
30. november 2024
FC København - FC Nordsjælland optakt: Forsvarer Løverne førstepladsen vinteren over?
FC København tager mod FC Nordsjælland i mandagskampen d. 2. december i årets sidste Superliga-kamp. Afhængigt af søndagens resultater er FCK måske tvunget til at hente en sejr, hvis de vil overvintre på førstepladsen. Gæsterne fra Farum er måske også nødt til at hente point, hvis de vil være en del af Top 6 i vinterpausen.
FC København - FC Nordsjælland |
||
Kampstart: Mandag d. 2. december kl. 19:00 TV / Stream TV2 Sport X Dommer: Sandi Putros Karantæne: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
2.02 | 3.60 | 3.75 |
Spil hos LeoVegas* |
FC København
FC København kommer ind til årets sidste Superliga-kampe med to 2-1 sejre i bagagen fra møderne med Lyngby og Dinamo Minsk i den forgangne uge. I begge disse kampe var FCK bedst, men alligevel tæt på at smide point, og igen må man bare sige, at der er alt for mange dumme fejl i FCK'ernes defensiv. Mod Dinamo Minsk i torsdagens Conference League-opgør var det unge Sander i buret, som kostede et unødvendigt mål på et gigantisk drop.
Selv om spillet kunne være bedre, må man også bare anerkende, at FCK nu ikke har tabt i 10 kampe i træk på tværs af alle turneringer. Det er dog kun blevet til fire sejre og seks uafgjorte i denne stime af kampe uden nederlag, og det er som regel tæt uanset hvem FCK kommer op mod. Sådan har det været det meste af sæsonen.
Men selv om vi alle kan blive enige om, at FCK nok næppe har ramt deres topniveau her i efteråret, så topper Nestrups mandskab stadig Superligaen. Med en sejr i den sidste Superliga-kamp i 2024 kan FCK som minimum forsvare førstepladsen, men måske også distancere sig til FCM, hvis Ulvene - mod forventning - skulle smide point søndag i Vejle.
FCK er stadig ramt af mange skader og fravær, og de glæder sig sandsynligvis til vinterpausen. Men den kommer ikke her efter denne kamp. FCK mangler stadig to pokalkvartfinaler mod Kolding samt to Conference League-opgaver mod Hearts og SK Rapid, før de kan gå på velfortjent juleferie d. 19. december.
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland er røget ud af pokalen, og har heller ikke Europa at skulle tænke på, så for Tigrene fra Farum er dette årets sidste kamp af betydning.
Måske ville FCN faktisk foretrække at turneringen trak ud i nogle uger endnu, for det er gået ganske godt i de seneste kampe. Senest blev det til 1-0 hjemme over AGF i et opgør, som FCN nemt kunne - og burde - have vundet med flere mål. Der var bl.a. et forsøg på træværket på et åbent mål fra Benjamin Nygren samt et brændt straffe fra Ingvartsen undervejs. Ikke desto mindre var stillingen 0-0 til det sidste, men i overtiden fik FCN omsider, fortjent, hul på bylden og hentede de tre point.
Status i de sidste tre kampe er to sejre og en uafgjort, og godt nok tabte FCN for godt en måned siden med 4-0 i Randers, men det er også det eneste nederlag i de sidste syv Superliga-kampe. I disse syv kampe har FCN fået 14 ud af 21 mulige point.
FCN er i skrivende stund kun på vippen til at holde sig inde i Top 6. Vinder Silkeborg søndag, vil FCN være ude af Top 6 før kick off. Det betyder selvfølgelig ikke så meget her og nu, men mentalt er det alligevel rart at kunne holde vinterferie på den sjove side af Top 6-stregen. Det må også være målsætningen for FCN at slutte her, for de gik igennem en stor transformation i sommers med stor udskiftning i truppen, og set i det lys, er det vel godkendt med den nuværende placering og pointhøsten generelt.
Flere profiler smutter fra klubben efter denne kamp. Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen rejser til San Diego i MLS efter denne kamp, og man må forvente yderligere transferaktivitet i det kommende vindue. Spændende bliver det at se, om FCN opruster til foråret, for med et par spændende signings, kan de stadig nå at blande sig i kampen om medaljer.
FCK vs FCN spilforslag
FCK spiller for tiden altid tætte kampe, og det bliver nok også tilfældet her. FCN er i hvert fald et hold, som har gjort det godt i de seneste kampe, og de må også have langt friskere ben - og hoveder - end Løverne, som torsdag var i aktion i Baku i Aserbajdsjan.
Der har altså ikke været meget tid for FCK'erne til at restituere og forberede sig på denne kamp, hvilket er til klar fordel for FCN som senest var i aktion fredag d. 22. november. Det er altså 10 dage siden, så gæsterne har haft mere end rigeligt med tid til forberedelse.
Det tror vi også kommer til at spille en rolle her, og samtidig må vi også bare sige, at FCK ikke just er markant bedre end de fleste modstandere i Superligaen i øjeblikket. Det er som sagt tæt hver gang, og det tror vi det bliver igen her mod et godt kørende, og mere friskt, FCN mandskab.
Vi spiller uafgjort til odds 3.60 og skyder på at kampen ender 2-2.