledes formsvagt Tottenham mandskab. Det endte 2-2 til sidst.
Wolves' optur skal altså også ses lyset af, at de har været oppe mod skidtkørende mandskaber. Her har Forest lidt mere pondus bag deres resultater. Bl.a. har Forest slået Man United på Old Trafford, hvilket måske ikke er den største bedrift i øjeblikket, men de vandt også med 2-0 ude mod Brentford, som på daværende tidspunkt var ubesejrede hjemme og Premier Leagues bedste hjemmehold i denne sæson.
Forest tildelte også tidligere på sæsonen Liverpool deres eneste nederlag i denne sæson, så de har vist, at de kan tage ud på svære udebaner og få et resultat med hjem. Det tror vi også de får her. De kommer med tre clean sheet sejre i træk, og de bliver den sværeste modstander som Vitor Pereira har stået overfor i sin korte tid i Wolves indtil videre.
Vi siger den ender 2-1 til gæsterne og spiller Nottingham Forest til odds 2.25.