16. august 2024
Randers FC - SønderjyskE optakt: Kommer Hestene tilbage på sporet?
Randers på 7. pladsen er kun tre point fra FCK i toppen og leder selvfølgelig efter en sejr her mod oprykkerne fra Sønderjyske. Gæsterne jagter til gengæld også sæsonens første sejr, og har kun fået ét ud af 12 mulige point indtil videre.
Randers FC - Sønderjyske |
||
Kampstart: Søndag d. 18. august kl. 14:00 TV TV3 Sport Dommer: Morten Krogh Karantæner: Florian Danho (RFC) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
1.70 | 4.00 | 5.10 |
Spil hos LeoVegas* |
Randers FC
Hestene fra Randers fik en flyvende start på sæsonen med seks point ude mod Vejle og hjemme mod Viborg i de første to runder. Man var også godt på vej mod noget stort i Parken med en 1-0 føring og en stærk præstation, da Florian Danho så rødt i mere end én forstand, og måske kostede Randers et par point. I hvert fald måtte Hestene nøjes med det ene point i København. Syv ud af ni mulige point var dog stadig godkendt.
I seneste runde snublede Randers så for første gang i sæsonen, da man tabte med 2-0 hjemme til Silkeborg. Her manglede Hestene ganske enkelt skarpheden på den sidste tredjedel. Silkeborg var bestemt ikke gode på dagen, slet ikke i 1. halvleg, men en kikset forsvarsaktion fra Wessel Dammers kostede et mål til 1-0 kort efter pausen, og ikke længe efter gjorde Silkeborg det til 2-0 på en knivskarp omstilling. Op til da, og reelt også efter da, var Randers bedst.
Stephen Odey mangler virkelig den scoring som kan sætte gang i hans målkonto igen, specielt nu hvor Florian Danho stadig er ude med karantæne. Men generelt er der masser at glæde sig over, rent spillemæssigt i Randers for Rasmus Bertelsen og Co., som også må komme ind til denne kamp med en stærk tro på, at man kan komme tilbage på sporet med en tiltrængt sejr.
Sønderjyske
Sønderjyske var et voldsomt underholdende bekendtskab i sidste års 1. division, hvor de producerede chancer og mål i overflod. Det har de dog ikke formået at tage med sig op i elevatoren, for indtil nu er det kun blevet til ét mål i fire kampe. Der har bestemt været tegning til flere mål undervejs i kampene, men kvaliteten i offensiven har manglet.
Senest gik Sønderjyske også målløse fra banen i 2-0 nederlaget til FCK, og det resultat kunne såmænd snildt have været meget værre, set med Sønderjyske briller. FCK hamrede flere bolde på træværket og fik undervejs annulleret en lille håndfuld mål for offsides. Havde Sønderjyske tabt større til FCK, kunne man have kigget ind i to runder med regulære røvfulde. I kampen forinden tabte sønderjyderne trods alt også med hele 4-0 i Aarhus til AGF.
Det er egentlig ikke fordi Sønderjyske er blevet kørt ud af banen på røv og albuer i kampene, men der har været tydelig kvalitetsforskel, specielt i de seneste kampe. Spørgsmålet er, om de kan finde et niveau mere i deres spil, og flere mål, for ellers ligner det unægtelig en tur i elevatoren igen til sommer.
Randers FC vs Sønderjyske spilforslag
Randers lukkede godt nok to mål ind sidst på hjemmebane mod Silkeborg, men ellers plejer Hestene ikke just at give ved dørene på eget græs. En atypisk blunder af Dammers kostede dyrt, og så var der lige en meget vellykket omstilling som gik Silkeborgs vej. Ellers gav Randers reelt ikke meget væk, og vi forventer også de kommer ud med en bundsolid defensiv og organisation igen her.
Det er dårligt nyt for gæsterne, som har haft svært ved at lave mål indtil videre. Der har været chancer, men ikke skarphed nok, og derfor tror vi også de får det svært her i Randers søndag eftermiddag.
Vi skyder på en forholdsvis sikker 2-0 hjemmesejr og spiller Randers til odds 1.70.