10. august 2024
Randers FC - Silkeborg optakt: Kan Hestene fortsætte angrebet på førstepladsen?
Randers FC og Silkeborg IF mødes på Cepheus Park i det kronjyske. Læs RFC vs SIF optakt med spilforslag her!
Et jysk opgør er i vente som en af de tidlige søndagskampe kl. 14.00 i Superligaen. Randers tager mod Silkeborg i Kronjylland, og her er det ubesejrede hjemmehold ikke overraskende favoritter.
Silkeborg kommer på bagkant af en hård Europa-kamp i midtugen, og Randers har gjort det forrygende i de første tre runder. Men får Kent Nielsen og Co. alligevel noget med fra Randers?
Randers FC - Silkeborg IF | ||
Kampstart: Søndag d. 11. august kl. 14:00 TV / Stream TV2 Sport Dommer: Simon Duerlund Karantæner: Florian Danho (RFC) Mark Brink (SIF) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
2.05 | 3.65 | 3.65 |
Randers FC
Randers har startet sæsonen med sejre over Vejle og Viborg, og var måske også på vej mod en overraskende sejr i Parken i sidste runde, hvor det dog kun blev til 1-1. Randers var i hvert fald foran 1-0 og spillede bedst, da Kevin Diks efter alt at dømme fik fremprovokeret en mindre hjerneblødning hos den nye angriber i Randers, Florian Danho, som efter dommerens skøn nikkede Diks en skalle.
Bevares, TV-billederne efterlod en del af ønske, og man manglede måske det afgørende bevis, men VAR og dommeren var åbenbart ikke i tvivl.
Efter at være reduceret til 10 mand kæmpede Randers heroisk og fik ultimativt det ene point med hjem. Men det kunne måske været blevet til mere med 11 mod 11.
Randers er dog med 7 point kommet rigtig flot fra land og er altså stadig ubesejrede. Kan de snuppe en sejr her mod Silkeborg og bygge videre på den fine sæsonstart? Karantænen til Florian Danho er selvfølgelig en bet for Hestene, men Bertelsen råder over et par andre muligheder i det forholdvist flade angriberhieraki i truppen. Måske Tammer Bany kommer i spil fra start, ellers er Mohamed Touré også et bud.
Silkeborg IF
Silkeborg har allerede spillet seks kampe i den nye sæson grundet deres deltagelse i Europa. Fire hjemmekampe og to udekampe. Begge udekampe (i Norge mod Molde og Aalborg mod AaB) er tabt, mens de fire hjemmekampe har givet tre sejre (vs Sønderjyske, Molde, Viborg) og senest 2-2 mod Gent i midtugen.
Generelt har Silkeborg været involveret i nogle målrige og underholdende kampe, hvis man ser bort fra sæsonpremieren mod Sønderjyske (1-0). De sidste fem kampe har kastet 21 mål af sig i gang, så med 4,2 mål pr. kamp, har der været godt gang i den.
Silkeborg er stadig uden den skadede Alexander Busch, og nu er de sandsynligvis også uden en anden Alexander, nemlig Lind, som er på vej til at blive solgt til Pisa i Italien.
Lind har godt nok ikke just brændt Superligaen af de seneste mange måneder, hvor selvtilliden har set ud til at mangle. Men de fleste sad nok med fornemmelsen af, at det blot var et spørgsmål om tid, før Alexander Lind ville bombe for SIF igen. Det ser dog nu ud til at være et overstået kapitel i denne omgang, hvis skiftet til Pisa går igennem som forventet.
Mark Brink er også stadig ude med det dumme røde kort han fik i nederlaget i Aalborg i 2. spillerunde.
Odds: Randers vs Silkeborg spilforslag
Randers' kampe har i snit set 3,6 mål pr. stk i de første tre kampe Hestene har spillet, mens Silkeborgs har set 4,2 mål i snit i de sidste fem kampe. Det er altså ikke helt ved siden af, hvis man forventer en målrig og underholdende kamp her.
Vi tror den tipper ud til hjemmeholdets fordel. Randers har set mest stabile ud i defensiven, og vist masser af farlighed fremme i banen. De kommer selvfølgelig til at mangle Danho her, men vi tror Odey og Co. i offensiven nok skal få prikket nogle stykker ind bag Silkeborgs forsvar, som har haft ekstremt svært ved at holde modstanderne fra fadet i de seneste kampe.
Randers på hjemmebane mod SIF har også givet fire Randers-sejre i de sidste fem kampe. Så Hestene har et godt tag på Silkeborg rent statistisk set, og Silkeborg kommer altså også med en Europa-kamp i benene og uden Mark Brink som har karantæne og Lind som er ved at blive solgt.
Odds 2.05 på Randers virker i vores optik som et godt bud på et formstærkt hjemmehold, som er oppe mod et hold der har tabt begge deres udekampe i år indtil nu.