27. oktober 2023
FC København - Hvidovre IF optakt: Kører FCK'erne bundproppen over i Parken?
FC København topper igen Superligaen, mens Hvidovre stadig jagter deres første sejr. Det er i den grad top mod bund i lørdagskampen i 13. spillerunde.
På dette tidspunkt i sidste sæson, nemlig før 13. spillerunde, lå FCK'erne kun nr. 7. i Superligaen og havde kun fem sejre og seks nederlag i 12 kampe. De endte som bekendt alligevel med at vinde det danske mesterskab.
I bunden lå Lyngby sidst med nul sejre i de første 12 kampe, og de endte som bekendt med at klare frisag. For gæsterne fra Hvidovre står det som en påmindelse om, at de ikke skal give op endnu, selv om det ser svært ud i bunden.
Det hører dog også med til historien om sammenligningen med Lyngby, at De Kongeblå havde fem point og havde scoret 12 mål på nuværende tidspunkt, hvor Hvidovre kun har tre point og lavet sølle fem mål.
Lyngby fik først den første sejr i 17. spillerunde i sidste sæson, så Hvidovre har stadig et par kampe at løbe på. Men pointene skal snart komme, og gerne som perler på en snor, hvis de skal ende med at klare frisag. Det ligner dog ikke just, at Hvidovre skal have gang i pointhøsten lørdag aften i Parken i dette David vs Goliat opgør.
FC København - Hvidovre |
||
Kampstart: Lørdag d. 28. oktober kl 17:00 TV: 6'eren Dommer: Aydin Uslu Karantæne: Ingen |
||
Odds Betting Partner: LeoVegas |
||
1 | X | 2 |
1.23 | 7.25 | 11.75 |
Spil hos LeoVegas* |
FC København
FCK'erne kommer ind til dette opgør ovenpå en forrygende indsats mod Manchester United på Old Trafford. Her var Løverne som bekendt kun et brændt straffespark i det 97. minut fra at få point med hjem til København. Set over hele kampen mod United spillede FCK'erne bestemt til mere end de fik, og man må bare tage hatten af for dette FCK-hold, som øjensynligt får vinger så snart Champions League hymnen spiller.
Det er lidt et andet FCK-hold vi til tider ser i Superligaen. Sidst mod Vejle var FCK bedst - men bestemt ikke prangende - og VB'erne kunne godt med lidt mere held og kvalitet have fået point med fra Parken. Vejle var således foran med 1-0 efter 66 minutter, men det endte dog alligevel i en 2-1 sejr til FCK på scoringer af Achouri og Elyounoussi. Sejren betød, at FCK igen kunne indtage førstepladsen i Superligaen med et point flere end både SIF og BIF.
Der er ingen tvivl om at FCK skal vinde dette opgør og holde fast i førstepladsen. Spørgsmålet er måske blot om Neestrup ser sit snit til at spare på profilerne i startopstillingen. Efter en hård kamp i Manchester, og med en vigtig pokalkamp her i Parken mod FC Midtjylland allerede på tirsdag, er det måske oplagt at spare på kræfterne mod semi-profferne fra Hvidovre?
Hvidovre
Hvidovre tabte igen sidst med 1-2 hjemme til Silkeborg i en rigtig storm-kamp. Blæsten ødelagde selvfølgelig kampen, som vi har set så ofte før, og man kan diskutere hvorvidt den burde være spillet. Men det blev den, og kønt var det ikke.
Hvidovre vil dog ærgre sig over de ikke fik noget med fra opgøret. For Silkeborg scorede sejrsmålet på et direkte hjørnespark, hvilket nok ikke var sket uden stormens hjælp, og derudover brændte Hvidovre nogle gigantiske chancer i den anden ende undervejs.
Per Frandsen blev set tage sig til hovedet i en blanding af afmagt, frustrationer og vantro. Hvordan kan man brænde SÅ store chancer? Det kan man heller ikke, hvis man vil spille Superliga igen næste år.
Nederlaget til SIF var det syvende i otte kampe i Superligaen, hvor det eneste point kom i hus med 0-0 i Farum. En imponerende bedrift, men der er alt, alt for langt imellem at Hvidovre tager point. Kan de - stik mod alle odds - tage point lørdag aften i Parken?
FCK vs HIF spilforslag
Med sjældne sete odds 7.25 på uafgjort og 11.75 på sejr er Hvidovre vel tæt på historisk store underdogs i en Superliga-kamp, når de ruller ind i Parken lørdag aften. Der er heller ikke noget pres på gæsterne, for ingen forventer de får noget med herfra. Det er ikke mod FCK - og da slet ikke i Parken - at Hvidovre skal skaffe de point som skal sikre dem endnu en sæson i Superligaen.
Vi tror FCK kommer nemt til sejren. De vandt med 2-0 uden de store dikkedarer da de gæstede Hvidovre, og vi forventer en total FCK-dominans fra start til slut. Sådan må det være.
Vi byder på en 4-0 sejr til værterne og vi spiller FCK Over 2,5 mål til odds 1.83. Her er der gevinst, hvis FCK scorer mindst tre mål i kampen.