21. juli 2024
Lyngby - FC København optakt: FCK indleder titeljagten
Lyngby tager igen i år imod FC København på hjemmebane i sæsonpremieren. Se spilforslag og optakt til Lyngby vs FCK her.
Der er igen i år derby nord for København, når Lyngby tager mod FC København i sæsonpremieren i Superligaen. Det samme matchup så vi i 1. spillerunde i sidste sæson, hvor FC København endte med at vinde en tæt kamp med 2-1.
Venter der igen Løverne en hård kamp mod Lyngby i 1. spillerunde, eller kører FCK - som oddsene indikerer - en sikker sejr i land?
Lyngby - FC København |
||
Kampstart: Mandag d. 22. juli kl. 19:00 TV / Stream TV2 Sport X Dommer: Jakob Sundberg Karantæne: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
6.25 | 4.60 | 1.52 |
Spil hos LeoVegas* |
Lyngby
Lyngby klarede med nød og næppe frisag i nedrykningskampen i sidste sæson, som var et fodbold-år præget af megen turbulens hos De Kongeblå. Man startede sæsonen med succes under Freyr Alexandersson, men da islændingen drog videre, blev han afløst at total kaos. Ind kom fejlcastede Magne Hoseth som kun var små to måneder i Lyngby, og her gik alt stort set galt.
Men hvad gør man så, når lokummet står i flammer? Man henter selvfølgelig redningsmanden David Nielsen ind til at klare skærene - og det gjorde han.
Nu er David Nielsen igen fortid i Lyngby, og i stedet bliver det den nye cheftræner Morten Karlsen som skal tegne retningen for Lyngbys bedste fodboldhold. Karlsen som træner i Lyngby ser ud til at være et rigtigt spændende match, men spørgsmålet er, om Karlsen har spillermaterialet til at holde Lyngby i den bedste række.
Transfervinduet ser i hvert fald ikke ud til at have forstærket truppen. Ind er kun kommet spillere som var lejet ud sidste år, og så Mathias Hebo Rasmussen fra Cracovia.
Til gengæld har man solgt Andri Gudjohnsen til Gent og Tochi Chukwuani til Sturm Graz, så der er sagt farvel til to store profiler fra sidste sæson. Hvis Lyngby ikke formår at forstærke truppen yderligere inden vinduet lukker i, ligner det en lang sæson for De Kongeblå.
Men alt kan ske og Lyngby har selvfølgelig stadig næsten halvanden måned til at handle i. Som en klub der ikke just er øverst i fødekæden, afventer man nok mulighederne for at gøre et par gode kup når deadline nærmer sig. Spørgsmålet er selvfølgelig, om de manglende forstærkninger får store konsekvenser for pointjagten i starten af sæsonen.
FC København
FC København måtte nøjes med bronze i sidste sæson, og da man heller ikke vandt pokalen, må man sige det var en sæson på det jævne. Helhedsindtrykket af sæsonen bliver dog bedre, når man medregner FC Københavns europæiske eskapader, for her blev det som bekendt til en fornem 1/8-finale i Champions League. Det trækker måske lige nøjagtigt sæsonen op på godkendt med pil ned.
For i FC København gælder det om at vinde mesterskabet. Hvert år. Så guldet skal hjem til Østerbro i denne sæson, herom hersker der ingen tvivl, og FCK'erne er også favoritter til at vinde guldmedaljerne i år.
Nu får de også hjælp af Thomas Delaney som er vendt hjem til København og havde første træning med FCK-truppen i går (lørdag, red.). Delaney er efterhånden blevet 32 år, så han kommer hjem til FCK i en tid, hvor han stadig har masser af fodbold i sig, og selvfølgelig kan bidrage med en masse erfaring fra landsholdet og klubfodbold på store adresser i Europa.
Iflg. Neestrup er Delaney dog ikke i spil til den første kamp mod Lyngby.
Foruden Delaney har FCK også hentet ny målmand som erstatning for Grabara, nemlig Nathan Trott i Vejle. Og så er der kommet to nye spændende signings ind i form af den centrale forsvarsspiller Munashe Garananga fra KV Mechelen og backen Rodrigo Huescas fra Cruz Azul i Mexico.
Dermed har FCK fået forstærket forsvaret, men man er næppe helt færdige med at handle endnu. Med Scott McKenna tilbage i England og David Khocholavas karrierestop, ser FCK stadig lidt tynde ud i det centrale forsvar. Der er også rygter om at Denis Vavro måske er på vej væk, så man må antage der kommer mere ind.
Der er ligeledes også rygter om et muligt salg af Orri Oskarsson, som lige nu er FCK's bedste bud på en 9'er.
Allerede kendte afgange omfatter selvfølgelig også Isak Bergmann Johannesson som er røget til Fortune Düsseldorf, og så har man solgt Oscar og Emil Højlund til hhv. Eintracht Frankfurt og Schalke 04.
Så vi må sige at der stadig er rigtig mange spørgsmål omkring FCK-truppen lige nu, og uanset om der sælges flere spillere eller ej, må man antage at Thomas Delaney ikke er den sidste indgående transfer vi ser fra FCK denne sommer.
Truppen er dog så meget på plads nu, at det bør kunne blive til en god sæsonstart i Superligaen med en sejr i Lyngby.
Lyngby vs FCK spilforslag
Selv om der måske stadig mangler nogle signings i FCK-truppen før den kommende sæson, er det stadig tydeligt for enhver, at der bør være stor klasseforskel på disse to mandskaber. Dog er forskellen måske lidt mindre her i sæsonstarten, hvor begge klubber lige skal finde formen efter sommerferien.
Alligevel tror vi FCK vinder en forholdsvis sikker sejr. Vi skyder på 3-0 til Løverne og spiller FCK -1 mål handicap til odds 1.79.