6. maj 2023
AaB - AC Horsens optakt: Nedrykningsgyser i Aalborg
Et nedrykningsbrag af kaliber udspiller sig i Aalborg på søndag. Det er nu eller aldrig for AaB, når de tager mod AC Horsens allerede kl. 12.00 søndag d. 7. maj.
Sidst AC Horsens var på besøg i Aalborg var i 3. spillerunde d. 31. juli 2023. Dengang lå AC Horsens i toppen af tabellen efter to 1-0 sejre over FCK og Lyngby, mens AaB lå sidst i tabellen med nul point efter to nederlag til Viborg og FCK.
Kampen mellem AaB og Horsens sluttede 0-0, og det samme gjorde det omvendte opgør i Horsens i grundspillet. Til gengæld vandt AaB med hele 4-0 da de gæstede Horsens her i slutspillet, og nordjyderne har brug for endnu en sejr over Den Gule Fare på søndag. Situationen er nemlig den, at fire point adskiller de to hold på hver sin side af nedrykningsstregen, så AaB kan lukke hullet op til Horsens med en sejr, mens Horsens kan tage et syvmileskridt mod at sikre overlevelse, hvis de kan snuppe alle tre point.
Der er altså lagt i kakkelovnen til en nedrykningsgyser af kaliber i Aalborg, og der er alle gode grunde til at finde plads på Aalborg Portland Park - eller tune ind på TV3 Sport - søndag kl. 12.00, hvor der er kickoff i Nordens Paris.
AaB - AC Horsens | ||
Kampstart: Søndag d. 7. maj kl 12:00 TV: TV3 Sport Dommer: Jakob Sundberg Karantæner: Pedro Ferreira (AaB) |
||
Betting Partner: Oddset.dk | ||
1 | X | 2 |
1.72 | 3.75 | 5.00 |
Spil hos Oddset* |
AaB optakt
Mange havde dømt AaB til nedrykning, da forårssæsonen startede op på ny, men man skal da lige love for, at der er sket ting og sager i Nordjylland. Efter trænerskiftet fra Hamren til Hiljemark er AaB som forvandlede, og i torsdags kunne det nordjyske fodboldflagskib så også booke billet til årets pokalfinale efter en forrygende 4-1 sejr over Silkeborg i Aalborg.
Pokalsemifinalen har måske kostet en del kræfter hos AaB'erne, men til gengæld var pokalsemifinale-sejren et meget tiltrængt selvtillidsboost for AaB at tage med videre til nedrykningskampen i Superligaen.
På tværs af Superliga og pokal er AaB nu ubesejret i de sidste fem kampe, hvoraf de seneste to er vundet. I sidste spillerunde blev det nemlig også til en 1-0 sejr over Lyngby her i Aalborg - endnu et boost til holdmoralen.
Det kører altså godt i Aalborg nu, men dette opgør er sandhedens time. For det er ganske enkelt en kamp, hvor AaB skal vinde - og for alt i verden ikke tabe. Et nederlag her til Horsens vil se Den Gule Fare øge afstanden til AaB til syv point - og så ser det sort ud igen i Aalborg.
Til dette vigtige opgør må AaB undvære Pedro Ferreira med karantæne.
AC Horsens optakt
I AC Horsens havde man nok ikke forventet at man ville skulle kunne komme i nedrykningsfare før starten på forårssæsonen. Lyngby og AaB lå skidt til i bunden, og snakken omkring AC Horsens gik mere på, om de ville kunne blande sig i Top 6. Men... sølle fem point ud af de 50 mulige er status for AC Horsens i 2023. To uafgjorte og én sejr er det blevet til i 10 kampe.
Den Gule Fare fik godt nok et enkelt point i sidste runde med 2-2 hjemme mod OB, hvor Horsens to gange fra straffepletten udlignede OB'ernes føringer. Horsens vil nok også finde lidt selvtillid i, at de trods alt formåede at vinde med 2-1 i Silkeborg i påsken. Men det er ret beset også den eneste succesoplevelse de har haft i 2023, og det er værd at huske på, at AaB smadrede Horsens med 4-0 i den omvendte kamp her i slutspillet.
Det ligger i AC Horsens' DNA at krige til det sidste og aldrig give op. Det får de brug for her i Aalborg, for hvis der er én kamp i foråret som helst skal give point - så er det den her!
Spilforslag til AaB - AC Horsens odds
AC Horsens har ikke formået at score et mål mod AaB i tre forsøg i denne sæson. 0-0, 0-0 og 4-0 til AaB er resultaterne hidtil i sæsonen. Det hører dog med til historien om den statistik, at AaB og AC Horsens spillede 2-2 i en venskabskamp d. 20. januar i år. Men i kampe af betydning er Horsens-angrebet gået forgæves mod AaB i 270 minutter plus det løse i 2022/23.
AaB ligner også i øjeblikket et hold som nok ikke ville komme i nedrykningsfare, hvis man trykkede reset på Superliga-stillingen og startede fra nul i dag. De spiller god fodbold under Oscar Hiljemark, og der er for alvor kommet tro på at man kan undgå nedrykningen i Aalborg. 4-1 sejren over Silkeborg i pokalsemifinalen i torsdags må også have givet AaB-truppen et seriøst selvtillidsboost.
AC Horsens var igen skidt spillende sidst mod OB, og kan være glade for det blev til 2-2 via to mål på straffespark. Der er ingen tvivl om, at AC Horsens er det suverænt dårligst spillende mandskab i Superligaen i 2023 indtil videre, og i vores optik vil det være en stor overraskelse, hvis ikke AaB kører de tre point i land på søndag med en forholdsvis sikker sejr.
Vi tøver i hvert fald ikke et sekund med at spille AaB-sejr til odds 1.72 hos Oddset. Det ender måske ikke med en 4-0 sejr, som da AaB senest var i Horsens her i slutspillet, men en sejr bliver det. Vi skyder på 2-0 til nordjyderne.