15. februar 2023
AaB - AGF optakt: Den jyske klassiker kickstarter forårssæsonen i Superligaen
AaB og AGF får fornøjelsen af at kickstarte forårssæsonen i Superligaen med den jyske klassiker fredag d. 17. februar. Læs optakt med spilforslag til AaB vs AGF her.
Både AaB og AGF har i den grad brug for at komme i gang i 2023 med en sejr. For AaB gælder det om at få skrabet nogle point sammen i kampen for at undgå nedrykning, mens AGF har brug for en sejr til kampen om en plads i Top 6.
Der er med andre ord masser på spil i årets første Superliga-kamp, og der venter os med sikkerhed en spændende kamp i Aalborg fredag aften.
Forneden er vi klar med AaB vs AGF optakt og spilforslag. Kampens bettingpartner er Oddset*.
AaB vs AGF | ||
Kampstart: Fredag d. 17. februar kl. 19:00 TV / Stream TV3 Sport / Viaplay Dommer: Sandi Putros |
||
Betting Partner: Oddset | ||
1 | X | 2 |
2.95 | 3.35 | 2.45 |
Spil hos Oddset* |
Optakt: AaB vs AGF
AaB:
AaB kommer nærmest til at spille finaler hver eneste uge i resten af grundspillet i Superligaen. Nordjyderne har nemlig overvintret på 11. pladsen, syv point efter Brøndby på 10. pladsen, og det ligner en svær kamp for AaB at sikre sig overlevelse i denne sæson. Men syv point er trods alt kun syv point, og der er stadig 45 point at spille om i de resterende 15 kampe i sæsonen. Intet er afgjort endnu.
AaB har også brugt januarvinduet til at opruste truppen, og man har hentet adskillige spændende navne til klubben, herunder et par gamle kendinge i Nicklas Helenius og Rasmus Thelander. To klare forstærkninger til angrebet og forsvaret. Ydermere har AaB hentet højrebacken Kasper Jørgensen i Lyngby.
Generelt ser AaB-truppen forstærket ud ift. efteråret, men til gengæld har testkampene ikke været prangende for AaB's vedkommende. Faktisk stik det modsatte. Man skal som bekendt ikke tilskrive træningskampe den helt store betydning, men man har dog alligevel brug for at se nogle ting lykkes, når man er i en situation som AaB, der i den grad har brug for selvtillid. Og det er ikke meget som er lykkes for AaB i testkampene. Spørgsmålet er, om nordjyderne kan finde et ekstra gear eller to i forårspremieren i den jyske klassiker.
AaB må undvære Lars Kramer med karantæne, og derudover er det unge målmandstalent Theo Sander tvivlsom.
AGF:
Hos AGF har testkampene heller ikke været voldsomt imponerende. Som det eneste hold i Superligaen har AGF været afsted to gange sydpå i opstarten, nemlig til Spanien, hvor De Hvide fra Aarhus har spillet nogle ikke særligt imponerende testkampe. Godt nok startede AGF med at rundbarbere SønderjyskE med 5-1, men i Spanien blev det først til to gange 1-1 mod Diosgyori som er tophold i den næstbedste række i Ungarn og Vålerenga fra Norge, og under anden træningslejr i Sverige fik AGF klø af de svenske mestre fra Häcken samt Malmö FF. Ind mellem de to ture til Spanien spillede AGF også uafgjort 0-0 mod FCK i en testkamp på Nummer 10 på Frederiksberg.
AGF har også forstærket sig i vinduet med et par spændende navne. Bl.a. har AGF lejet backen Felix Beijmo i Malmö FF, Mikkel Duelund er kommet til på en særlig kontrakt, som udløber til sommer, men som begge parter angiveligt gerne ser strække sig endnu længere. Og så har AGF hentet Peter Bjur i Brøndby, hvilket i første omgang ligner en forstærkning til bredden. Ud er røget Sebastian Grønning, Sebastian Hausner og Anthony D'Alberto. Derudover er Alexander Munksgaard formentlig på vej til Norge.
Duelund kan være dét AGF offensiven har brug for, for at lave nogle flere mål, og det har AGF'erne brug for. For med kun 19 scorede mål i sæsonens 17 første Superliga-runder, er AGF ligaens tredje mindst scorende hold. AaB og Lyngby har som de eneste scoret færre. Til gengæld har AGF alligevel en positiv målscore, da de kun har lukket 18 ind. Her har kun de to tophold, FCN og Viborg, lukket færre mål ind.
Uwe Rösler har brugt vinterpausen på at eksperimentere mere med 4-4-2 formationen. Normalt har AGF spillet 3-5-2/5-3-2 under Rösler, men det er ingen hemmelighed, at den tyske træner gerne vil have en Plan B. Det har man altså arbejdet på henover vinteren, og spændende bliver det om AGF stiller op med en fire-back kæde eller med tre centrale stoppere og to wingbacks, som vi så i efteråret.
Hos AGF er Eric Kahl sandsynligvis ude med en fiberskade, men det er ikke endegyldigt bekræftet i skrivende stund.
AaB vs AGF spilforslag
To hold som har leveret nogle mildest talt meget lunkne indsatser i træningskampene efter nytår, og som heller ikke just rundende 2022 af med glamour, tørner sammen her i en meget, meget vigtig kamp for begge hold. For AaB er det vel nærmest kun tre point der tæller, mens AGF'erne måske bedre kan leve med et uafgjort resultat.
Som altid er det særligt svært at spå om en premiere-kamp efter over tre måneders pause fra kampe af betydning. Spændende bliver det at se hvad særligt Thelander og Helenius kommer til at betyde for AaB's forsvar og angreb, og hos AGF bliver det spændende at se om Rösler, med assistance fra Mikkel Duelund, får succes med enten Plan A eller Plan B-formationerne.
Vi tror det ender i en lidt krampagtig affære mellem de to hold, som har haft svært ved at finde melodien i både efterårssæsonen og træningskampene i 2023. Vi byder ind på et 1-1 resultat, hvor Helenius i øvrigt scorer AaB's mål mod sin gamle arbejdsgiver fra Aarhus. Vi spiller derfor uafgjort til odds 3.35 hos Oddset.