
29. november 2024
Brøndby - AaB optakt: Skal BIF overvintre i Top 6?
Årets sidste Superliga-kamp på Brøndby Stadion står mellem Brøndby og AaB fredag aften, og her er der spørgsmål som presser sig på før kampstart. Skal Brøndby overvintre uden for Top 6? Ellers skal de blågule hive en sejr i land. Men AaB har ikke tabt i de sidste fire Superliga-kampe, og kan nordjyderne måske få point i femte Superliga-kamp i træk?
Brøndby - AaB |
||
Kampstart: Fredag d. 29. november kl. 19:00 TV / Stream 3+ Dommer: Michael Tykgaard Karantæne: Bjarne Pudel (AaB) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
1.37 | 5.60 | 8.00 |
Spil hos LeoVegas* |
Brøndby
Det er over en måned siden, at Brøndby sidst tabte i Superligaen, nemlig d. 21. oktober med 1-0 i Aarhus. Men foruden en flot 5-1 sejr i Herning over FCM, har Brøndby ikke formået at vinde i de fire sidste, hvoraf tre er endt uafgjort. De første to uafgjorte mod FCK og FCN kan måske forsvares, men det kan sidste uges uafgjorte i Haderslev ikke.
Brøndby tog som forventet føringen og det lignede også en sikker sejr, da Brøndby undervejs var oppe med 2-0 på mål af Suzuki og Rajovic. Der var også chancer til 3-0, men i stedet slog Sønderjyske - ikke ufortjent - tilbage med to scoringer indenfor den sidste halve time, og så måtte Brøndby skuffende nøjes med det ene point.
Efter sidste uges skuffende pointtab i Haderslev er Brøndby nu på 7. pladsen før denne runde, og er derfor i farezonen for at slutte efterårssæsonen udenfor Top 6. Det kræver en sejr her mod AaB, hvis Brøndby skal overvintre i det forjættede Top 6 land, men uafgjort kan måske også vise sig nok, hvis Silkeborg taber stort til AGF søndag aften.
Presset er i den grad på Jesper Sørensen før kampen, og der er mange som spekulerer i, hvorvidt dette bliver sidste Superliga-kamp med Jesper Sørensen ved roret i Brøndby.
AaB
Efter en sæsonstart til glemmebogen har AaB fået stabiliseret sig gennem efteråret, og nordjyderne kommer ind til årets sidste Superliga-kamp med kun et nederlag i de sidste syv kampe.
Fem af de sidste seks kampe har givet ét point, men det er måske også en statistik som lyder pænere end den er. I hvert fald har de uafgjorte kampe været mod Vejle, Silkeborg, Vejle, Lyngby og Viborg, og nogle af disse kampe - specielt mod Vejle og Lyngby - er kampe som AaB nok helst skulle have vundet.
Den seneste sejr finder vi tilbage i slutningen af september, hvor AaB på en god halvleg og hattrick af Mathias Jørgensen slog Sønderjyske med 3-0 i Aalborg.
Så selv om de ikke har tabt mere end én kamp siden slut september, er det også efterhånden et stykke tid siden de selv har sunget sejrssangen i omklædningsrummet. Senest mod Viborg kom AaB aldrig for alvor tæt på de tre point. En xG på sølle 0.27 og generelt så AaB meget ufarlige ud i det opgør, og derfor skal AaB nok også være glade for at det trods alt sluttede 0-0, for Viborg var klart bedst over de 90 minutter.
Efterårssæsonen ser dog ud til at være godkendt. Det handler om at undgå nedrykning, og her er der altså syv point ned til Lyngby.
AaB får Widell tilbage fra karantæne, og det er en vigtig mand for nordjyderne. Til gengæld er Bjarne Pudel ude med karantæne denne gang.
Brøndby vs AaB spilforslag
AaB har godt nok hevet mange uafgjorte i land det seneste stykke tid, men det har været mod modstandere som på papiret er på niveau med AaB'erne. Der venter en sværere opgave her på Vestegnen, for man må forvente et sultent Brøndby-mandskab som har noget at bevise overfor sig selv efter sidste uges pointtab i Haderslev.
Med AaB's totale mangel på målfarlighed i den seneste kamp hjemme mod Viborg, hvor AaB nærmest aldrig var over midten med kuglen, og Brøndbys generelle evne til at dominere kampe på bolden hjemme på Brøndby Stadion, forventer vi reelt en kamp til ét mål i det meste af kampen. Hvis Brøndby ellers kender deres besøgelsestid, bør det her ende med en hjemmesejr, og det afspejler oddsene da også. Odds 1.37 på en Brøndby-sejr er lavt i en Superliga, hvor alle generelt kan slå alle.
Men vi ser god værdi i et spil på Brøndby + Begge Hold Scorer (Nej) til odds 2.28, da vi tror AaB for svært ved at komme til mange nævneværdige chancer i dette opgør. Vores bud: Fredagskampen ender 2-0 til Brøndby.