Hvidovre vs FC Midtjylland

5. november 2023

Hvidovre - FC Midtjylland optakt: Bundholdet jagter første sejr

Se Hvidovre vs FC Midtjylland optakt med spilforslag til kampen i Superligaens 14. spillerunde søndag d. 5. november kl. 18.00.

Hvidovre og FC Midtjylland mødtes sidst i sæsonpremieren, hvor Hvidovre blev snydt for et klokkeklart straffespark, der kunne have givet oprykkerne point i deres første Superliga-kamp i årtier. Sådan gik det dog ikke, da dommer Mads Kristoffersen og VAR-teamet snorksov i timen.

Nu gælder det den omvendte kamp i Hvidovre, hvor Mads Kristoffersen i øvrigt igen skal føre fløjten. I VAR-vognen sidder dog ikke denne gang Mikkel Redder og Lars Rix, men derimod Jens Maae og Daniel R. Nørgaard. Man kan håbe på kampens og retfærdighedens vegne, at de er mere vågne end kollegaerne var i Herning i 1. spillerunde tilbage i slutningen af juli, hvis en lignende kampafgørende situation udspiller sig.

Spil hos LeoVegas*

Hvidovre - FC Midtjylland

Kampstart:
Søndag d. 5. november kl. 18:00
TV / Stream
TV3 Sport / Viaplay
Dommer:
Mads Kristoffersen
Karantæner:
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
7.70 5.00 1.42
Spil hos LeoVegas*

 

Hvidovre IF

Det spidser til - som forventet - for de deltidsprofessionelle oprykkere, som stadig jagter sæsonens første sejr. Tre point er det blevet til ud af 39 mulige, og der er nu 10 point op til de nærmeste hold over stregen.

Sidst tabte Hvidovre klokkeklart med 4-0 i Parken til FC København, og det blev præcist ligeså svært for oprykkerne i nationalarenaen som de fleste havde forventet før kampstart. Men at der kun skulle gå 14 sekunder før bolden lå i nettet bag Djukic, var det nok de færreste der havde oddset på. 

At tabe med fire mål i Parken er selvfølgelig ærgerligt, men ikke katastrofe. Til gengæld blev det også til et fire-måls nederlag i midtugen i pokalen, hvor Silkeborg kom forbi og smed Hvidovre på porten med en 5-1 sejr. Det har altså været en hård uge for Per Frandsens mandskab.

For Hvidovre er der igen tale om en ny kamp og en ny mulighed for at få den ønskede sejr her mod FCM. Den sejr, som kan give troen tilbage på at Hvidovre stik mod alle odds kan overleve i Superligaen. Jo længere tid der gør før den kommer, jo sværere bliver det at være optimistisk på oprykkernes vegne.

Det helt store problem er selvfølgelig, at Hvidovre i den grad mangler nogle folk der kan lave mål. Kun fem mål har klubben scoret i 13 kampe, og hvis der er bare lidt økonomi i klubkassen, er det måske dér man skal kigge mest efter forstærkninger i de kommende transfervindue.

 

FC Midtjylland

Syv Superliga-kampe i træk uden nederlag. Det kører for FC Midtjylland som i de to seneste kampe har slået OB og Lyngby med 2-1. Bevares, det er ikke super overbevisende sejre på papiret mod to hold som kæmper med tingene for tiden, men en sejr er en sejr, og FCM har sat kursen mod toppen af tabellen. Kun fem point er der nu op til FCK på 1. pladsen.

Ulvene måtte dog indkassere et nederlag i midtugen i pokalen, som dermed er et overstået kapitel for denne sæson. Det skete mod netop FCK i Parken med 1-0 til Løverne. Nu har FCM kun Superligaen tilbage at fokusere på, og det må alt andet lige gøre dem endnu mere konkurrencedygtige i kampen om guldet.

Hvis det skal ende med at FCM byder ind i kampen om guldmedaljerne, er der naturligvis ikke råd til at dumme sig her. En udekamp i Hvidovre er en af dem man skal vinde, hvis man vil hænge på de øvrige tophold. 

Sejren skal komme i hus uden Jonas Lössl, Adam Andersson, Juninho, Emiliano Martinez og Marrony som alle er meldt skadet.

Her ses FCM's trup til dagens kamp:

2. André Rømer
3. Lee Han-beom
8. Kristoffer Olsson
9. Ola Brynhildsen
10. Cho Gue-sung
11. Darío Osorio
13. Adam Gabriel
14. Henrik Dalsgaard
15. Sverrir Ingi Ingason
17. Franculino Djú
22. Mads Bech Sørensen
24. Oliver Sørensen
25. Iver Fossum
29. Paulinho
35. Charles
37. Armin Gigovic
44. Nikolas Dyhr
50. Martin Fraisl
58. Aral Simsir
90. Oscar Hedvall

 

HIF vs FCM spilforslag

Det er svært at finde mange gode grunde til at spille Hvidovres vej hos bookmakerne. De sidste to kampe har Hvidovre lukket hele ni mål ind mod FCK og SIF, og igen i dag møder Hvidovre et hold som bør være bedre på alle parametre. 

Vi forventer - desværre for oprykkerne og spændingen i bundstriden - en klokkeklar sejr til gæsterne. FCM vinder 3-0 og derfor spiller vi FCM -1 mål til odds 2.06 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*