4. maj 2024
Hvidovre - Viborg optakt: Kan Frandsens tropper sejre for tredje sejr i træk?
Hvidovre tager mod Viborg søndag d. 5. maj kl. 14.00. Se Hvidovre vs Viborg optakt og spilforslag her.
Hvidovre jagter den tredje sejr i træk i Superligaen, når Viborg kommer på besøg. En sejr mere her og så begynder det måske for alvor at se bare lidt realistisk ud med en overlevelse - stik mod alle odds. Men Viborg er favoritter og kommer til 2650 for at få tre point med hjem til Jylland.
Hvidovre IF vs Viborg FF | ||
Kampstart: Søndag d. 5. maj kl 14:00 TV: TV3 Sport Dommer: Mikkel Redder Karantæner: Lirim Qamili (HIF) |
||
Odds Betting Partner: LeoVegas |
||
1 | X | 2 |
4.00 | 3.85 | 1.90 |
Spil hos LeoVegas* |
Hvidovre
Tre kampe i træk uden nederlag og to 2-1 sejre i træk hjemme mod Vejle og ude mod OB. Det giver syv point i de sidste tre runder, og pludselig kan man igen begynde at drømme om at undgå nedrykning fra Superligaen. Men de fleste vil nok stadig mene, at det er for sent for Hvidovre som stadig har otte point op til Lyngby med 15 point tilbage at spille om.
Uanset om Hvidovre ender med at tage turen ned eller ej, må man anerkende deres præstationer generelt her i foråret. Der har været en klar forbedring i spillet, og senest vandt man altså for anden gang i sæsonen i Odense over OB. Det holdt hårdt til sidst, hvor VAR måtte redde Hvidovre fra at formøble en 2-0 føring i de døende sekunder, men Hvidovre ligner bestemt et hold som også kommer til at byde ind i kampen om oprykning igen allerede næste år - hvis de altså rykker ned.
Kan de snuppe den tredje sejr i træk her? Det kommer i hvert fald til at ske uden den offensive profil Lirim Qamili som er ude med karantæne. Det er selvfølgelig et tab for Hvidovre. Til gengæld får de Magnus Fredslund tilbage.
Viborg
Viborg kommer ind til opgøret i Hvidovre uden nederlag i de sidste fem kampe, og med 11 ud af 15 mulige point i de kampe, har Viborg nu 34 point. Det placerer viborgenserne á point med Randers i toppen af kvalifikationsspillet og altså i direkte duel med randrusianerne om den syvendeplads som kan give adgang til Europa i næste sæson.
Netop Randers var modstanderne for Viborg i den seneste kamp som endte målløs. Der var chancer i begge ender, men Viborg var måske marginalt bedst i det opgør.
Generelt har Viborg hævet niveauet gevaldigt på denne side af nytåret, og særligt her i slutspillet peger pilen i den rigtige retning for midtjyderne. Derfor er en udekamp i Hvidovre selvfølgelig også en must win for Viborg, som i hvert fald ikke bør mangle selvtillid på vejen ind til kampen.
Viborg har igen Mads Søndergaard med efter afsonet karantæner, og så er der måske også comeback til Nicolas Bürgy og Isak Jensen som har været ude med skader.
Spilforslag
Sidst Viborg var på besøg her i Hvidovre, d. 25. februar, endte det 2-2. Hvidovre var kun få minutter fra en sejr, da Viborg fik udlignet i de døende sekunder på et langskud. Det var en hård skæbne for Hvidovre, som havde fortjent alle tre point.
Viborg er blevet bedre siden da, og det kører rigtig godt for De Grønne for tiden. Men Hvidovre har også haft tur i den på det seneste, og hjemmeholdet skal ud og vinde dette opgør, hvis de vil drømme videre om overlevelse. Det forventer vi kan ses i alle 90 minutter.
Vi forventer et tæt opgør som nemt kan gå hen og blive rigtig underholdende. To hold som skal ud og angribe for at få en sejr og tre vigtige point. Ingen af holdene kan reelt bruge ét point til ret meget, men vi tror alligevel det ender med en pointdeling. Vi skyder på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 3.85.