27. januar 2020
The Atlantic Cup 2020: Kampprogram og Gruppestillinger
The Atlantic Cup 2020 er en træningsturnering som spilles i Algarve, Portugal fra d. 31. januar - d. 8. februar. I 2020 har The Atlantic Cup deltagelse af i alt 8 hold, heriblandt AGF, Brøndby og FC København. Se The Atlantic Cup 2020 kampprogrammet her, og få overblik over de to grupper i turneringen.
AGF, Brøndby og FC København drager sydpå til Algarve i Portugal for at deltage i The Atlantic Cup 2020 fra d. 31. januar til d. 8. februar. Her deltager i alt otte hold som fordeles på to grupper. Foruden AGF, Brøndby og FC København deltager også IFK Norrköping og BK Häcken fra Sverige, Vålerenga IF fra Norge, Slavia Prag fra Tjekkiet og FC Astana fra Kasakhstan.
The Atlantic Cup er blevet afviklet - i forskellige formater - siden 2011, og Danmark kan prale af at have vundet den flest gange. FC Midtjylland vandt den i 2012, FC København i 2014 og senest var det AGF som vandt den på vegne af Danmark i 2018. Brøndby har deltaget tre gange tidligere, men har endnu ikke vundet turneringen.
I år er Brøndby og FC København er i samme gruppe, men kommer ikke til at møde hinanden. Til gengæld kan Brøndby eller FCK møde AGF i en evt. finale i The Atlantic Cup, forudsat at enten Brøndby eller FCK vinder Gruppe A, mens AGF vinder Gruppe B. Læs mere om reglerne og se grupperne, stillingen, resultaterne og hele kampprogrammet i The Atlantic Cup 2020 forneden.
The Atlantic Cup Kampprogram
Herunder ses kampprogrammet i The Atlantic Cup 2020. Kampprogrammet opdateres med resultaterne af afviklede kampe undervejs i turneringen.
Alle tidspunkter i The Atlantic Cup kampprogrammet er CET (dansk tid).
Tidspunkt | Kamp | Sted |
Fredag d. 31/1 - 17:00 | Brøndby - Norrköping 2-0 |
Estadio Algarve |
Fredag d. 31/1 - 21:00 | FC København - FC Astana 1-0 |
Estadio Algarve |
Lørdag d. 1/2 - 14:00 | Slavia Prag - AGF 3-3 * AGF vinder i straffe |
Estadio Bela Vista |
Søndag d. 2/2 - 20:00 | BK Häcken - Vålerenga IF 1-2 |
Estadio da Nora |
Mandag d. 3/2 - 17:00 | Norrköping - FC København 0-0 * Norrköping vinder i straffe |
Estadio Municipal de Albufeira |
Mandag d. 3/2 - 21:00 | FC Astana - Brøndby IF 2-1 |
Estadio Municipal de Albufeira |
Tirsdag d. 4/2 - 17:00 | AGF - BK Häcken 2-0 |
Estadio Algarve |
Tirsdag d. 4/2 - 21:00 | Vålerenga IF - Slavia Prag 1-3 |
Estadio Algarve |
Fredag d. 7/2 - 11:00 | Brøndby - Slavia Prag (3. plads) 2-0 |
Estadio da Nora |
Fredag d. 7/2 - 16:00 | FCK - AGF (Finalen) 0-1 |
Estadio Algarve |
Fredag d. 7/2 - 21:00 | Norrköping - Vålerenga 1-2 |
Estadio da Nora |
Lørdag d. 8/2 - 16:00 | FC Astana - BK Häcken 1-2 |
Estadio Municipal de Albufeira |
Grupperne og Stillingen i The Atlantic Cup 2020
Herunder ses stillingen i grupperne i The Atlantic Cup 2020. Stillingen opdateres løbende under turneringen.
Klub | K | Mål | P |
Gruppe 1 | |||
FC København | 2 | 1-0 | 4 |
Brøndby IF | 2 | 3-2 | 3 |
FC Astana | 2 | 2-2 | 3 |
IFK Norrköping | 2 | 0-2 | 2 |
Gruppe 2 | |||
AGF | 2 | 5-3 | 5 |
Slavia Prag | 2 | 6-4 | 4 |
Vålerenga IF | 2 | 3-4 | 3 |
BK Häcken | 2 | 1-4 | 0 |
Regler for The Atlantic Cup 2020
Alle 8 hold i The Atlantic Cup skal spille tre kampe i turneringen; to gruppekampe og en placeringskamp. Vinderen af Gruppe 1 møder vinderen af Gruppe 2 i finalen, hvor nr. 2 vs nr. 2, nr. 3 vs nr. 3 og nr. 4 vs nr. 4 mødes i de øvrige placeringskampe.
Der er dog det forbehold, at skulle to hold fra samme land slutte på f.eks. tredjepladsen i puljerne, vil turneringsledelsen tilpasse placeringskampene således at to hold fra samme land IKKE møder hinanden. Dette gælder dog ikke for finalen om trofæet ved The Atlantic Cup, hvor to hold fra samme land godt kan møde hinanden.
Point-systemet i The Atlantic Cup:
Der gives tre point for en sejr, og 1 point for uafgjort. Uafgjorte kampe (efter 90 minutter) afgøres i straffekonkurrence, hvor vinderholdet får 1 bonuspoint.
Hvis to hold har lige mange point efter de to gruppekampe, gælder følgende tie-breaker:
- Bedste samlede målscore
- Flest mål scoret
- Færrest mål imod
Skulle stillingen stadig være lige mellem holdene, afgøres placeringen ved lodtrækning.