FC Midtjylland vs SønderjyskE

6. april 2021

FC Midtjylland - SønderjyskE: Første pokalsemifinale

FCM - SønderjyskE
Kampstart:
Torsdag d. 8. april kl 16:30
TV:
DR1
Betting Partner: Oddset
1 X 2
1.58 3.75 6.80
Spil hos Oddset*

 

FCM - SønderjyskE: Mestrene mod pokalmestrene

Torsdag d. 8. april mødes de forsvarende Superliga-mestre og de forsvarende pokalmestre i den første af to semifinaler i Sydbank Pokalen. Det er samtidigt et møde mellem to klubber fra hver sin ende af formtabellen i Superligaen. FC Midtjylland er tilbage på førstepladsen efter mandagens sejr over Brøndby, og har vundet seks af de seneste ni Superliga-kampe, mens SønderjyskE blot har fået én sejr og fire point i deres sidste ni Superliga-kampe.

Man kan derfor roligt konstatere, at der venter en svær opgave for SønderjyskE, når de gæster MCH Arena i den første af to semifinaler. Men SønderjyskE vandt faktisk sidst de var på besøg i Herning, nemlig i første spillerunde i forårssæsonen. Her sejrede SønderjyskE med 2-1, men de har så også kun vundet én Superliga-kamp siden da, hvilket var en 2-0 sejr hjemme over AC Horsens.

FC Midtjylland

FC Midtjylland slog for anden gang i træk Brøndby med 1-0 på hjemmebane i deres seneste kamp, og det er helt sikkert noget som giver et selvtillidsboost. Men man må også være realistisk og indse, at man nok var en smule heldige med at få alle tre point i topkampen.

Brøndby havde blandt andet to forsøg på overliggeren, og Mikael Uhre misbrugte også en friløber, hvor han var alene igennem med Lössl i FCM-målet. FCM skabte til gengæld ikke mange chancer mod Brøndby, men de fik scoret på en standard, hvor Kaba stod klar med låget inde i det lille målfelt og nemt kunne heade bolden i kassen.

Selv om det ikke var nogen magtdemonstration af FCM, som kun havde 32% af boldbesiddelsen i topkampen, kan de nu glæde sig over at være tilbage på førstepladsen i Superligaen, og de har altså også stadig chancen for at vinde The Double i år. Næste stop på vejen til pokalfinalen på Ceres Park i Aarhus bliver et kriseramt SønderjyskE-mandskab.

SønderjyskE

SønderjyskE vandt deres første trofæ i dansk fodbold i sidste sæson, da de besejrede AaB i pokalfinalen. Der er nok ikke noget SønderjyskE hellere vil, end at genvinde trofæet. Men det bliver en svær opgave at besejre FCM over to kampe, specielt som SønderjyskE har spillet på det seneste.

Efter en stærk start på sæsonen, hvor SønderjyskE blandede sig helt i toppen af Superligaen, gik gassen af ballonen undervejs i efteråret. De tendenser er fortsat på denne side af nytår, hvor det kun er blevet til to sejre i Superligaen. Den magre pointhøst sendte også SønderjyskE ud af Top 6 i sidste spillerunde, og nu er klubben ikke mange nederlag fra at blive involveret i nedrykningskampen. Hvis Lyngby vinder over Vejle i aften (tirsdag, red.), vil der kun være fem point ned til Lyngby under stregen.

SønderjyskE tabte i påsken til AaB med 3-2 i Aalborg, og det var et fuldt fortjent nederlag. Rent defensivt sejlede det for SønderjyskE i lange perioder, og det var bl.a. forsvarsstyrmanden Pierre Kanstrup som lavede flere fejl undervejs. Kanstrup var også uheldig at score et selvmål, da han vendte ryggen til bolden i en hovedstødsduel. AaBs Rufo blev noteret for målet til 3-1 for nordjyderne, men det lignede egentlig også et selvmål af Marc Dal Hende. 

Spilforslag til FCM - SønderjyskE odds

SønderjyskE kommer altså ind til opgøret med to nederlag i træk i Superligaen, hvor de ikke har set specielt gode ud i bageste geled. FCM var dog heller ikke prangende mod Brøndby, men de holdt deres fjerde clean sheet i træk. Forinden havde de delt æg ud til OB (3-0 i pokalkvartfinalen i Herning), FCK (0-0 i Parken) og Vejle (5-0 i Herning). 

Vi forventer at SønderjyskE kommer ind til dette opgør med bussen parkeret foran eget mål. Det var nemlig opskriften på 2-1 sejren sidst SønderjyskE gæstede Herning d. 4. februar 2021 i 14. spillerunde, og samtidig gælder det om at forhindre at FCM vinder så stort, at returkampen i Haderslev reelt er uden betydning. Hvis SønderjyskE kan holde en 0-0 eller tabe med måske 1-0 vil de have udmærkede chancer for at spille sig i pokalfinalen i returkampen på hjemmebane.

FCM har ikke været sprudlende offensivt i de seneste mange kampe. Vi ved godt de slog Vejle med 5-0 for nyligt, men her blev Vejle også reduceret til 10 mand, hvilket fik stor betydning for sejrens størrelse. Generelt har FCM ikke imponeret os offensivt, og hvis SønderjyskE parkerer bussen, tror vi de kan holde FCM nede på et lavt antal scoringer.

Samtidig tror vi ikke SønderjyskE får scoret mod FCM, som ser solide ud defensivt og har holdt fire clean sheets i træk. SønderjyskEs to mål mod AaB kom i øvrigt på et straffespark for påskudt hands og et flot trøstemål fra distancen et minut før tid, da Rilwan Hassan fra stående klappede bolden ind helt oppe i krogen på et landskud. Det var ikke fordi SønderjyskE formåede at skabe det helt store mod AaB i åbent spil.

Vi prøver med to spilforslag til denne kamp. Det første bliver Under 2,5 mål til odds 1.72. Det andet bliver FCM + Begge Hold Scorer (Nej) til odds 2.35. Vi tror nemlig FCM vinder kampen med 1-0 eller 2-0. Begge spil er fundet hos Oddset.

Spil hos Oddset*