18. juli 2024
AGF - FC Midtjylland optakt: Sæsonpremieren i Superligaen 2024/25
AGF tager mod FC Midtjylland på Ceres Park fredag d. 19. juli kl. 18.00. Læs AGF vs FC Midtjylland optakt med spilforslag her.
AGF og FC Midtjylland åbner Superliga-sæsonen 2024/25 fredag aften, når de regerende danske mestre lægger vejen forbi Ceres Park i Smilets By.
AGF vs FC Midtjylland | ||
Kampstart: Fredag d. 19. juli kl 18:00 TV: TV2 Sport Dommer: Morten Krogh Karantæner: Ingen |
||
Odds Betting Partner: LeoVegas |
||
1 | X | 2 |
3.45 | 3.45 | 2.20 |
Spil hos LeoVegas* |
AGF
Det blev til en tabt pokalfinale og en femteplads i Superligaen for AGF i sidste sæson, og dermed kan man næppe kalde sæsonen for 100% godkendt. Havde man vundet pokalen, ville det være en anden sag.
Til gengæld leverede AGF en fantastisk afslutning på sæsonen, hvor man tog rollen som kongemager ved først endegyldigt at fravriste FC København chancen for guldet, og derefter at gøre det samme ved Brøndby på Vestegnen i sidste spillerunde. To sejre og seks point som reelt var ligegyldige for AGF, men alligevel en rigtig fin måde for klubben at gå på sommerferie på efter et mildest talt forsømt forår.
Umiddelbart ligner AGF igen et godt bud på et forholdsvist sikkert Top 6 hold. Man har mest bemærkelsesværdigt sagt farvel til Peacock-Farrell i målet, og erstattet ham med Leopold Wahlstedt - målmanden som både Brøndby og AGF jagtede sidste sommer, men som endte i Blackburn Rovers. Her kunne han efter en ikke prangende sæson hos Blackburn sandsynligvis ikke se frem til meget spilletid, og derfor er han nu i Aarhus, hvor man må forvente at se ham i startopstillingen meget snart.
Spørgsmålet er dog om det bliver i sæsonpremieren, at Wahlstedt får debut, for Jesper Hansen startede inde i den sidste testkamp mod Premier League-nedrykkerne fra Luton, som AGF i øvrigt vandt fortjent med 2-1 i England.
Foruden en ny keeper har AGF også forstærket sig i forsvaret med Henrik Dalsgaard og i angrebet med Richmond Gyamfi. Førstnævnte kender vi indgående, men Gyamfi er et forholdsvist ubeskrevet blad. Han er hentet i Hobro for hele 9 mio. kr. efter kun et halvt år i 1. divisionsklubben. Her kan man tale om en kometkarriere og talentet er helt sikkert enormt, men om han har niveauet til Superligaen, må tiden vise.
Spændende bliver det også at se, om Uwe Rösler laver om i systemet. Det forventes at AGF kommer til at spille 3-5-2 i denne sæson med to deciderede angribere inde fra start, hvor man tidligere kun har haft Patrick Mortensen i front. Derfor kan der også nemt blive masser af spilletid til Gyamfi og måske også hjemvendte Sigurd Haugen, som er tilbage efter en sæson på lån i hollandsk fodbold.
FC Midtjylland
Ulvene kan passende sige tak for hjælpen inden kampstart, for de danske mestre starter sæsonen ude mod den klub, som i den grad hjalp dem på vej mod guldet i sidste sæson.
FCM vandt reelt guldmedaljerne i en "mellemsæson", hvor holdet måske resultatmæssigt leverede varen det meste af tiden, men sjældent peakede rent spillemæssigt. Og havde man ikke leveret flere mirakuløse comebacks undervejs, slået AGF 9 mod 11 her i Aarhus og havde Grabara ikke droppet i Parken... ja, så havde FCM måske måtte nøjes med bronze.
Alle forventer mere af Thomas Thomasbergs mandskab i denne sæson og med god grund. Ulvene har haft et stærkt vindue allerede nu, hvor der er hentet adskillige spændende spillere ind. Værd at nævne er bl.a Denil Castillo og Adam Buksa. Sidstnævnte agerede førstereserve for Lewandowski for Polen under EM, og scorede i øvrigt også i slutrunden for Polen mod Holland med hovedet på hjørne.
Adam Buksa er dog tvivlsom her mod AGF, og det samme er angrebskollegaen Cho. Så angrebet kan meget vel bestå af Franculino og Brynhildsen i sæsonpremieren.
Generelt har FCM en rigtig spændende trup på papiret, og det ligner igen et tæt kapløb mellem FCK og FCM i kampen om DM-guldet 2024/25.
Spilforslag
I testkampene har FCM blandt andet slået netop AGF med 4-0, men her var der tale om en lige kamp indtil AGF's reserver ikke kunne matche FCM's reserver. Et bevis på, at bredden og kvaliteten bare er langt bedre hos Ulvene. De har så meget mere at skyde med fra bænken, når det spidser til, og det kan også meget vel blive afgørende her.
FCM er på papiret et markant bedre hold end AGF, og da AGF stadig må undvære flere normalt sikre startere med skader, herunder Kevin Yakob, Tobias Mølgaard og Mikkel Duelund, ser AGF lidt tyndere ud i bredden.
AGF arbejder stadig på at hente forstærkninger til midtbanen, men truppen er ikke helt på plads endnu. Gyamfi har heller ikke spillet nogle minutter endnu for AGF, da han grundet visum-problemer ikke var med i England mod Luton.
Vi tror FCM er et skridt eller to foran AGF på nuværende tidspunkt, og vi forventer en sejr til de danske mestre i sæsonpremieren. Den ender 3-1 til Ulvene og derfor spiller vi FCM til odds 2.20.