15. juli 2022
FC København - AC Horsens optakt: De danske mestre mod 1. divisions mestre
FC København tager mod oprykkerne AC Horsens i 1. spillerunde af Superligaen 2022/23 søndag d. 17. juli 2022. Læs FCK vs AC Horsens optakt med odds og spilforslag til kampen her.
De danske mestre fra FC København åbner sæsonen på hjemmebane i Parken mod oprykkerne fra AC Horsens. På papiret et opgør, som bør give FCK en fin start på titelforsvaret med tre sikre point. Men kan oprykkerne fra Horsens drille Løverne i sæsonpremieren?
Ikke meget tyder på at AC Horsens får noget med fra hovedstaden, hvis man kigger på de seneste møder mellem klubberne i den bedste række. De sidste fire kampe mellem FCK og AC Horsens, som er spillet i Superligaen fra 2019-2021, er endt med FCK-sejre og uden et eneste AC Horsens-mål. Tre gange 2-0 og en 1-0 er det blevet til i de fire opgør i FCKs favør.
Ser man på odds på FCK vs AC Horsens er Løverne da også rundens største favoritter på 1X2-markedet. Der er nemlig kun odds 1.29 på FCK-sejren, mens AC Horsens giver odds 12.50 hos LeoVegas.
Odds på FC København vs AC Horsens
FCK - AC Horsens | ||
Kampstart: Søndag d. 17. juli kl 16:00 TV/Stream: 6eren / discovery+ Dommer: Jakob Kehlet |
||
Betting Partner: LeoVegas.dk | ||
1 | X | 2 |
1.29 | 5.30 | 12.50 |
Over/Under 2,5 mål | ||
1.71 | - | 2.12 |
Spil hos LeoVegas* |
Spilforslag til FCK - AC Horsens odds
Med alt respekt for AC Horsens' fine sæson i 1. division i fjor, ligner de ikke et mandskab som kan matche FC København i Parken. Den Gule Fare kommer til nationalarenaen med en masse selvtillid fra en god sæsonafslutning i den næstbedste række, hvor de altså tog førstepladsen, men traditionelt har AC Horsens altid haft det ekstremt svært mod FCK. Og det får de sandsynligvis også her i sæsonpremieren.
FCK spillede en rigtig god generalprøve mod Club Brügge for en uge siden, og de ligner et mandskab som kommer til at byde benhårdt ind i kampen om guldet allerede fra sæsonstarten. De vil formentlig være topmotiveret for at lægge fra land med tre point, og det skal de selvfølgelig også mod et oprykkerhold som AC Horsens.
Vi tror FCK vinder komfortabelt med mindst 2-0, men måske også større. Vi byder ind på en 3-0 sejr til FCK og spiller derfor FCK -1,5 mål Asian Handicap til odds 1.88 hos LeoVegas.
FC København optakt
FCK er favoritter hos bookmakerne til at forsvare danmarksmesterskabet i den kommende sæson. Hos LeoVegas er der lige nu odds 2.08 på FCK mod odds 2.75 på FC Midtjylland. Brøndby giver odds 7.00 og AaB odds 20.00 som de nærmeste forfølgere.
Umiddelbart er der også meget der tyder på, at FCK er i stand til at genvinde DM-guldet. I hvert fald har man tilknyttet både Denis Vavro og Viktor Claesson permanent til truppen henover sommeren, og det var to spillere som i den grad gjorde en forskel for Løverne i fjor.
Sommeren over har FCK også hentet Galdur Gudmundsson i Breidablik og Tamas Szucs i Honved Budapest, og derudover har FCK også fået Robert Mudrazija tilbage efter en mindre succesfuld lejeaftale i sidste sæson, men det forventes at han skibes afsted igen.
FCK har mest nævneværdigt sagt farvel til den alsidige Jens Stage, som er skiftet til Werder Bremen. Det er måske ikke en spiller, som man anser som værende afgørende for FCK's chancer for at vinde guldet i den kommende sæson, men med i alt 36 kampe (21 i Superligaen med fem mål og en assist) for FCK i sidste sæson, spillede Stage bestemt ikke en ubetydelig rolle. Andre spillere som har forladt klubben er bl.a. Nicolai Jørgensen og Bryan Oviedo.
FCK må sandsynligvis stadig undvære Carlos Zeca, som dog nærmer sig et comeback efter en lang skade. FCK's anfører skulle dog ikke være klar endnu.
I testkampene har FCK mest bemærkelsesværdigt lammetævet Feyenoord med 7-0, men det var en kamp, hvor Conference League-finalisterne fra Holland stillede med en masse unge spillere og reserver. I generalprøven før sæsonstarten slog FCK belgiske Club Brügge med 4-2, hvilket var en glimrende for-premiere før sæsonstarten for københavnerne. Pep Biel lavede to mål (et på straffe), mens William Bøving og Roony Bardghij blev noteret for de øvrige to FCK-mål.
AC Horsens optakt
Den Gule Fare er tilbage i toppen af dansk fodbold, og de kan tage en masse positive ting med fra foråret i NordicBet Ligaen. Her leverede Jens Berthel Askous tropper nemlig en stribe af solide kampe, som sikrede dem førstepladsen i den næstbedste række med ét point flere end Lyngby. AC Horsens var særligt solide i forårssæsonen, og de tabte således kun én af de sidste 18 ligakampe i sidste sæson.
Hvordan står Den Gule Fare så rustet til sæsonen 2022/23? Det må tiden selvfølgelig vise. Som forstærkninger er hentet Moses Opondo i OB, Samson Lyede i FC Fredericia og Marcus Hannesbo på leje fra AaB. Til gengæld er Jonas Thorsen skiftet til Viborg og Tonny Brochmann har haft kontraktudløb.
Jens Berthel Askou råder altså over mere eller mindre samme trup som sikrede oprykningen, krydret med enkelte forstærkninger. I sidste sæson imponerende oprykkerne fra Silkeborg og Viborg os alle, og det er selvfølgelig også håbet i AC Horsens, at man kan kopiere dét kunststykke. Men kigger man lidt kritisk på AC Horsens-truppen, er det lidt svært at få øje på de bæredygtige Superliga-profiler. Derfor kan det også meget vel ende ud i en sæson, hvor AC Horsens danner bagtrop i Superliga-tabellen.