FC Midtjylland - AaB optakt

2. august 2024

FC Midtjylland - AaB optakt: Ulvene jagter første Superliga-sejr

FC Midtjylland er stadig ubesejrede i denne sæson, men jagter første Superliga-sejr når oprykkerne fra Aalborg kommer på besøg. Ulvene er storfavoritter, men kan Menno van Dams mandskab overraske i Herning?

FC Midtjylland - AaB
Kampstart:
Lørdag d. 3. august kl. 16:00
TV
TV2 Sport
Dommer:
Jacob Karlsen
Karantæner:
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
1.42 4.90 7.00
Spil hos LeoVegas*

 

FC Midtjylland

FC Midtjylland har åbnet sæsonen med 1-1 i Aarhus, 2-2 i Farum og så 4-0 samlet over Santa Coloma fra Andorra i Champions League-kvalifikationen. Det har været lidt en blandet oplevelse at følge Ulvenes kampe her i sæsonstarten, for i Aarhus var FCM decideret heldige med at få point med hjem, da AGF var klart bedst over 90 minutter, og kunne have ført med tre mål ved pausen. 

Lidt bedre så det ud i Farum, hvor Oliver Sørensen blev dagens mand i skysovs for FCM med to scoringer. Oliver Sørensen bragte Ulvene foran efter 11 minutter med et forkølet hovedstød som blev headet i jorden og uden megen kraft sneg sig ind helt oppe i det ene hjørne. Conrad Harder fik dog puttet to ind for FCN i det 29. og 34. minut, men Oliver Sørensen dukkede igen op i feltet lige før pausen og med en lidt mere elegant afslutning fik udlignet til 2-2 kort før pausefløjtet.

To ud af seks mulige point og et par halvlunkne præstationer gør, at det ikke kan kaldes super overbevisende fra FCM's side i Superligaen indtil nu. I hvert fald ikke hvis man vil udfordre i kampen om det danske mesterskab.

Overbevisende var det i den grad heller ikke, da man i sæsonens første hjemmekamp knebent slog Santa Coloma med 1-0 i onsdags. Godt nok førte FCM med 3-0 fra første kamp, men Thomasberg stillede med et "slagkraftigt hold", som han sagde, som burde kunne have gjort mere ved sagerne. Det blev dog alt for sjældent farligt og selv da mandskabet fra Andorra blev reduceret til 10 mand efter to minutter i anden halvleg, havde FCM svært ved at skabe de helt store chancer. Der skulle således også et Dario Orosio-hug fra kanten af feltet til for at få hul på målbylden i det 72. minut, og det endte med at blive kampens eneste scoring. Lidt skuffende for de forholdsvis mange FCM-fans, som var troppet op i aftensolen for at nyde en forventet storsejr til de lokale helte.

Bevares, en samlet 4-0 sejr og sikker avancement er selvfølgelig ikke noget at klage over, men vi må alligevel sige, at det var lidt bekymrende på FCM's vegne at se så sløj en indsats. Det skal blive bedre her mod AaB - og bestemt også på tirsdag mod Ferencvaros i Champions League-kvalifikationen.

Der skal selvfølgelig tre point på bordet her, for FCK er allerede ved at stikke af i toppen, og selv om det er tidligt på sæsonen, har FCM ikke råd til at give FCK'erne mere snor, end de fire point som allerede nu adskiller de to hold.

 

AaB

Hold da fast hvor har det været underholdende at følge AaB i deres to første Superliga-kampe i deres comeback til Superligaen. Menno van Dams kompromisløse højintense presspil og offensive fodbold klæder virkelig AaB og dansk fodbolds bedste række. Mere af den slags tak.

Ser vi lidt på resultaterne kom AaB selvfølgelig fra land med et 3-0 nederlag i Farum, men rejste sig efterfølgende mod Silkeborg med en 2-1 sejr. Her åbnede Mathias Jørgensen scoringen for AaB i første halvleg, og efter pausen udbyggede Malthe Højholt føringen med et fabelagtigt mål, hvor han afdriblede Larsen i Silkeborg-buret på nærmest Laudrupsk maner. SIF fik reduceret til sidst og skabte spænding i de døende minutter, men det endte altså med en AaB sejr trods 21-11 i målforsøg i SIF favør over hele kampen.

Tre point for to kampe er bestemt godkendt. Men man må også sige, at AaB har tilladt ekstremt mange store chancer mod sig i de første to kampe, og mod Silkeborg var det et mirakel at AaB'erne kunne gå til pausen med en føring. For Silkeborg skabte den ene store gode mulighed efter den anden, og med bare lidt mere kvalitet i de aktioner, havde Silkeborg nok også været foran ved pausen.

Havde Silkeborg vundet opgøret på Aalborg Portland Park, havde det selvfølgelig været en helt anden historie vi kunne skrive her om AaB's, måske til tider lidt naive, offensive spillestil. Men sådan gik det altså ikke, og AaB'erne og Menno van Dam fik sæsonens første sejr. Nu er spørgsmålet så, om AaB kan tage til Herning og få noget med hjem. 

 

Odds: FCM vs AaB spilforslag

Vi er helt vilde med AaB's indstilling og udtryk i de første par kampe i den nye sæson, og vi håber det fortsætter for det er ekstremt underholdende at overvære. Det tror vi også det bliver her i Herning mod FCM. Vi tror dog desværre ikke, at det bliver helt vildt underholdende, hvis man er AaB fan og gerne vil have point med hjem.

AaB'erne har indtil nu spillet med et kompromisløst højt pres og smidt alt hvad der hedder livrem og seler, og det tror vi bliver straffet her mod FCM. Ulvene har lige præcist den type spillere, som eks. Simsir, som bør kunne spille rundt om AaB'ernes pres, og lykkedes dét, så har vi set både FCN og Silkeborg komme forholdsvist nemt til chancer. 

Vi tror det ender i lidt samme scenarie som i AaB's 3-0 nederlag i Farum. De spiller egentlig en hæderlig kamp, men kommer til at indkassere mindst tre mål.

Vi skyder på 4-1 til Ulvene og spiller FCM -1 mål handicap til odds 2.10 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*