17. marts 2024
OB - FC København optakt: To hold der jagter en sejr
OB og FC København mødes i et spændende opgør i 22. spillerunde af Superligaen søndag d. 17. marts 2024. Se OB vs FCK optakt med spilforslag til odds på kampen her.
OB har stadig et stort rundt nul ud for hjemmesejre i sæsonen, men kan de lave om på det i dag, når Løverne fra København lægger vejen forbi den fynske hovedstad?
Optakt
|
||
Kampstart: Søndag d. 17. marts kl 17:00 TV: 6'eren Dommer: Jakob Kehlet Karantæne: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
5.50 | 4.55 | 1.57 |
Spil hos LeoVegas* |
Odense Boldklub
Søren Krogh høster masser af roser i både pressen og blandt OB's fans ovenpå den start han har fået som cheftræner i klubben. 2024 har - måske bortset fra en halv times tid i første halvleg mod Brøndby - været mere end godkendt med syv ud af 12 mulige point. Man vandt med flotte præstationer i både Viborg og Vejle, og i Aarhus mod AGF var man minutter fra at sikre en sejr, men måtte nøjes med et point. Så kan man tale om, hvorvidt OB var heldige med at et klokkeklart AGF mål, som nok havde lukket kampen, ikke blev dømt inde. Men den lader vi lægge.
Faktum er at OB har været forrygende på nogle svære udebaner, men til gengæld ikke slap heldigt fra opgøret mod Brøndby i den hidtil eneste hjemmekamp i 2024. Det skal der rettes op på her mod FC København, for OB har stadig en teoretisk chance for at nå Top 6 i dag. Det kræver "blot" en sejr over FCK, og at SIF taber på Vestegnen - og at OB henter fem mål på SIF på målscoren. En 2-0 sejr her over FCK mens SIF taber 0-3 i Brøndby, så er den hjemme. Men ja, det er nok et langskud.
Uanset om det bliver til Top 6 eller ej, skal OB ud og jagte sæsonens første hjemmesejr. Det er tæt på en skandale, at det er blevet til sølle tre ud af 30 mulige point på hjemmebane indtil nu. Men præstationen sidst i Vejle giver bestemt også tro på, at OB måske kan gøre noget her mod FCK.
Mod Vejle var Don Deedson ude med karantæne. Han er tilbage her. Til gengæld er det uvist om Bjørn Paulsen og Charlie Horneman er klar efter de udgik skadet mod Vejle.
FC København
FCK var ikke gode da de tabte 2-0 i Herning til FCM i forrige runde, men til gengæld var de flyvende i 4-0 sejren over Lyngby i seneste kamp. "Nem kamp" er der måske nogen der tænkes, men man skal nok ikke undervurdere, hvor tændte Lyngby var til opgøret og alligevel var de "no match" for FCK'erne.
Hvis FCK kan spille på samme måde i slutspillet, så dufter det altså af guld igen i København. Men lige nu er det FC Midtjylland og derefter rivalerne på Vestegnen som står forrest i køen til guldmedaljerne. Derfor skal FCK selvfølgelig også have alle tre point her i Odense, hvor OB altså ikke har vundet endnu i denne sæson.
Sidst var Viktor Claesson, Lukas Lerager og Khocholava mest nævneværdigt ude, men Lerager er tilbage i dagens FCK-trup. Danis Vavro er dog ude, og ventes klar igen efter landskampspausen.
Odds: OB vs FC København spilforslag
OB har mere eller mindre alt at vinde og ikke meget at tabe her. De færreste udenfor Fyn forventer nok, at OB kan få tre point, når de ikke har vundet hele sæsonen på hjemmebane. Derudover jagter OB en meget spinkel chance for en plads i Top 6 på sidste spilledag, som heller ikke mange forventer kommer i hus.
Så der er alt at vinde for fynboerne, og forventningspresset er nok mest på gæsterne. OB ser nemlig solide ud i øjeblikket, og skulle de ende i nedrykningsspillet, ligner de ikke en oplagt nedrykningskandidat. Snarere en favorit til 7. pladsen.
FCK derimod skal vinde, for både FCM og Brøndby er storfavoritter til at få tre point mod Vejle og Silkeborg. Så det er kun tre point for FCK der gælder.
Uafgjort kan ingen af holdene bruge til det helt store. Vi skal også tilbage til 2012 for at finde den seneste uafgjorte mellem OB og FCK i Odense. Siden er der spillet 14 Superliga-kampe mellem OB og FCK i Odense som hver gang har fundet en vinder. OB har vundet fem, FCK ni. OB har vundet to af de sidste tre, og Striberne vandt faktisk med 2-1 sidst FCK var på besøg.
Men - OB har ikke vundet hjemme hele sæsonen, og den statistik skal ikke ligge dem til last nu hvor de kører ret godt, men den er også svær at overse fuldstændigt. På et eller andet tidspunkt kommer den sejr selvfølgelig, hvis de fortsætter med at spille som de gør i øjeblikket, men vi tror dog ikke den kommer i dag. OB har nogle potentielle fravær til Paulsen og Horneman som betyder noget, og selv om FCK også har deres skader, har de en voldsom bredde og kvalitet i truppen, som vi forventer bliver afgørende her.
Vi har dog en forventning om at Striberne kan byde FCK op til dans i en tæt kamp. Dommen er at OB taber med en enkelt. Vi byder ind på 2-1 til Løverne og spiller Uafgjort (OB+1) til odds 3.75 hos LeoVegas.