FC Midtjylland vs FC Nordsjælland

31. marts 2024

FC Midtjylland - FC Nordsjælland optakt: Tager Ulvene en vigtig sejr?

FC Midtjylland og FC Nordsjælland mødes i Herning mandag d. 1. april kl. 16.00 i Superligaens 23. spillerunde. Se FCM vs FCN spilforslag i optakten her.

Da FCM tilbage i november sidst mødte FCN her på MCH Arena i Herning, spillede FCK og Brøndby også derby tidligere på dagen i København. Det var tilbage i november i 15. spillerunde, hvor FCM sejrede med 2-0 over gæsterne fra Farum. Dengang var Jens Maae i øvrigt også dommer i kampen.

På det tidspunkt var FCM i øvrigt fem point efter FCK i toppen, men nu er det Ulvene som har førertrøjen på i Superligaen. En sejr her kan sende Hedens flagskib endnu længere i front i guldkampen, for dermed vil de med sikkerhed lægge afstand til én - og måske begge - konkurrenter i guldkampen.

FCM - FCN

Kampstart:
Mandag d. 1. april kl. 16:00
TV
6'eren
Dommer:
Jens Maae
Karantæner:
Conrad Harder (FCN)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
1.80 3.95 4.55
Spil hos LeoVegas*

 

FC Midtjylland

FC Midtjylland tabte forårspremieren i Brøndby med en mand i overtal, men det var faktisk også det første nederlag i Superligaen siden d. 27. august, hvor FCM tabte til netop FC Nordsjælland med hele 3-0 i Farum. Siden har FCM stort set ikke lavet andet end at vinde, og det kan også ses i stillingen hvor man er lykkedes med at indhente og overhale FCK og Brøndby i toppen.

Det efterlader Ulvene i en gylden situation her 2. påskedag. Der er nemlig et point ned til Brøndby og tre ned til FCK inden mandagens kampe, så hvis derbyet i København ender uafgjort, kan FCM lægge større afstand til begge klubber. Men måske håber Ulvene på en sejr til Brøndby, for FCK er stadig favoritter til guldet, og en Brøndby-sejr i Parken samt en FCM-sejr her i Herning vil betyde, at Ulvene trækker seks point fri af FCK i toppen. 

FC Midtjylland har som nævnt ikke lavet meget andet end at vinde her i 2024. Men man må også anerkende, at selv om det ser godt ud i dataen, målt på xG for og imod og alle de der parametre, så har FCM ikke helt bestået øjetesten i alle kampe. Man sidder hele tiden med en fornemmelse af, at de har et gear eller to mere at komme med, men champagnebold bliver det altså ikke til. 

Til gengæld hiver Ulvene sejre i hus uge efter uge på en solid defensiv, en stærk organisation og ikke mindst masser af kvalitet at skyde med fra bænken. De sidste tre kampe har FCM holdt nullet: 2-0 vs FCK, 1-0 vs Randers og senest 3-0 vs Vejle. Så det er egentlig meget godkendt, selv om man som nævnt føler de har endnu mere at komme med. Jo, det lugter lidt af guld på Heden i år.

 

FC Nordsjælland

FC Nordsjælland har haft et lidt blandet forår. Det er blevet til tre sejre i Superligaen og kun et nederlag, så pointhøsten har reelt været fin, men det ændrer bare ikke på, at der er 11 point op til FC Midtjylland i toppen. Enkelte præstationer har også været et stykke under niveau, som f.eks. da FCN kæmpede med at få et resultat i Hvidovre, og måske vandt det opgør lidt ufortjent.

FCN kan selvfølgelig nå at blande sig i guldkampen endnu, men det er de færreste der for alvor tror på dét, og de der gør burde overveje at spille på det hos bookmakerne, for FCN som mestre giver trods alt odds 151.00 hos LeoVegas.

Sidste års guldbejlere er altså sat af i skrivende stund, og det har lignet at det var i pokalturneringen at FCN skulle hente et trofæ i år. Men trods en rigtig fin kamp og overvægt i spil og chancer, tabte FCN den første semifinale mod AGF fredag eftermiddag med 2-3. Nu venter der en svær udekamp i Aarhus, hvor man skal vende det på hovedet, og det er nok dér FCN'erne har lidt af deres fokus lige p.t., selv om de nok vil påstå noget andet foran en mikrofon. 

Selvfølgelig skal FCN forsøge at gå efter medaljerne i Superligaen også, og en udekamp her mod FCM, hvor man skal jagte en sejr fordi alt andet reelt kan være ligegyldigt, er også en god generalprøve på at skulle gøre det samme i Aarhus d. 11. april i returkampen i pokalen.

FCN mangler Conrad Harder med karantæne, og så er der tvivl om Martin Frese som udgik skadet mod AGF. 

 

Odds: FCM - FCN spilforslag

Der er egentlig ikke så mange dikkedarer her. FCM har vist en tårnhøjt defensivt niveau i de seneste kampe, hvor modstanderne ikke har fået lov at komme frem til meget. De har friske ben og blod på tanden efter tre clean sheet sejre i træk på vej ind til opgøret her mod FCN, hvor de nok også vil være bevidste om resultatet i Parken mellem FCK og Brøndby. Uanset resultatet af hovedstadsderbyet, vil det være en gulerod for FCM, som vil kunne lukrere stort på tre point her i og med både FCK og Brøndby i sagens natur ikke kan få tre point.

FCN har kæmpet lidt med sagerne her i 2024 i nogle kampe, og måske særligt på udebane, når der spilles på rigtig græs og lidt tungere baner. Banen i Herning fejler sandsynligvis intet, men FCN ude er bare ofte noget andet end FCN hjemme, og det forventer vi også at se her. Specielt efter nordsjællænderne også var ude i en hård pokalkamp mod AGF fredag, hvor selvtilliden måske også led et knæk.

Vi tror FCM sejrer igen, som de også gjorde sidst FCN var på besøg i november. Den ender 3-1 til Ulvene og vi spiller FCM til odds 1.80 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*