23. november 2024
FC København - Lyngby optakt: FCK indtager førstepladsen
FC København og Lyngby mødes i Parken søndag aften, hvor Løverne kan sætte sig på tronen i Superligaen med en sejr. Det ligner et stensikkert 1-tal på tipskuponen, men kan Jacob Neestrups mandskab indfri forventningerne?
FCK - Lyngby | ||
Kampstart: Søndag d. 24. november kl. 18:00 TV / Stream 3+ Dommer: Jonas Hansen Karantæner: Thomas Delaney (FCK) Leon Klassen (LBK) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
1.28 | 6.10 | 10.50 |
FC København
FCK har ikke tabt en kamp på tværs af alle turneringer siden nederlaget til polske Jagiellonia i Parken i begyndelsen af oktober. Siden har Løverne spillet otte kampe uden at forlade banen som tabere. Til gengæld har de også kun vundet to af de otte kampe og spillet seks uafgjort.
De to sejre er kommet med 3-1 over Vejle i Parken og 2-1 over Sønderjyske (pokalen) i Haderslev, og ellers er det altså blevet til en stribe uafgjorte. Så selv om de sjældent taber, er det altså svært at være fuldt ud tilfreds, hvis man holder med Løverne.
Senest blev det til 1-1 i Aarhus mod AGF inden landskampspausen, og selv om der var tale om et jævnbyrdigt opgør, var det nok FCK'erne som skulle være mest tilfredse med det ene point til sidst.
Vinterpausen glæder de sig nok efterhånden en smule til efter et langt efterår med mange kampe, men der går noget tid før FCK kommer dertil. Der venter yderligere to Superliga-kampe mod Lyngby og FCN, begge i Parken, hvor FCK med seks point kan sikre sig at man fører Superligaen henover vinteren.
Inden vinterpausen rammer, skal FCK dog også spille pokalkvartfinaler mod Kolding, og Conference League mod Dinamo Minsk, Hearts og SK Rapid før FCK kan gå på juleferie d. 19. december.
Lyngby
Lyngbyerne glæder sig måske også efterhånden til vinterpausen, for det har været et hårdt efterår hos De Kongeblå. Kun én sejr er det blevet til i 15 kampe, og Lyngby røg også skuffende ud af pokalen til BK Frem.
Til trods for de få sejre, og at Lyngby med kun 11 mål i 15 kampe er det suverænt mindst scorende hold i Superligaen, er der kun to point op til Sønderjyske over stregen. Lyngby møder i øvrigt Sønderjyske i sidste runde før vinterpausen, så hvis Sønderjyske taber hjemme til Brøndby tidligere på dagen, har Lyngby to chancer for at overhale Sønderjyske inden jul. En sejr over FCK, eller en sejr over Sønderjyske på Lyngby Stadion.
Men det er dog svært at se hvordan Lyngby skal få flere sejre, hvis de ikke begynder at score lidt flere mål. Til gengæld må man respektere deres defensiv som har været solid. Der er nemlig kun lukket 20 mål ind, hvilket f.eks. er færre end FCM og samme antal som Brøndby. Problemet er altså bare, at det store fokus på defensiven ser ud til at koste dyrt i den anden i form af alt for få mål.
Sidst scorede Lyngby to mål i 2-2 kampen mod AaB før landsholdpausen, og det var femte gang i de sidste otte Superliga-kampe, at Lyngby fik et point ud af et opgør.
Spilforslag: FCK - Lyngby
Det er svært at se, hvordan Lyngby - som kun har scoret 11 mål i 15 kampe - skal kunne komme på tavlen i Parken. Mulighederne ligger måske i, at Kevin Diks er tvivlsom, for han har været et samlingspunkt for FCK's forsvar i efteråret.
Men uanset om Diks er med eller ej, forventer vi at FCK vil dominere stort på bolden, og at Lyngby vil være sjældne gæster på FCK's banehalvdel.
FCK bør ganske enkelt dominere fra start til slut og er skarpheden til stede i begge ender, forventer vi også at Løverne kører Lyngby over i Parken. Vi skyder på 3-0 til Løverne og spiller FCK -1 mål handicap til odds 1.77.