AC Horsens vs Viborg FF logoer

25. februar 2023

AC Horsens vs Viborg FF optakt: Forårspremierens to største tabere mødes

AC Horsens og Viborg FF fik begge storstryg i forårspremieren, og nu skal begge forsøge at rejse sig i en kamp, hvor cypriotiske dommere er en del af overskrifterne før kampen.

Der skrives historie i Horsens i den første af to tidlige søndagskampe i Superligaen, når AC Horsens tager mod Viborg FF. Som et led i en dommer-udvekslingsaftale med Cypern, er det nemlig en cypriotisk dommertrio samt cypriotere i VAR-vognen, som skal lede slagets gang i Horsens.

Beslutningen om at få cypriotiske dommere til Danmark til denne kamp, og sende danske dommere den anden vej til Cypern, er noget som har mødt megen kritik. Vi må krydse fingre for, at det ikke bliver dommertrioen fra Cypern som stjæler opmærksomheden på søndag.

Selve kampen er nemlig interessant i sig selv. AC Horsens kom fra land i 2023 med et 5-2 nederlag i Brøndby, mens Viborg tabte derbyet hjemme mod FC Midtjylland med hele 4-0. Det er altså to hold, som i den grad slikker deres sår, og som har brug for en succesoplevelse her.

AC Horsens - Viborg FF
Kampstart:
Søndag d. 26. februar kl 14:00
TV:
Canal 9
Dommer:
Menelaos Antoniou
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
3.75 3.55 2.00
Spil hos Oddset*

 

Optakt: AC Horsens vs Viborg FF

AC Horsens:

AC Horsens har hele sæsonen haft store problemer på udebane. 18 af deres 22 point er hentet hjemme i Horsens, og derfor var det nok en streg i regningen for Jens Berthel Askou, at se sit Horsens-mandskab igen falde igennem på fremmed græs i forårspremieren.

Brøndby vandt fortjent med 5-2 på Vestegnen over Horsens, hvor gæsterne slet ikke leverede den fight som ellers er holdets varemærke. Godt nok var AC Horsens undervejs foran 2-1, og kunne også have gjort det til 3-1 hvis ikke Mads Hermansen i Brøndby-buret havde stået i vejen i to omgange. Men alligevel var nederlaget over 90 minutter fuldt fortjent og heller ikke et mål for stort.

Blandt de store skuffelser hos AC Horsens var forsvarsprofilen James Gomez, som ellers var brandvarm i efteråret. Så varm at mange havde regnet med, at Gomez ville blive skudt af for et pænt beløb i vintervinduet.

AC Horsens' nye keeper, den lejede Samuel Brolin, fik altså noget af en ilddåb. Han vogter formentlig igen stængerne her mod Viborg, da Matej Delac stadig er ude med en skade. 

Simon Makienok forventes også at være ude, men til gengæld er topscorer Aron Sigurdarson tilbage fra karantæne. 

Viborg:

Det var ikke kun AC Horsens som skuffede og fik ørerne i maskinen i første spillerunde i 2023. Viborg blev rundbarberet på hjemmebane med hele 4-0 af ærkerivalerne fra FC Midtjylland, og det er et nederlag som gør ondt helt ind i sjælen på alle i klubben. 

Viborg lignede på ingen måder det hold vi så igennem hele efteråret, hvor viborgenserne ikke tabte en kamp fra d. 21. august og frem til afslutningen på efteråret. Uge efter uge hentede Viborg point, og kunne altså overvintre på en andenplads og som en del af debatten om, hvem der vinder det danske mesterskab i år.

Man må sige, at præstationen og nederlaget i mandags til FCM har givet grund til bekymring på Viborgs vegne. Man så i den grad ud til at savne Jay-Roy Grot oppe foran, og holdet var generelt som forvandlet ift. i efteråret.

Derfor bliver det ekstra spændende at se Viborg her mod AC Horsens. Godt nok er Horsens et uhyre stærkt hjemmehold, men det er alligevel en af de kampe, som Viborg SKAL vinde, hvis de vil holde sig inde i kampen om medaljer. For der er flere klubber som FCK og FCM der ser ud til at komme stormende bagfra her i foråret.

AC Horsens vs Viborg FF spilforslag

AC Horsens gik gennem efteråret med V5-U3-T1 på hjemmebane i Superligaen, og er et af de bedste hjemmebanehold i ligaen. Vinterpausen kan have ændret på meget, men vi tror alligevel, at vi får et helt andet AC Horsens hold at se på søndag end vi fik i sidste uge mod Brøndby. De ER bare bedre på hjemmebane, og det er også værd at huske på, at de trods alt fik lavet to, næsten tre, mål i Brøndby. 

Viborg derimod var en skygge af sig selv mod FCM, hvor både defensiven og offensiven så skidt ud. Det var slet, slet ikke det samme Viborg-hold som vi bevidnede i efteråret. Indtil andet igen er bevist, tillader vi os at tvivle på, at Viborg kan fortsætte de gode takter her i 2023. Vi tror de kommer til at synke ned gennem tabellen i de kommende runder. Top 6 kommer næppe i fare, da der er syv point ned til nr. 6, men vi tror Viborg ender med at blive det tynde øl i mesterskabsspillet.

Vi forudser, at Viborg får det svært i Horsens, selv om de er gjort til favoritter hos bookmakerne. Vi skyder på en 2-1 hjemmesejr til Den Gule Fare og spiller Horsens til odds 3.75 hos Oddset.

Spil hos Oddset*