18. september 2023
OB - Silkeborg optakt: Tæt opgør i mandagskampen?
OB tager mod Silkeborg i mandagskampen i 8. spillerunde, og her kan værterne spille sig ind i Top 6 med en sejr.
OB er på 9. pladsen i Superligaen med 8 point, men kan med en sejr spille sig på 6. pladsen med en bedre målscore end Lyngby og FCM. Silkeborg er allerede godt med i toppen på en fjerdeplads, men efter Brøndbys sejr i Aarhus i går, er der fire point op til tredjepladsen. SIF skal altså vinde her, for at lukke hullet op til medaljepladserne.
OB - Silkeborg | ||
Kampstart: Mandag d. 18. september kl. 19:00 TV / Stream TV3 Sport / Viaplay Dommer: Mads Kristoffersen Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
2.75 | 4.00 | 2.36 |
OB
OB'erne ligger hvor de plejer, fristes man til at sige. Nemlig lige midt i den nederste halvdel af tabellen. De har haft ufatteligt svært ved at spille sig i Top 6 de sidste mange sæsoner, og i år skal det være. Men skal OB med i Top 6 kræver det nok et højere pointsnit pr. kamp, end de har høstet de første syv spillerunder. Med andre ord: der skal flere sejre på bordet.
Senest tabte OB hjemme til Vejle før landskampspausen, men man tankede fornyet selvtillid med en 5-0 sejr over Tune i pokalen.
Silkeborg
Silkeborg fik ikke den bedste start på sæsonen, men de er kommet godt efter det i Søhøjlandet. De sidste tre kampe er vundet over FCN, FCK og Hvidovre, og så har de i øvrigt også spillet sig videre i pokalen med en 1-0 sejr over Young Boys fra Silkeborg i et derby på JYSK Park. På papiret en "nem" kamp for SIF, men hvor der skulle kæmpes for sagerne, da der blev roteret en del i truppen.
Nu er spørgsmålet om SIF skal fortsætte den gode stime og hægte sig på i toppen, hvor FCK, FCN og Brøndby nu er ved at stikke af fra resten af feltet.
Odds: OB vs Silkeborg spilforslag
OB har vundet de sidste to indbyrdes kampe mod SIF, men det plejer at være tæt, når de to hold tørner sammen. Det tror vi også det bliver denne gang, specielt da kampen spilles i Odense. Havde det været på JYSK Park, havde SIF naturligvis været meget større favoritter i vores bog.
Vi tror det ender i en tæt kamp, som meget vel kan ende uafgjort. Derfor synes vi odds 4.00 på krydset er virkelig flot betalt, og det bliver vores spilforslag til kampen. Den ender 2-2 i Odense.