
8. november 2024
Vejle - Sønderjyske optakt: Bundgyser i Nørreskoven
Seks point adskiller Vejle og Sønderjyske i Superligaen, hvor bundholdet Vejle har fem point og Sønderjyske 11. Vejle kan altså lukket hullet op til Sønderjyske med en sejr, mens gæsterne kan slå et stort hul til bundproppen, hvis de snupper sejren. Der venter os en gyser, og potentielt en rigtig underholdende kamp, i fredagskampen i 15. spillerunde
Vejle - Sønderjyske | ||
Kampstart: Fredag d. 8. november kl. 19:00 TV / Stream TV3 Sport Dommer: Michael Tykgaard Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
2.32 | 3.80 | 2.95 |
Spil hos LeoVegas* |
Vejle
Med kun ét nederlag og fem point i de fire sidste kampe, har Vejle spillet sig tilbage i kampen for overlevelse i Superligaen. Der skal stadig gøres meget arbejde, og det ser stadig svært ud, men et par sejre mere, mens de andre bundhold taber - ja, så er Vejle helt tilbage i kampen.
En af de kampe som virkelig kan gøre en forskel er denne mod Sønderjyske, som selvfølgelig er en must win kamp for vejlenserne. Og de har spillet rigtig frisk til siden Mihai Teja kom til, med mere kvalitet i det offensive spil. Senest blev det til 3-3 i Aalborg mod AaB, i en kamp hvor Vejle kom foran, og dernæst var bagud to gange, inden Juwara med en perle af en scoring sikrede vejlenserne det ene point i kampens slutning.
Pilen peger i den helt rigtige retning for Vejle i øjeblikket, og de kan altså for alvor melde sig ind i kampen i bunden, hvis de kan få en hjemmesejr her. De vandt sidst de var på hjemmebane med 2-0 over Lyngby, og i forrige hjemmekamp førte de også med 2-0 mod AaB, hvor det dog sluttede 2-2. Så der er grund til optimisme, hvis man holder med de røde fra Nørreskoven.
Sønderjyske
I Superligaen har Sønderjyske tabt fire af de sidste fem kampe. Pudsigt nok var undtagelsen i den stime af nederlag en sejr over topholdet FC Midtjylland hjemme i Haderslev.
Sønderjyske er også røget ud af pokalen for godt en uge siden, og generelt er der ikke meget som er gået deres vej i et stykke tid. De lukker lidt for mange mål ind, og i de sidste fem Superliga-kampe er det blevet til hele 17 scoringer imod. Senest var det Randers FC som lagde vejen forbi Sydbank Park og rundbarberede oprykkerne med 4-1.
Sønderjyske har foruden nederlaget til Randers også lukket fire ind i Viborg, to hjemme mod FCM, fire hjemme mod FCN og tre i Aalborg. Så man kan roligt sige, at Sønderjyske defensiven har været i tidlig julegavehumør på det seneste.
Deler Sønderjyske også tidligt ud af julegaverne her i Nørreskoven ved at tabe kampen og dermed sende tre point til Vejle, vil de ikke længere kun være presset af Lyngby i nedrykningskampen, men i den grad også af vejlenserne. Derfor er dette en kamp, hvor Sønderjyske helst skal have det ene point - og for alt i verden ikke tabe.
Vejle - Sønderjyske spilforslag
Det er tydeligt for enhver, at Vejle er blomstret op i de seneste kampe, hvor der synes at herske en helt ny fornyet tro på tingene hos Tejas mandskab. Rumæneren har virkelig fået banket noget selvtillid ind i holdet, og det smitter af på banen. De spiller faktisk ganske hæderligt, og de kommer frem til ting i modstandernes felt.
Det kan være dårligt nyt for Sønderjyske, som har haft store problemer med at tøjle modstandernes offensiv i de seneste mange kampe. Sønderjyske er bestemt et hold som kan matche Vejle, og de slog også Vejle - med et mål i de døende sekunder - da de to hold mødtes i Haderslev i Ivan Prelec' sidste kamp som Vejle-træner.
Men i det opgør var det tæt, og Vejle er kun blevet bedre, mens Sønderjyske er blevet dårligere, siden da. Vi tror den her tipper ud til hjemmeholdets fordel, og skyder på en 3-1 sejr til værterne. Vi spiller Vejle til odds 2.32.