
20. juli 2020
Sølvmedalje-odds: AGF er nu favoritter foran FCK
Sølvkampen i Superligaen blev i går, søndag d. 19. juli, sprængt helt åben, da AGF besejrede FC København med 4-2 i Parken. FCK kunne med en sejr så godt som sikre sig sølvmedaljerne, da de i så fald ville have været fem point foran AGF med kun seks point tilbage at spille om.
Men AGF'erne leverede en vaskeægte toppræstation i Parken, og tog fortjent hjem til Smilets By med alle tre point og en ny placering som nr. 2 i tabellen. Samtidigt er AGF nu sikre på at vinde bronze for første gang siden 1996/97.
For FC København vil det til gengæld være meget atypisk ikke som minumum at vinde sølvmedaljer. Siden 2000/01 er FCK kun to gange sluttet uden for Top 2 i Superligaen. Nemlig da de i 2007/08 vandt bronze og i 2017/18, hvor FCK blev nr. 4 efter FCM, Brøndby og FC Nordsjælland.
AGF har altså lige nu momentum i kampen om sølvet i denne sæson, og nu gælder det for AGF om at sikre de første sølvmedaljer siden 1995/96. Med et point flere end FCK på tredjepladsen inden de sidste to kampe, er AGF også favoritter hos bookmakerne netop nu. Hos bookmakeren bet365 er der således odds 1.45 på sølv til AGF, mens der er odds 2.60 på sølv til FCK.
AGF møder i de to sidste kampe FCN ude og Brøndby hjemme, mens FCK har AaB ude og FCN hjemme. Der er lagt op til en gyser i sølvkampen, som meget vel kan blive afgjort i sidste spillerunde. AGF kan vinde sølvet allerede midt i denne uge, hvis AGF vinder onsdag i Farum, og FCK samtidigt taber torsdag i Aalborg. FCK får altså fordelen af en hviledag mere end AGF, inden de to klubbers næste kampe.