27. april 2021
Hvem vinder Superligaen og hvem slutter i Top 3 i 2020/21?
Hvem bliver mestre i Superligaen i år? Guldkampen står lige nu mellem FC Midtjylland og Brøndby og kun ét point adskiller de to hold, her hvor vi gør klar til 28. spillerunde. Der resterer altså kun fem kampe før guldmedaljerne skal deles ud, og med kun et point mellem FCM og Brøndby, er det så tæt som det overhovedet kan blive.
FC Midtjylland og Brøndby mødes i en direkte guldkamp d. 9. maj på Brøndby Stadion i 29. spillerunde. Her kan Brøndby overhale de forsvarende mestre, hvis de da ikke allerede har gjort det inden. Brøndby skal nemlig en tur til Randers i næste kamp, og Randers har Brøndby generelt et godt tag på. Det er meget længe siden Hestene har besejret de blå/gule i Superligaen, så der er grund til optimisme ift. at få tre point med hjem til Vestegnen. Samtidig skal FCM hjemme møde FC Nordsjælland, som de tabte til mandag aften i Farum. Det var FCMs andet nederlag i tre kampe mod Nordsjælland i indeværende sæson, så Ulvene kan ikke tage en hjemmesejr for givet.
Der er altså lagt op til et par ekstremt spændende spillerunder i toppen af Superligaen, hvor også AGF og FC København kæmper en hård kamp for at snuppe 3. pladsen og årets bronzemedaljer. FCK har selvfølgelig ikke opgivet kampen om at blande sig helt i toppen af tabellen endnu, og jagter det sålænge det er matematisk muligt. Der er dog otte point op til FCM for FCK'erne, og kun 15 point tilbage at spille om. Det vil altså kræve fem sejre på stribe for FCK, men så kan det til gengæld også lade sig gøre, hvis andre resultater går deres vej. Der er lige nu odds 30.00 på et mesterskab til FC København.
AGF ser ud til at have tabt momentum i kampen om tredjepladsen mod FCK. Specielt efter søndagens nederlag til løverne i Aarhus. Derfor er der odds 1.33 på FCK til at slutte i Top 3 mod odds 3.50 på AGF.
FC Nordsjælland har også chancen for at blande sig i Top 3, hvis de kan fortsætte deres gode takter i Mesterskabsspillet. FCN har hentet 10 ud af 15 mulige point i de første fem slutspilskampe, og de er indenfor rækkevidde af både AGF og FC København. De er dog stadig outsidere til odds 6.00 for en tredjeplads.
Forneden i denne artikel ser vi nærmere på odds hos Danske Spils Oddset* på Superliga-vinderne, samt på hvem der kommer i Top 2/3 i denne sæson og dermed vinder medaljer. Leder du efter odds på, hvem der rykker ned fra Superligaen i år, eller hvem der bliver nr. 7, kan vi anbefale at læse mere i vores special om odds på Superligaens nedrykningsspil i denne sæson.
Odds på Superligaens Mesterskabsspil i 2020/21
Herunder ses oddsene på Superliga-vinderne i 2020/21, som de ser ud netop nu hos Danske Spils Oddset før starten på Mesterskabs-slutspillet i Superligaen 2020/21. I tabellen fremgår også odds på holdene til at slutte i Top 2 eller Top 3 efter sæsonen. Oddsmarkedet for Superliga-vinderne i 2020/21 kan findes under Fodbold - Danmark - Superligaen hos Oddset.
Odds på Mesterskabsspillet 2020/21 | |||
Klub | Mestre | Top 2 (Ja/Nej) | Top 3 (Ja/Nej) |
FC Midtjylland | 1.40 | 1.03/- | - |
Brøndby | 2.90 | 1.10/- | -/1.01 |
FC København | 30.00 | 3.75/- | 1.33/- |
AGF | 500.00 | 60.00/ | 3.50/- |
Randers FC | - | - | 100.00/- |
FC Nordsjælland | - | - | 6.00/- |
Spil hos Oddset* |