Silkeborg IF vs Vejle Boldklub

3. august 2023

Silkeborg - Vejle optakt: Hvem får slettet nullet i bunden?

Hverken Silkeborg eller Vejle har fået point i Superligaens første to spillerunder. Nu tørner de sammen på JYSK Park fredag aften, hvor mindst ét af holdene får slettet nullet i stillingen.

Der står et stort rundt nul ud for både Silkeborg og Vejle, når man kigger på point i Superliga-stillingen. Men sikkert som amen i kirken er det, at mindst ét af holdene kommer fra fredagskampen med point. 

Silkeborg er favoritter mod oprykkerne hjemme på kunstgræsset, men spørgsmålet er om Ivan Prelecs og co. kan stikke en kæp i hjulet på SIF. Vinder Vejle her, vil Silkeborg være "isoleret" i bunden som det eneste hold i rækken uden point.

Silkeborg - Vejle

Kampstart:
Fredag d. 4. august kl. 19:00
TV / Stream
TV3 Sport / Viaplay
Dommer:
Sandi Putros
Karantæne:
Tobias Lauritsen (VB)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
1.75 4.10  4.55
Spil hos LeoVegas*

 

Silkeborg

Silkeborg har åbnet sæsonen med to nederlag: 1-2 hjemme mod Brøndby og 2-0 ude mod FC Midtjylland. Silkeborg var dog nok det bedste hold på banen mod Brøndby i sæsonpremieren, hvor Kent Nielsen og Co. var uheldige med ikke at få point med fra opgøret.

Til gengæld var det ikke godt i anden spillerunde i Herning mod Ulvene. Her var Silkeborg slet, slet ikke tæt på at få noget med hjem. Det betyder altså også, at Silkeborg stadig jagter sæsonens første point, og i øvrigt indtager sidstepladsen i tabellen med en dårligere målscore end Vejle.

Nu vender Silkeborg tilbage til Søhøjlandet og JYSK Park, hvor de traditionelt er et stærkt hold. Og man må have klare forventninger om at få alle tre point ud af opgøret mod oprykkerne fra Vejle. Det kræver dog, at man er skarpere når chancerne byder sig, end man var i sæsonens første hjemmekamp mod Brøndby, hvor en velspillende Brøndby-keeper på mirakuløsvis formåede at holde Silkeborg på kun én scoring.

 

Vejle

Vejle kommer altså også til fredagskampen med nul point. En målscore på 2-4 er marginalt bedre end Silkeborgs 1-4, hvilket holder vejlenserne på 11. pladsen før kampen.

Det har været en svær sæsonstart for VB, som åbnede med en hård premiere i Aarhus mod AGF og derefter tog imod de danske mestre fra FC København hjemme i Nørreskoven. Nu venter der på papiret nemmere modstand, og hvis Vejle vil gøre sig forhåbninger om at overleve i Superligaen i denne sæson, skal de jo have nogle point før eller senere.

Som oprykkere vil alle kampe på papiret være svære, og man overlever næppe, hvis man kun får point mod  de øvrige nedrykningskandidater fra Lyngby og Hvidovre. Spørgsmålet er, om Vejle kan få åbnet pointkontoen i Silkeborg. 

Cheftræner Ivan Prelec må undvære Tobias Lauritsen, som så rødt i Aarhus i 1. spillerunde. Han har således stadig karantæne.

 

Silkeborg vs Vejle spilforslag

Det ligner en svær kamp for Vejle. De første to kampe har Vejle stået meget, meget dybt i banen og lignet et hold som først og fremmest spiller for at holde nullet. Det er da også i defensiven Vejle har deres største styrker, og det er svært at få øje på de helt store offensive profiler på holdet. Så vi forventer også at se et Vejle-hold, som kommer til Silkeborg og "parkerer bussen".

Problemet med dét er blot, at det passer Silkeborg ret godt. På det hurtige underlag på JYSK Park, og den måde Silkeborg gerne vil spille på, kan Vejle hurtigt få det svært. Silkeborg så også ganske gode ud da Brøndby var på besøg i 1. runde, og vi tror Kent Nielsens mandskab igen kommer frem til en pæn del store chancer.

Vi tipper en 3-1 sejr til Silkeborg og spiller SIF til odds 1.75 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*