19. maj 2023
AC Horsens - Silkeborg IF: Kan SIF sikre overlevelse i det østjyske derby?
Der står AC Horsens vs Silkeborg på spisesedlen foran Nordstern Arena Horsens fredag aften. Et opgør der gælder liv og død for begge hold, men mest alvorligt er det bestemt for værterne.
AC Horsens er gået helt i stå i pointhøsten i 2023, og nu befinder Den Gule Fare sig i overhængende nedrykningsfare. Point her mod Silkeborg vil sende Horsens over stregen igen, inden AaB på søndag møder FC Midtjylland i Aalborg.
Silkeborg kan sikre sig overlevelse i Superligaen, når de gæster kriseramte AC Horsens der nu befinder sig under stregen for første gang i denne sæson. Med syv point ned til AC Horsens skal Silkeborg blot bruge et enkelt point, for at være matematisk sikre på endnu en sæson i Superligaen.
AC Horsens - Silkeborg | ||
Kampstart: Fredag d. 19. maj kl. 19:00 TV / Stream TV3 Sport / Viaplay Dommer: Jens Maae Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: Oddset | ||
1 | X | 2 |
3.20 | 3.55 | 2.20 |
Spil hos Oddset* |
AC Horsens optakt
AC Horsens startede sæsonen stærkt, men er gennem de seneste mange runder stille og roligt rutsjet ned gennem tabellen i takt med at Jens Berthel Askous mandskab har hentet meget, meget få point. Det er således kun blevet til fem point i foråret, og nu er Den Gule Fare for første gang i sæsonen under stregen.
Det er ikke slut endnu for AC Horsens, men det må være svært at finde troen på overlevelse frem i det østjyske. Det er ikke kun pointhøsten som har været for dårlig, indsatsen på banen efterlader også alt at ønske sig uge efter uge.
I 2023 har AC Horsens kun vundet én kamp, og den sejr kom såmænd på udebane mod netop Silkeborg. Den Gule Fare har altså bevist at de kan slå de røde fra Søhøjlandet, og det får de brug for at gøre igen her, hvis de skal lægge pres på AaB i tabellen. Et enkelt point vil dog sende Horsens tilbage over stregen, men det kan vise sig at være for en kort bemærkning, hvis AaB matcher AC Horsens' pointhøst i spillerunden på søndag.
Askou råder igen over James Gomez som er tilbage fra karantæne.
Silkeborg IF optakt
Silkeborg har ligesom AC Horsens skuffet i 2023, men de er dog ikke umiddelbart i nedrykningsfare. Der er syv point ned til stregen, og kun ni point tilbage at spille om. Hvis Silkeborg kan få bare ét point i Horsens, vil Den Gule Fare ikke længere kunne hente dem, og dermed vil Kent Nielsen og Co. være sikret overlevelse.
Efter en lang periode med mange nederlag kom Silkeborg tilbage på sporet i sidste runde med en sejr over Lyngby. En ekstremt vigtig sejr for klubben. Spørgsmålet er nu, om Silkeborg gør arbejdet færdigt fredag aften.
Til den mission råder Kent Nielsen igen over Anders Klynge, som var ude sidst med karantæne.
AC Horsens vs Silkeborg spilforslag
AC Horsens har leveret under alt kritik i 2023, og det er svært at se hvordan de skal få nok point til at sikre overlevelsen i de resterende runder. Vi tror i hvert fald, at de må gå forgæves i pointjagten igen i aften. Silkeborg har ganske vist heller ikke altid været super godt kørende i 2023, men de har dog spillet mange fine kampe, hvor kun skarpheden har manglet. De har altså fortjent flere point, end de har fået.
Vi tror Silkeborg henter en sikker sejr i aften i Horsens, og derfor spiller vi på gæsterne til odds 2.20 hos Oddset.