SønderjyskE vs FC København optakt

11. august 2024

Sønderjyske - FC København optakt: Fortsætter FCK dominansen?

FC København gæster Sønderjyske i Haderslev søndag d. 11. august kl. 18:00, og Løverne har i den grad statistikken på deres side i de indbyrdes opgør. Se SønderjyskE vs FCK optakt her med spilforslag og odds.

Sønderjyske og FC København har mødt hinanden 44 gange i Superligaen gennem tiderne, og kun én gang har SønderjyskE vundet. Det var en 3-0 sejr her på Sydbank Park d. 19. november 2017. Ellers har FCK vundet 33 og 10 er endt uafgjort i de øvrige 43 kampe. Statistisk set er der ikke noget hold i Superligaen, som FCK vinder flere kampe mod end Sønderjyske.

 

Sidst FCK gæstede Haderslev og Sønderjyske er efterhånden snart tre år siden, nemlig i oktober 2021, hvor Sønderjyske faktisk tog det ene point med 1-1. Jeppe Simonsen bragte Sønderjyske i front et kvarter før pausen, mens Pep Biel udlignede for FCK midtvejs i anden halvleg, og Jonas Wind kunne have givet FCK sejren to minutter før tid, men misbrugte et straffespark.

Kan Sønderjyske igen undgå et nederlag mod FC København, eller udvide FCK som forventet deres imponerende sejrs-statistik mod sønderjyderne?

Spil hos LeoVegas*

Sønderjyske - FCK

Kampstart:
Søndag d. 11. august kl. 18:00
TV
3+
Dommer:
Jakob Kehlet
Karantæner:
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
4.80 4.40 1.67
Spil hos LeoVegas*

 

Sønderjyske

Oprykkerne fra Sønderjyske var ganske imponerende i sidste sæsons 1. division, og man kunne godt have en vis optimisme på vegne af sønderjyderne før sæsonstarten. De var solide defensivt og scorede masser af mål. Kunne de tage noget af det med ind i den bedste række efter sommerferien, ville Sønderjyske måske have rigtig fine chancer for at overleve i nedrykningskampen. 

Men... det er som om Sønderjyske har trukket håndbremsen nu hvor der står Superliga-bold på programmet. De kommer slet ikke ud med samme offensive indstilling som i fjor, og det skyldes selvfølgelig til dels også, at modstanderne er blevet bedre i Superligaen. Men alligevel sidder man med fornemmelsen af, at der er langt flere krummer i det her Sønderjyske-hold, end de har vist indtil nu.

Det startede egentlig hæderligt trods 1-0 nederlag i Silkeborg, og hjemme mod Lyngby burde de have fået mere end det ene point. I sidste runde var Sønderjyske egentlig også fint med i lange perioder af kampen mod AGF, men en fejlaflevering fra Mohamed Cherif lige i fødderne på Patrick Mortensen og et langskud fra Tobias Bech sendte AGF i front 2-0 før pausen, uden De Hviie egentlig ellers havde været synderligt farlige. I anden halvleg byggede AGF på med yderligere to mål, så det hele endte 4-0. Men i vores optik er det er et resultat som måske lyver en smule. SÅ meget bedre, var AGF'erne altså heller ikke, selv om de selvfølgelig unægteligt var bedst. Sønderjyske havde chancer for at reducere undervejs, men var bare ikke skarpe nok.

Skarpe skal de være her mod FCK, både offensivt og defensivt, hvis de drømmer om at få mindst et point ud af kampen.

 

FC København

FC København kommer til Haderslev på bagkant af en lidt skuffende kamp mod Banik Ostrava i torsdagens Conference League-kvalifikation. Det blev til en 1-0 sejr, men det holdt hårdt, og det kunne sagtens være gået den anden vej også. FCK er en klub som vil vinde danske mesterskaber og spille Champions League hvert eneste år, og derfor skal de selvfølgelig også have succes i kvalifikationen til Conference League. Et hold som Banik Ostrava, som sluttede 30 point fra førstepladsen i Tjekkiet i sidste sæson - ja, dem skal FCK altså kunne slå uden den store slinger i valsen. Specielt i Parken.

Det er som om det ikke helt kører for Neestrups mandskab i øjeblikket. Mod AGF var FCK decideret heldige med at få alle tre point, for det kunne snildt være endt med max. ét point og måske endda nul. Mod Randers var FCK i den grad på hælene, nede med 1-0 og Randers klart bedst, indtil Løverne fik hjælp fra Randers' Danho, som gav dommeren muligheden for at smide ham ud for en skalle på Kevin Diks. En skalle som i øvrigt var lidt svær at se på TV-billederne, men bevares... Rødt kunne forsvares efter alt at dømme.

FCK spillede derfra i overtal i over en time og fik også udlignet til slutresultatet 1-1. Men der var pibekoncert fra hele Parken ved både pause- og slutfløjt, for hjemmepublikummet var bestemt ikke tilfredse med spillet eller resultatet. Der begynder altså så småt at komme pres på Neestrup, og hvis FCK sakker bagud i guldkampen i Superligaen, og måske endda glipper kvalifikationen til Conference League... ja, så vil alle pile pege mod Neestrup.

Én ting er sikkert: FCK har brug for en sejr her, og den må gerne være forholdsvist ubesværet. Spørgsmålet er dog bare, om Neestrup vælger at spare på nogle af de største profiler, for der er trods alt en spinkel 1-0 føring som skal forsvares i Tjekkiet om kun fire dage.

 

Sønderjyske vs FCK spilforslag

Sønderjyske er ikke et nemt hold at møde her i Haderslev, og de må komme ud med blod på tænderne ift. at revanchere sidste uges 4-0 blamage i Aarhus. De skal også op mod et FCK-hold som har spillet flere kampe grundet Europa, og som måske har netop kvalifikationen til Europa lidt på tankerne op til denne kamp.

Vi føler os dog overbeviste om at FCK vinder denne kamp, for Løverne skal ganske enkelt have tre point mod et oprykkerhold, som de historisk set også slår stort set hver eneste gang i de indbyrdes kampe. Samtidig har FCK brug for en succesoplevelse ved at spille en god kamp, inden det vigtige returopgør i Tjekkiet på torsdag.

Vi skyder på 2-0 eller 3-1 til FCK som kampens resultat, og vores spilforslag bliver at FCK vinder kampen med præcist to mål. "FCK vinder med 2 - Præcis vindermargin til odds 4.80" hos LeoVegas, bliver vores spilforslag på kampen.

Spil hos LeoVegas*