25. september 2023
FC Nordsjælland - Hvidovre IF optakt: Storsejr til hjemmeholdet?
FC Nordsjælland skal forsøge at hente en pligtsejr, når oprykkerne fra Hvidovre gæster Farum mandag aften i Superligaen.
FC Nordsjælland og Hvidovre har aldrig før midt hinanden i en ligakamp af betydning, så dette bliver det første kapitel i bogen om disse opgør. Hvor mange kapitler der skrives i fremtiden, må tiden vise. FCN ligner nemlig et hold der kommer til at byde ind i toppen af dansk fodbold i mange år frem, mens Hvidovre sandsynligvis forsvinder ud af det fine selskab igen efter denne sæson.
I aftenens kamp er FCN også storfavoritter hos bookmakerne. En sejr til gæsterne giver eks. odds 12.00 hos LeoVegas, og det er trods alt sjældent man ser så stor en forskel på oddsene på 1X2-markedet i den danske Superliga. Men indfrier FCN forventningerne og henter den forventede pligtsejr?
FC Nordsjælland - Hvidovre | ||
Kampstart: Mandag d. 25. september kl. 19:00 TV / Stream TV3 Sport Dommer: Sandi Putros Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
1.23 | 7.25 | 12.00 |
FC Nordsjælland
FCN tabte i sidste uge med 1-3 til Fenerbahce i Istanbul i en kamp, hvor de i den grad var næstbedst. Det kan vise sig at være en stor mundfuld for de unge tigre at skulle deltage i tre turneringer på samme tid, med Superligaen, den danske pokal og så gruppespillet i Conference League.
Men de har en solid, bred trup og har aldrig været bange for at give næste generation af talenter chancen. Derfor kan man måske også forvente, at Johannes Hoff Thorup kommer til at skifte ud i startopstillingen i dag. Hvidovre er en modstander som bør give mulighed for netop dette, uden det koster point.
FCN blev i øvrigt sendt ned på fjerdepladsen henover weekenden, men det står ikke værre til, end at en sejr her sender dem tilbage på andenpladsen - kun to point efter FCK.
Hvidovre IF
Hvidovre jagter stadig den første Superliga-sejr, og selv om intet er afgjort endnu, begynder det at se sværere og sværere ud for fyraftensprofferne i 2650. Der er stadig kun seks point op til OB over stregen, men når Hvidovre kun har fået to point i otte i kampe, er det selvsagt ikke nok.
Spørgsmålet er, om det er her i Farum de skal gøre sig forhåbninger om at få den første sejr. Underlaget bør egentlig ligge meget godt til Hvidovre, som gerne vil spille noget position-orienteret fodbold - præcist ligesom hjemmeholdet. FCN er selvfølgelig noget bedre til det, men Hvidovre havde trods alt stor succes med det i sidste sæson, og vi har også set i momenter, at de stadig kan finde noget god fodbold frem her i Superligaen.
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Hvidovre er store underdogs her, og Per Frandsen vil næppe græde snot, hvis man ikke vinder i Farum. Men de tror på den - outsiderne fra Hvidovre - og de giver selvfølgelig ikke op uden en kamp.
Odds: FCN vs HIF spilforslag
Vi tror det ender med spil til ét mål gennem det meste af kampen, og det mål er selvfølgelig Hvidovres. Spørgsmålet i vores optik er reelt kun, hvor stort FCN ender med at vinde. De bør simpelthen kunne flytte bolden så hurtigt rundt på dette underlag, at Hvidovre kommer til at løbe efter bolden i det meste af kampen. Den slags koster naturligvis kræfter, specielt hos et kun deltidsprofessionelt mandskab, som bør være et niveau under FCN rent fysisk - også selvom FCN spillede torsdag aften i Istanbul.
Vi tror FCN vinder med mindst to overskydende mål, og vi spiller derfor FCN sejr med 1 måls handicap til odds 1.55. Man kan også overveje -2 mål til odds 2.43. Begge odds er fundet hos LeoVegas.