23. november 2023
Viborg - FC København optakt: Lørdagskamp i Superligaen
Viborg får besøg af FC København i en lørdagskamp i Superligaens 16. spillerunde. Se spilforslag og odds på Viborg vs FC København i Domkirkebyen lørdag d. 25. november kl. 19.00.
Viborg kunne stadig vinde sølv, mens FCK jagtede mesterskabet, sidst Løverne var på besøg. FCK vandt kampen 2-1 og sejren sikrede københavnerne deres 15. mesterskab gennem tiderne. Viborg endte senere med at gå glip af ikke bare sølv men også bronze, da FCN og AGF sluttede over Viborg i tabellen.
Denne gang er FCK igen på guldkurs, mens Viborg må siges at være et stykke fra medaljekampen. Og hos bookmakerne er FCK også markant større favoritter denne gang end sidst de var på besøg. Men får Løverne alle tre point med hjem?
Viborg - FC København | ||
Kampstart: Lørdag d. 25. november kl. 19:00 TV / Stream 6eren / discovery+ Dommer: Jakob Kehlet Karantæner: Renato Junior (VFF) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
4.40 | 3.90 | 1.80 |
Spil hos LeoVegas* |
Viborg FF
Viborg havde lige hentet en vigtig sejr hjemme mod Silkeborg, som kom i hus med hiv og sving. Silkeborg pressede godt på for en udligning, men Viborg red stormen af og hentede de tre point. Det skulle der følges op på i Aarhus i sidste runde, hvor Jacob Poulsen fik officiel debut som cheftræner i Viborg. Men sådan gik det ikke. Viborg led et klokkeklart 2-0 nederlag i et opgør, hvor Renato Junior også så rødt.
Det var ikke fordi Viborg blev spillet ud af brættet, og selv med en mand i undertal gjorde de tingene svære for AGF'erne. Men det er bare som om Viborg mangler noget i begge felter i denne sæson.
Kun to sejre er det blevet til i de sidste 10 Superliga-kampe, og det er således kun blevet til 8 ud af 30 mulige point i den stime. Viborg er ganske givet på en fint 8. plads, men der er kun fire point ned til stregen, så De Grønne er en del af et forholdsvist bredt felt, som nemt kan nå at blive fedtet ind i nedrykningskampen.
Renato Junior er ude med karantæne efter det røde kort i Aarhus, men til gengæld får Viborg Ementa tilbage fra skammekrogen. Den lange angriber har været i god form på det seneste, og det kan måske være dét Viborg har brug for, for at tage fusen på Løverne.
FC København
Kun to nederlag er det blevet til for FCK i denne sæson, og Løverne byder selvfølgelig også igen ind på mesterskabet. Men de forfølges nu stærkt af både Brøndby og FC Midtjylland som begge kun er tre point efter. Senest blev det til et dramatisk 0-0 opgør i Parken mod Brøndby, som sikrede at FCK'erne kunne gå på landskampspause som tophold i Superligaen.
Kampen her mod Viborg spilles lørdag aften, fordi FCK skal i aktion i Champions League på onsdag. Her venter Bayern München i Tyskland, så det er nok et opgør som Neestrups tropper er begyndt at glæde sig til. FCK er som bekendt på andenpladsen i Champions League gruppen, men har brug for point i Tyskland - og måske også tre point - for at holde fast i den placering.
Der bliver næppe grund til at spare på krudtet hos FCK ovenpå landskampspausen. Man må forvente stærkeste startopstilling her i "generalprøven" på det vigtige Champions League-opgør i næste uge.
Odds: Viborg vs FC København spilforslag
FCK er V3-U2-T0 i de sidste fem Superliga-kampe, og har også undervejs i den stime formået at slå Manchester United i Parken. Det er et stærkt FCK-hold som kommer til Viborg, og man må bare sige, at hjemmeholdet p.t. er et godt stykke fra den styrke de har vist i de seneste par sæsoner.
Vi tror det ender i en forholdsvis komfortabel sejr til gæsterne. Vi byder ind på 2-0 til FCK og spiller 2-tallet til odds 1.80 hos LeoVegas.