Hvidovre vs Silkeborg

19. oktober 2023

Hvidovre IF - Silkeborg IF optakt: Bund mod top i fredagskampen

Hvidovre tager mod Silkeborg i fredagskampen efter landskampspausen i Superligaen d. 20. oktober 2023 kl. 19.00. Se HIF vs SIF optakt med spilforslag her.

Et cypriotisk dommerteam skal lede slaget på Pro Ventilation Arena, når bundproppen Hvidovre tager mod Kent Nielsens velsmurte Silkeborg-hold.

Hvidovre jagter stadig sæsonens første sejr og begynder at befinde sig håbløst isoleret på sidstepladsen med kun tre point, mens gæsterne igen kan sætte sig på Superliga-tronen, hvis de rejser hjem til Søhøjlandet med alle tre point.

Spil hos LeoVegas*

Hvidovre vs Silkeborg
Kampstart:
Fredag d. 20. oktober kl. 19:00
TV
TV3 Sport
Dommer:
Andreas Argyrou (Cypern)
Karantæner:
Jonas Gemmer
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
5.60 4.30 1.60

 

Hvidovre IF

Hvidovre måtte gå på landskampspause ovenpå en gigantisk skuffelse i Nørreskoven. Her tabte Per Frandsen tropper nemlig med 1-3 i Vejle. For det første er Vejle et af de hold, som Hvidovre helst skal få tre point mod, hvis man vil drømme om overlevelse. For det andet var Hvidovre foran i kampen, da Christian "Greko" Jakobsen bragte Hvidovre i front fem minutter før pausen, men alligevel måtte Hvidovre gå til pause nede med 1-2. 

Endnu engang leverede Hvidovre faktisk en fin kamp over 90 minutter, og kunne snildt have fået mindst det ene point med fra Nørreskoven, men man må også bare sande, at Hvidovre mangler kvalitet og skarphed i mange aktioner. Derfor kigger Hvidovre nu også på en stilling som siger tre point - otte færre end OB på 10. pladsen. Hvidovre er nu V0-U3-T8 med en 4-20 målscore for sæsonen halvvejs gennem grundspillet. Uanset hvordan man vender og drejer det, er det altså nedrykkertal.

Derfor bliver det spændende at se, om Per Frandsen har formået at banke noget nyt selvtillid ind i sit hold her i landskampspausen. Måske har pausen været lige dét de semiprofessionelle spillere i Hvidovre har haft brug for. 

Per Frandsen må undvære Jonas Gemmer som er ude med karantæne.

 

Silkeborg IF

Seks sejre i de sidste syv Superliga-kampe - dét er facit for Kent Nielsen og Co., som kunne gå på landskampspause med en forrygende 5-0 sejr hjemme mod Lyngby. Her scorede islandske Stefan Thordarson et vaskeægte hattrick på blot otte minutter i 1. halvleg; én med venstre, én med højre og én med låget - ovenikøbet i samme halvleg. Så bliver det ikke mere ægte, det hattrick.

Silkeborg har været flyvende på det seneste og angriberen Alexander Lind har selvfølgelig bidraget med mange af pointene med sine mange mål. Men generelt begynder Silkeborg at ligne det stærke kollektiv fra bronze-sæsonen for et par år siden, og lige nu er SIF altså på tredjepladsen med kun to point færre end Brøndby i toppen.

 

Odds: HIF vs SIF spilforslag

Silkeborg vandt med 1-0 da Hvidovre gæstede JYSK Park på et mål af Alexander Lind, og det var en kamp som Silkeborg vandt fortjent, men hvor Hvidovre også kunne have fået noget med hjem, uden det havde været verdens største tyveri. 

Inden sejren over HIF havde SIF netop slået FCN 2-0 hjemme og FCK 3-1 i Parken, og efter sejren over Hvidovre i 7. spillerunde har SIF slået OB 3-0 i Odense, Viborg 2-0 hjemme, tabt 0-1 i Randers og senest slået Lyngby med 5-0. Så det er altså et Silkeborg-hold som laver godt med mål, og kun har lukket to mål ind i de sidste syv kampe, som også har budt på fem clean sheets.

Det er bund mod top i stillingen men også på formbarometeret. Ser vi på de sidste fem spillerunder i Superligaen er Silkeborg nr. 1 med 2,40 point i snit pr. kamp og 11-1 målscore, mens Hvidovre er sidst med 0,20 point pr. kamp og en 1-8 målscore. Det er altså to modpoler som mødes her. 

Vi tror Silkeborg rejser hjem med alle tre point, men spørgsmålet er dog om det bliver en overlegen sejr med flere mål. Hvidovre har sandsynligvis tanket fornyet gejst, og hjemme på Pro Ventilation Arena er Hvidovre normalt ikke et nemt hold at besejre. Mon ikke de kommer ud som lyn og torden her efter landskampspausen, hvor man har haft tid til at arbejde på nogle ting på træningsbanerne? 

Vi skyder på en 2-0 sejr til Silkeborg, men vi nøjes alligevel med blot at spille 2-tallet til odds 1.60 hos LeoVegas*. Vil man have Silkeborg med handicap, kan SIF -1 mål spilles til odds 2.50 hos samme bookie.

Spil hos LeoVegas*