25. oktober 2024
Silkeborg - AaB optakt: Får SIF revanche for nederlaget i Aalborg?
AaB vandt senest over Silkeborg med 2-1 i Aalborg tidligere i denne sæson, men det var den første AaB-sejr mod Silkeborg i ni indbyrdes Superliga-opgør. Silkeborg var også bedst i kampen i Aalborg, og havde fortjent mindst et point i Nordens Paris. Får Silkeborg revanche her med alle tre point, eller kan AaB igen tage fusen på mandskabet fra Søhøjlandet?
Silkeborg - AaB | ||
Kampstart: Fredag d. 25. oktober kl. 19:00 TV / Stream TV3 Sport Dommer: Jens Maae Karantæner: Kasper Davidsen (AaB) Mylian Jimenez (AaB) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
1.76 | 4.20 | 4.40 |
Spil hos LeoVegas* |
Silkeborg IF
Vi skal tilbage til d. 25. august og en 3-1 sejr i Vejle for at finde seneste Silkeborg-sejr i Superligaen. Siden er det blevet til et nederlag i Herning og derefter fem uafgjorte i træk.
Senest spillede Silkeborg 1-1 i Farum i et opgør, hvor Silkeborg bed fint fra sig, specielt i 1. halvleg, og ikke ufortjent førte 1-0 ved pausen på et mål efter kun tre minutters spil af Jeppe Andersen. Efter pausen stod der dog FC Nordsjælland på det meste, og Silkeborg havde mere end svært ved at få fodfæste i de sidste 45 minutter. Oliver Sonne blev noteret for et selvmål med små 20 minutter igen, men Kent Nielsens tropper fik redet stormen af og sikrede sig ultimativt det ene point.
Det var som nævnt den femte uafgjorte kamp i træk for Silkeborg i Superligaen, og de holder sig stadig godt inde i Top 6 på en fjerdeplads med 20 point. Men der er kun to point ned til Randers FC På syvendepladsen, og der skal snart en sejr eller to på bordet i Silkeborg, hvis de vil holde sig inde i mesterskabsspillet, for det er reelt tæt fra nr. 4 til 8 i rækken.
Rasmus Thelander, som kom til SIF fra netop AaB i det forgangne vindue, har haft en enorm positiv betydning for Silkeborg-defensiven siden tilgangen fra Aalborg, og det skal blive særligt spændende at holde øje med Thelander i dette opgør mod sin gamle arbejdsgiver med hvem bruddet blev en smule uskønt.
AaB
AaB startede sæsonen skidt med to sejre og fem nederlag i de første syv kampe, men der blev justeret en smule på den ellers hidtil kompromisløse spillestil, som Menno Van Dam forsøgte at praktisere uden stor succes.
Siden har det været mere stabilt, og det er blevet til to sejre, en uafgjort og to nederlag i de sidste fem. Samtidig har AaB vundet to pokalopgør og pokaldrømmen lever altså stadig i Nordens Paris.
I de sidste to kampe har AaB dog været lidt ude i tovene, hvor man først var bagud 0-2 i Vejle men fik skrabet 2-2 hjem til sidst, og efterfølgende tabte med 0-2 hjemme til Randers i en meget underholdende og dramatisk kamp, som bød på ikke færre end tre straffespark. To til Randers som blev omsat med succes, og et til AaB ved stillingen 0-1 som anfører Mathias Jørgensen sendte på træværket. Havde AaB-kaptajnen konverteret dette straffe til en udligning, havde nordjyderne sandsynligvis fået det ene point ud af opgøret - men sådan gik det altså ikke.
AaB er derfor nu på 9. pladsen med 13 point, og der er stadig fire ned til Lyngby under stregen.
Menno Van Dam må undvære Kasper Davidsen og Mylian Jimenez som begge sidder over med karantæne, og dermed er AaB'erne lidt tyndt besat på bredden på midtbanen.
Silkeborg - AaB spilforslag
AaB er selvfølgelig et hold, som Silkeborg skal regne med tre point mod på JYSK Park, og SIF har også lidt revanche til gode. For husker man den omvendte kamp i Aalborg tilbage i 2. spillerunde, husker man en kamp hvor Silkeborg var klart bedst og misbrugte et hav af gode muligheder, hvorefter AaB mere eller mindre stjal alle tre point med en 2-1 sejr.
Med alt respekt for at AaB er blevet bedre siden da, så tror vi stadig Silkeborg - særligt her på kunstgræsset - er et markant bedre hold, spiller for spiller, end AaB'erne. Gæsterne er også ramt af to karantæner på midtbanen, og det gør det formentlig ikke nemmere for AaB at tage kontrol over midtbanen mod et normalt boldfast hjemmehold fra Silkeborg over 90 minutter.
Vi forventer en kamp, hvor Silkeborg vil være klart mest på bolden og skabe flest chancer, og med den afslutningskvalitet der er i SIF-angrebet, personificeret ved Tonny Adamsen, forventer vi også at SIF kommer til at være mest målfarlige. AaB har også indkasseret fire mål i deres to seneste kampe, så de har ikke haft nemt ved at holde buret rent.
I alt har AaB lukket 24 mål ind i 12 kampe, to pr. kamp i snit, og kender SIF, som tilsvarende har lavet to mål pr. kamp i denne Superliga-sæson, ellers deres besøgelsestid, bør de også kunne komme på tavlen mindst et par gange og hente en hjemmesejr her.
Vi siger 3-1 til SIF og spiller SIF-sejr til odds 1.76 hos LeoVegas.