Hvidovre - Lyngby

17. september 2023

Hvidovre IF - Lyngby optakt: Kan Per Frandsens tropper få første sejr?

Hvidovre tager mod Lyngby i et sjældent opgør i den bedste række mellem de to klubber. Sidst var i 1997.

Da Lyngby sidst gæstede Hvidovre Stadion i Superligaen, skrev vi 1997 i kalenderen. Kampen sluttede 2-2, og hos Lyngby fandt vi profiler som Piotr Haren, Miklos Molnar, Todi Jönsson, Stefan Bidstrup og Allan Kuhn - for at nævne et par stykker - på holdet. Hos Hvidovre var det navne som Kenny Thorup, Carsten Hallum og Denni Conteh som man satte sin lid til. 

Nu skrives der endelig et nyt kapitel i historien om de to klubbers indbyrdes opgør i Superligaen. Hidtil har der været tre: To Lyngby-sejre i Lyngby i 1996 og 1997, og ovenstående 2-2'er i Hvidovre. Kan Hvidovre få sejren, vil det både være første sejr i sæsonen men også første sejr nogensinde over Lyngby i den bedste række.

Spil hos LeoVegas*

Hvidovre - Lyngby
Kampstart:
Søndag d. 19. september kl. 16:00
TV / Stream
Canal 9 / Discovery
Dommer:
Jonas Hansen
Karantæner:
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
3.55 3.70 2.07

 

Hvidovre

Hvidovre er stadig uden sejr efter syv spillerunder, og det er ikke fordi de for alvor har været tæt på at få tre point i én kamp. Men måske er chancen her i dag. På forhånd var Lyngby i hvert fald et af de hold, som Hvidovre have drømt om at skulle slutte højere end i tabellen, hvis Hvidovre skulle klare frisag i nedrykningskampen. Men Lyngby har været solide, og Hvidovre har måske mere lignet er godt 1. divisionshold på afveje. 

Hvidovre har også været plaget af mange skader siden sæsonstart, og man må stadig undvære flere spillere. Herunder er Marco Ramkilde formentlig stadig ude, og Ramkilde var ellers udset som manden der skulle lave nogle af de mål, Hvidovre går og mangler.

Men det forlyder fra Hvidovre-lejren at Mathias Gehrt, Lirim Qamili og Martin Spelmann er tilbage efter skader, og så er der hentet nye forstærkninger ind i form af Philip Rejnhold og Malte Kiilerich som måske også kan komme i spil her. Spændende bliver det om Hvidovre kan få vind i sejlene og genvinde noget af den gejst man så fra oprykkerne i de første spillerunder.

I hvert fald fik Hvidovre tanket godt med selvtillid i pokalen d. 6. september, hvor man smadrede Fjordager med hele 8-0.

 

Lyngby

Lyngby'erne har fået en markant bedre sæsonstart end i fjor. Det er tydeligt for enhver. Med to sejre, to uafgjorte og kun tre nederlag, har Lyngby skrabet otte point sammen og ligger på en niendeplads. Men det er selvfølgelig stadig et hold, som de fleste regner med kommer til at ligge til i den tunge ende af tabellen til næste sommer.

Spørgsmålet er måske kun, om Lyngby kan fortsætte med at sætte forholdsvist mange point på tavlen, og dermed holde sig foran klubber som Randers, Vejle og Hvidovre. En sejr her i Hvidovre vil i hvert fald være rigtig god at få med, til når regnskabet skal gøres op sidste på sæsonen.

Man skyder selvfølgelig efter mere i Lyngby, hvor man også har forstærket sig med store navne som Gylfi Sigurdsson og Marc Muniesa. Kan man få dem i gang, er det slet ikke sikkert, at Lyngby ikke kan byde ind i kampen om Top 6. 

Senest var Lyngby også kun få sekunder fra at hente en 1-0 sejr over FC Nordsjælland på hjemmebane. Det siger alligevel lidt. Kian Hansen fik dog udlignet for lokalrivalerne fra Farum i kampens sidste sekunder.

Siden har Lyngby også slået Hillerød med 2-0 ude i pokalen på to mål af Frederik Gytkjær.

 

Odds: HIF vs LBK spilforslag

Vi har stor sympati for de undertippede Hvidovre-drenge, som kæmper så fint og bravt i alle kampe. Vi tror bare, at de har for store problemer med trupsammensætningen og kontinuiteten grundet de mange skader og manglende slagkraft på transfermarkedet. Truppen er ganske enkelt ikke god og frisk nok, og så træner de som bekendt kun på deltid.

Vi tror Lyngby har haft så meget tur i den, at de også tror på - og går efter - en sejr i Hvidovre. Den forventer vi de får med hjem. Det ender 2-1 til gæsterne og vi spiller Lyngby til odds 2.07 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*