20. april 2021
Lyngby - SønderjyskE: Gyser i vente på Lyngby Stadion
Lyngby - SønderjyskE | ||
Kampstart: Onsdag d. 21. april kl 18:00 TV: EuroSport 2 |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
2.20 | 3.25 | 3.50 |
LBK - SJE optakt og statistik
Lyngby og SønderjyskE har mødt hinanden tre gange i denne sæson: to gange i Superligaen og en gang i 4. runde i pokalen.
Det første opgør blev spillet på Lyngby Stadion d. 4. oktober i 4. spillerunde af Superligaen og sluttede 2-2. Anders K. Jacobsen bragte SønderjyskE foran to gange i kampen, men Christian Jakobsen og Nicolai Geertsen fik udlignet for Lyngby i to omgange. André Riel blev udvist i kampen for homofobiske kommentarer.
D. 16. december tørnede de to hold sammen igen i pokalen i Haderslev, hvor den ordinære kamp sluttede 1-1. SønderjyskE vandt i forlænget spilletid på et mål af Stefan Gartenmann.
Det seneste møde fandt sted d. 1. marts i år. Her sejrede Lyngby med 4-1 i Haderslev på mål af Magnus Warming (37'), Jens Martin Gammelby (44', 52') og Magnus Kaastrup (84'). Anders K. Jacobsen (83' straffe) reducerede undervejs for SønderjyskE.
Lyngby sejr i Haderslev var den eneste sejr til De Kongeblå i de sidste 10 kampe mod SønderjyskE. SønderjyskE har vundet fem (inkl. pokalkampen i forlænget i denne sæson), mens fire er endt uafgjort.
De sidste to kampe mellem klubberne i Lyngby er endt uafgjort 2-2 og 1-1. Sidst SønderjyskE vandt i Lyngby var med 3-0 d. 26. juli 2019.
Lyngby
Lyngby har kun tabt én af de sidste ni Superliga-kampe, og De Kongeblå tog endnu et syvmileskridt mod overlevelse i Superligaen, da de i sidste runde besejrede AC Horsens med 3-1. Det var måske ikke Lyngbys bedste kamp under Carit Falch, men det var dog alligevel en fortjent sejr. Det er også sigende i fortællingen om Lyngby i øjeblikket, at holdet formår at hente tre point i en hamrende vigtig nedrykningskamp, selv om de ikke ramte deres topniveau.
Lyngby har nu hentet 21 point i de 12 Superliga-kampe i 2021, og det er faktisk kun FC Midtjylland og FC København som har fået flere point på denne side af nytår. De kommer altså buldrende frem fra bunden af tabellen, og hold som Vejle og SønderjyskE er i den grad i fare for at blive indhentet i de kommende runder. Intet er afgjort i kampen om 11. pladsen, og skulle Lyngby vinde denne hjemmekamp mod SønderjyskE, vil der kun være ét point mellem Lyngby og SønderjyskE.
Lyngby har ingen spillere i karantæne, og kan derfor stille med samme trup som sidst i Horsens.
SønderjyskE
SønderjyskE har kun fået én sejr i de sidste 11 Superliga-kampe. Riddersholms mandskab startede 2021 på 21 point, mens Lyngby kun havde fire. Men mens Lyngby har hentet 21 point i de sidste 12 kampe, har SønderjyskE kun fået 8, og dermed er SønderjyskEs forspring i tabellen skrumpet fra 17 point til kun fire point.
Godt nok har de danske pokalmestre spillet sig i pokalfinalen for anden sæson i træk, og fik altså en gigantisk selvtillidsbooster da de slog FCM med 3-1 i sidste uges pokalsemifinale, men de er nu ikke langt fra at for alvor blive fedtet ind i nedrykningskampen.
Senest fik SønderjyskE 1-1 i Odense mod OB, hvor de var bagud 1-0 ved pausen. I anden halvleg blev Philipp Schmiedl udvist for sønderjyderne, men det lykkedes dem alligevel at hive et point med hjem fra Odense. Det var i høj grad takket været en målmandsfadæse af OBs Sayouba Mandé, som var blevet skiftet ind fra start i anden halvleg i stedet for en skadet Oliver Christensen i OB-målet. Mandé kom hovedløst ud i sit målfelt på en dødbold, og mistimede sit indgreb, hvorfor Emil Holm kunne heade bolden i et gabende tomt OB-mål fra omkring straffepletten.
OB formåede aldrig rigtig at slå mønt på at være i overtal i kampen, da SønderjyskE stod solidt i defensiven, men skulle der have været en vinder, skulle det nok have været fynboerne.
SønderjyskE må undvære Philipp Schmiedl med karantæne. Til gengæld er både Patrick Banggaard og pokalhelten fra FCM-kampen, Jeppe Simonsen, tilbage fra karantæne.
Spilforslag
Lyngby er favoritter til dette opgør, hvilket ikke er så svært at forstå, når man kigger på de to holds formkurver. Lyngby er V6-U3-T3 i 2021, hvor SønderjyskE er V2-U2-T8. Lyngby slog også SønderjyskE med 4-1 i Haderslev sidst de to hold tørnede sammen, og der er bestemt gode chancer for, at de igen kan hive tre point ud af opgøret mod sønderjyderne.
Vi tipper en hjemmesejr til Lyngby, som har vind i sejlene for tiden, og spiller derfor Lyngby til odds 2.20 hos Oddset.