17. februar 2023
Brøndby vs AC Horsens optakt: Får Jesper Sørensen en debut-sejr på Vestegnen?
Brøndby tager mod AC Horsens i en vigtig kamp om Top 6 i forårspremieren på Brøndby Stadion. Se optakt til Brøndby vs AC Horsens her.
Brøndby og Horsens ligger til i den tunge ende af tabellen som nr. 10 og 9 i Superligaen før genstarten. Begge hold kigger mod Top 6. For Brøndby er det en fiasko, hvis de ikke når Top 6, mens det for Horsens vil være en gulerod at opnå. Gæsterne fra Horsens skal først og fremmest fokusere på at skrabe point nok sammen til overlevelse, hvilket de også er godt på vej til at gøre.
Et enkelt point på Vestegnen vil sikkert være godkendt for gæsterne, og presset er helt klart største på hjemmeholdet før kampen. Det er nemlig Brøndby som er store favoritter, men kan Jesper Sørensen få sin første Superliga-sejr som cheftræner nogensinde, når Den Gule Fare kommer på besøg?
Brøndby - AC Horsens | ||
Kampstart: Søndag d. 19. februar kl 18:00 TV: 3+ Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.67 | 3.90 | 5.20 |
Spil hos Oddset* |
Optakt: Brøndby vs AC Horsens
Brøndby IF:
Brøndby har overvintret på en 10. plads i tabellen, hvilket naturligvis er enormt skuffende for en klub af Brøndbys kaliber. Kun fem sejre i 17 kampe i efterårssæonen betød også, at man valgte at erstatte Niels Frederiksen som cheftræner med Jesper Sørensen.
Senest var Jesper Sørensen landstræner for Danmarks U21-landshold, og er selvfølgelig en spændende ny cheftræner på Vestegnen, hvor han har fået kontrakt til sommeren 2025. Men den nye Brøndby-boss har ikke de store meritter som cheftræner i Superligaen. Han har kun stået i spidsen for et Superliga-hold som cheftræner i 17 kampe, nemlig da han havde tjansen i Silkeborg IF. Her blev det kun til fire uafgjorte og 13 nederlag i tiden i Søhøjlandet, så Jesper Sørensen jagter altså stadig sin første sejr som Superliga-cheftræner.
Foruden et på papiret måske lidt tvivlsomt trænerskifte, har Brøndbys fans også skulle forholde sig til lidt udskiftning i truppen. Ud er mest nævneværdigt røget Andreas Maxsø, men også Sigurd Rosted og Jens Martin Gammelby er færdige som gårdsangere på den københavnske vestegn. Derudover har Brøndby også sagt farvel til Peter Bjur, søn af legenden Ole Bjur, som nu skal træde sine fodspor i Aarhus hos 'GF.
Ind er kommet nye navne som Håkon Evjen fra AZ Alkmaar, Rasmus Lauritsen fra Dinamo Zagreb og Frederik Winther på leje fra Augsburg. Spændende nye navne, som nu skal være med til at løfte Brøndby fra en tilværelse i bunden af tabellen. Nu vil tiden vise, om Brøndby kan nå at komme i Top 6. Der er kun tre point derop, så det er bestemt muligt, men det kræver selvfølgelig at Jesper Sørensen får prikket hul på sejrsbylden som cheftræner i Superligaen. Den første sejr bør og skal komme her mod AC Horsens, som har været forfærdelige på udebane i denne sæson.
Jesper Sørensen må sandsynligvis undvære Anis Slimane, som nok står overfor en disciplinær straf i klubben efter slagsmålet med Mathias Greve for nyligt. Ellers er der umiddelbart ikke meldinger om fravær i Brøndby-truppen.
AC Horsens:
AC Horsens var før denne sæson oprykkere til Superligaen, og de har gjort det overraskende godt. Hele 22 point fik de hentet i 17 kampe i efteråret, og dermed kunne de overvintre på en 9. plads. Der er kun to point til Top 6, og hele otte point ned til AaB under stregen.
Men det hører med til historien, at AC Horsens har været tæt på elendige på udebane i denne sæson. 18 af de 22 point er hentet på hjemmebane og kun fire point har Horsens fået med fra deres udekampe indtil videre. Skal de fortsætte med at holde nedrykningsstregen på afstand, og måske også byde ind i kampen for Top 6, skal de til at hente flere point på fremmed græs.
Det er en fordel for AC Horsens at man formåede at holde på alle de bedste spillere i transfervinduet. Mange havde nok forventet at se James Gomez blive solgt, men det skete altså ikke, og dermed ser AC Horsens' stærke defensiv stadig komplet ud. Det kan blive meget afgørende her i foråret.
Målmanden Matej Delac var en af de helt store profiler i efteråret hos AC Horsens, og han er meldt tilbage på træningsbanerne. Han er dog ikke klar til kampe endnu, og der kan stadig gå en rum tid, før vi får den stærke kroat at se mellem stængerne hos Den Gule Fare. Derfor hentede AC Horsens også Samuel Brolin ind som afløser på en lejekontrakt fra AIK i Sverige. Brolin er et kæmpe målmandstalent som har spillet 11 U21-landskampe for Sverige i sin karriere, og han bliver ekstremt spændende at følge hos AC Horsens.
Ind er også kommet Alagie Saine på leje fra Falcons FC og Jacob Buus fra Waaland-Beveren.
Til den første kamp i foråret må AC Horsens undvære klubbens topscorer Aron Sigurdarson med karantæne.
Brøndby vs AC Horsens spilforslag
Brøndby har på papiret et svært slutprogram i grundspillet, og hvis Top 6 skal i hus, er dette en af de kampe som de blå/gule SKAL vinde. Det tror vi bare ikke de gør.
Selv om Jesper Sørensen og Co. er store favoritter hos bookmakerne, og AC Horsens ikke har været gode på udebane i sæsonen indtil nu, tror vi der ligger en lille overraskelse og venter på os på Brøndby Stadion. Vi tror nemlig at AC Horsens kommer til at gøre det svært for Brøndby at komme frem til et stort antal chancer, og samtidig har Horsens også selv evnerne til at slå til den anden vej.
Vi tror kampen ender 1-1 og byder ind på uafgjort til odds 3.90 som vores spilforslag til kampen.