
31. august 2019
AGF - Esbjerg fB: Kamp nr. 100 mellem klubberne
AGF møder Esbjerg i kamp nr. 100 mellem de to klubber i den bedste danske fodboldrække. Der er kick off søndag d. 1. september 2019 kl. 12.00 på Ceres Park, og vi er klar med spilforslag til odds på AGF vs Esbjerg i optakten her.
AGF har hentet syv ud af ni mulige point i de sidste tre kampe, og i den seneste 0-3 sejr over Brøndby på Vestegnen så AGF'erne solide ud på alle parametre. Der venter bundholdet Esbjerg en uhyggelig svær opgave i denne kamp, hvor AGF vil forsøge at ride videre på den gode stime med yderligere tre point i kampen om at indfri klubbens forventninger om en plads i Top 6.
Vi har set på AGF vs Esbjerg odds hos Youbet, hvor AGF til odds 2.10 er favoritter. Esbjerg giver odds 3.65 for en sejr, mens der er odds 3.35 på uafgjort. Forneden kan du læse optakt med spilforslag til AGF - Esbjerg, og traditionsopgøret kan ses direkte på TV3 Sport kl. 12.00 søndag d. 1. september.
AGF - Esbjerg optakt: Odds og spilforslag
De Hviiie århusianere imponerede stort i sidste uges 0-3 sejr ude mod Brøndby, hvor de blå/gule reelt aldrig formåede at true AGF-målet, og hvor AGF ydermere havde to skud på stolperne. Det er i den grad med pil op for David Nielsen og Co. i de seneste tre kampe, hvor AGF har holdt et clean sheet i alle tre opgør, og hentet syv ud af ni mulige point. Først blev det 0-0 ude mod SønderjyskE og siden har AGF altså, foruden Brøndby, og besejret AC Horsens med 2-0. AGFs svenske forsvarsklippe, Nicklas Backman, har givet ro og stabilitet i forsvaret, efter han er vendt tilbage fra en lang skadespause, og AGF ligner et hold, som bliver svært at score mål mod i øjeblikket.
Esbjerg har kun scoret fire mål i de første 7 Superliga-kampe, og to af dem kom mod Silkeborg i sidste spillerunde, hvor det blev 2-2 mellem de to bundhold på Blue Water Arena i Esbjerg.Silkeborg har været kronisk dårlige til at forsvare sig i denne sæson, så de to Esbjerg-kasser i det opgør siger måske ikke så meget, selv om de helt sikkert luner for klubben. Adrian Petre scorede begge Esbjergs mål i opgøret, og er selvfølgelig også en af de spillere hos gæsterne, som AGF skal være mest på vagt overfor.
Generelt har Esbjerg leveret nogle svingende præstationer på det seneste. Godt nok har man slået Lyngby med 1-0 og spillet 2-2 med SIF i de to seneste spillerunder, men begge kampe er spillet hjemme i Esbjerg, og nu skal EfB igen på fremmed græs, hvor man senest tabte med 4-0 til AaB. Esbjerg har tabt alle tre udekampe i denne sæson indtil videre med samlet målscore på 0-7, og det er altså svært at være optimist på vestjydernes vegne i Aarhus.
Vi synes odds 2.10 på AGF-sejr er rigtig godt betalt. AGF har statistikken - og ikke mindst formen - på deres side i øjeblikket, og odds 2.10 ligner i vores optik lidt af en gave. Derfor bliver AGF-sejren vores første spilforslag. Det andet bliver også at gå efter handicap-sejren på AGF. Her er der odds 3.90 på AGF -1 mål hos Youbet netop nu.
AGF vs Esbjerg statistik
- Dette er kamp nr. 100 i den bedste danske fodboldrække gennem tiderne mellem AGF og Esbjerg. Af de tidligere 99 kampe har AGF vundet 41, Esbjerg 30 og 28 er endt uafgjort.
- Esbjerg har ikke vundet i de sidste syv Superliga-kampe mod AGF (V0-U3-T4, inkl. nedrykningsplayoffs). Sidst Esbjerg slog AGF var d. 11. marts 2016 med 2-1 på hjemmebane.
- AGF slog Esbjerg med 2-0 på Ceres Park i sidste sæson i forårspremieren d. 8. februar 2019. Tobias Sana scorede begge mål for AGF.
- AGF kan vinde sammenhængende Superliga-kampe mod Esbjerg for første gang siden 2004.
- Esbjerg har tabt de fire sidste udekampe mod AGF med en samlet målscore på 4-16.
- Esbjerg har ikke vundet en udekamp mod AGF i de sidste fem opgør. Seneste EfB udesejr mod AGF kom d. 24. marts 2014, hvor Esbjerg vandt 0-3.
- AGF har vundet deres to seneste Superliga-kampe efter at have gået de første fem spillerunder uden sejr.
- AGF kan vinde deres tredje Superliga-kamp i træk uden at lukke mål ind for første gang siden december 2018 - februar 2019.
- Esbjerg har tabt alle deres tre første Superliga-udekampe i 2019/20 uden at score et eneste mål. De kan tabe deres første fire udekampe i en Superliga-sæson for første gang siden 1999/2000.
Kilde: Statistik er leveret af GraceNote.com i samarbejde med Youbet.dk.