OB - Brøndby: Odds, spilforslag og statistik til Superliga-gyseren i Odense

12. marts 2021

OB - Brøndby: Kan fynboerne holde fast i Top 6 mod topholdet?

OB - Brøndby
Kampstart:
Søndag d. 14. marts kl 16:00
TV:
Canal 9
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
3.45 3.35 2.20
Spil hos Oddset*

 

OB - Brøndby optakt

Brøndby har vundet de fire sidste Superliga-kampe mod OB, siden de to hold spillede 2-2 i Brøndby d. 29. marts 2019. OBs sidste sejr over Brøndby ligger derfor tilbage til d. 3. marts 2019, for over to år siden, hvor OB vandt med 2-0 hjemme i Odense. Bashkim Kadrii og Jacob Barrett Laursen scorede dengang målene for fynboerne.

Tidligere i denne sæson slog Brøndby OB med 3-1 på Vestegnen. Det var d. 8. november, hvor Blás Riveros (20'), Andrija Pavlovic (47') og Jesper Lindstrøm (55') nettede for hjemmeholdet. Max Fenger (90+5') scorede et sent trøstemål for OB.

OB

OB sidder stadig på sjettepladsen før 21. spillerunde, men de smed dyrbare point i Vejle i sidste runde, hvor de tabte med 2-0. Heldigvis for fynboerne fik SønderjyskE heller ikke point i Aalborg, og dermed er det stadig status quo i stillingen. Dog melder AaB, Vejle og FCN sig nu også ind i kampen om OBs Top 6-placering. 

Dette er derfor en super vigtig kamp for OB, som er presset til at få point og helst alle tre. Ellers vil de formentlig være ude af Top 6 inden sidste spillerunde i grundspillet, hvor OB skal en tur til Aalborg. De kan altså stadig selv afgøre om de skal med i Top 6, men det er en luksus som kan forsvinde med et nederlag her.

OB har kun vundet én af de sidste fem kampe i Superligaen (2-1 hjemme mod Randers), men de har også kun tabt en (2-0 til Vejle). Tre gange har de fået uafgjort mod AGF, Horsens og SønderjyskE. 

OB var dog også i kamp i midtugen i pokalen, hvor de skulle forsøge at vende et 1-2 nederlag hjemme mod FCM til samlet sejr. Den gik ikke, da OB tabte sikkert med 3-0 i Herning. I pokalkampen sad en lang stribe OB-spillere over, men de fleste forventes at være klar igen mod Brøndby. Til gengæld må OB med sikkerhed undvære en vigtig mand i Ayo Simon Okosun, som har karantæne.

Brøndby

Brøndby overtog igen førstepladsen fra FC Midtjylland i sidste runde, da de blå/gule vandt derbyet over FCK med 2-1. Da FCM samtidig tabte hjemme til AGF, overhalede Brøndby altså mestrene i toppen. Den placering skal man nu holde fast i med en sejr i Odense, og Brøndby har samtidig muligheden for at spille sig fem point fri toppen med en sejr, hvis FCK slår FCM i Parken. Dermed vil Brøndby nemlig være på 44 point mod FCMs 39. 

Ser man på de seneste Brøndby-kampe har det dog været lidt en blandet landhandel. Man tabte med 1-0 i Herning og fik så kun 0-0 hjemme mod Randers, hvor Niels Frederiksens mandskab var spillet ud af brættet i lange perioder af kampen. Til gengæld blev det så til en derby-sejr over FCK, hvor Lasse Vigen og Andreas Maxsø (straffe) scorede for Brøndby.

Det bliver enormt spændende at se, hvilket udtryk Brøndby kommer med her i Odense. Brøndby vandt med 2-0 sidst de gæstede OB i Odense for godt et år siden i februar 2020, og de har også haft et godt tag på OB generelt i de seneste sæsoner.

Spilforslag til OB vs Brøndby odds

Vi kan forhåbentlig se frem til et enormt spændende og underholdende opgør i Odense på søndag. OB jagter altså en Top 6, og de SKAL vinde over topholdet for at bevare momentum i kampen mod de andre Top 6-kandidater. Brøndby har derimod en dugfrisk derby-sejr med sig i bagagen, og de blå/gule er også bevidst om, at en sejr her potentielt kan betyde at man slår et hul ned til forfølgerne i tabellen.

Brøndby er selvfølgelig favoritter her. OB har også været i kamp i midtugen, og har måske ikke nær så friske ben, selv om en række spillere sad over i Herning. Samtidig har Brøndby været bedre gennem hele sæsonen, hvilket tabellen selvfølgelig også viser. Men vi tror alligevel det ender med et meget tæt opgør i Odense, hvor en pointdeling bestemt ikke er urealistisk. Det vil selvfølgelig være et resultat som særligt OB ikke kan bruge til det helt store.

Først og fremmest tror vi dog det bliver målrigt med mindst tre mål i kampen. Begge hold vil formentlig gå benhårdt efter alle tre point, og det bør kunne kaste nogle scoringer af sig. Derfor ser vi god værdi i et spil på Over 2,5 mål til odds 2.13.

Spil hos Oddset*