2. september 2023
Silkeborg IF - Hvidovre IF optakt: Øretæver i vente til gæsterne?
Silkeborg tager mod Hvidovre hjemme på JYSK Park i Søhøjlandet. Venter der endnu en øretæve til oprykkerne?
Silkeborg kom hjem fra København med en 3-1 sejr i Parken mod FCK, og i forrige runde slog de såmænd også FC Nordsjælland med 2-0 her på JYSK Park. Nu skal de så forsøge at gøre det til tre sejre i træk, når gæsterne fra Hvidovre kommer på besøg.
Hvidovre, som senest tabte med 1-5 hjemme til OB, leverede uden tvivl sæsonens hidtil absolut dårligste indsats sidst, og spørgsmålet er, det er det første tydelige tegn på at gassen er ved at gå af ballonen hos de deltidsprofessionelle oprykkere?
Silkeborg - Hvidovre | ||
Kampstart: Søndag d. 3. september kl. 14:00 TV / Stream TV3 Sport / Viaplay Dommer: Simon Duerlund Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
1.48 | 4.85 | 6.50 |
Silkeborg IF
Silkeborg har fået syv ud af ni mulige point i de sidste tre kampe, hvor man har været oppe mod guld-, sølv- og bronzevinderne fra i fjor. Det kunne også være blevet til fuld plade og maksimum point, hvis SIF havde holdt 2-1 føringen i VAR-skandalekampen i Aarhus. Omvendt kunne det også være blevet til seks point ud af ni mulige, hvis ikke VAR havde snydt De Hvide for et klokkeklart straffe i Smilets By. Sådan er det.
Hvorom alting er, ser Kent Nielsens mandskab voldsomt stærke ud i øjeblikket. Og siden sæsonstarten har SIF spillet til mere end de har fået i flere kampe. Bl.a. i nederlaget hjemme mod Brøndby i sæsonpremieren. Fortsætter SIF de gode takter, kan de meget vel ende med at blive et af de spændende hold i Top 6.
Efter et svært program i starten, hvor man har mødt FCK, FCN, AGF, Brøndby og FCM indtil videre, venter der nu på papiret et noget nemmere kampprogram for Kent Nielsens tropper. Hjemmekampen her mod Hvidovre er den første i rækken, og det er selvfølgelig et opgør, som skal give tre point.
Hvidovre IF
Følger man Viasat-dokumentaren om Hvidovre - Outsiderne - kan man ikke andet end at få sympati for de røde og blå fra Vestegnen. Hvidovre er, og vil forblive, en stor underdog i stort set alle kampe i Superligaen i denne sæson, og med kun to point for seks kampe er kursen også lagt mod en retur til 1. division.
Per Frandsen og Co. jagter stadig den første sejr i sæsonen, og mange havde en mavefornemmelse af, at den måske kunne komme mod de til tider svingende fynboer fra OB i sidste runde. Men... det gjorde den langtfra. Hvidovre blev spillet ud af brættet og kollapsede fuldstændigt i 1-5 nederlaget på hjemmebanen.
Indtil videre har Hvidovre tabt de fleste kampe med ære, og været fint med i de fleste opgør. Der har manglet noget offensivt, men indtil OB-kampen har man ikke siddet med en fornemmelse af, at Hvidovre ikke kan være med på dette niveau. Det har naturligvis været lidt overraskende, fordi oprykkerne kun er deltidsproffer, og spillerne har et 8-16 job der skal passes hver dag før træning.
Måske var OB-kampen det første signal om, at Hvidovre spillerne ikke kan følge med rent fysisk igennem en hel sæson. Den gejst som oprykkerhold altid har i de første kampe kan bære dem langt, og vi har før set oprykkerhold tager en tidlig føring i stillingen, for så at gå kolde henover efteråret og indtage en mere forventet position i den tungere ende af tabellen. Måske begynder den gejst langsomt at slippe op, efterhånden som sejrene udebliver og det bliver sværere og sværere at følge med de fuldtidsprofessionelle modstandere uge efter uge.
Foruden den væsentlige ulempe ved at være deltidsproffer i en verden, hvor alle andre er fuldtidsproffer, har Hvidovre også døjet med et hav af skader. Flere er begyndt at vende tilbage, men navne som Marco Ramkilde, Mathias Gehrt, Mads Kaalund og Marc Nielsen er formentlig stadig ude her med skader.
Odds: SIF vs HIF spilforslag
Der er egentlig ikke så meget at rafle om. Silkeborg har spillet glimrende fodbold i de sidste par kampe, mod væsentlig stærkere modstandere end Hvidovre. Dette bliver to hold, som begge vil spille boldbesiddende fodbold, og her er Silkeborg bare klart bedst. Samtidig har Silkeborg ikke kun længere boldbesiddelsen og tiki-taka fodbolden som deres våben. De er også giftige på omstillinger i en grad de ikke har været længe.
De har alle værktøjer til at gøre det onde ved Hvidovre, som vi til gengæld ikke kan se true Silkeborg defensiven i særlig grad. På dette hurtige kunstgræs-underlag, som Hvidovre langt fra er vant til, forventer vi at SIF kommer til at vise hvor stor forskel der er på dem og gæsterne fra 2650.
Vi tipper en stensikker sejr til værterne. Vi skyder på 3-0 til Silkeborg og spiller SIF -1 mål handicap til odds 2.18 hos LeoVegas.