Danskerne i Tour de France 2022

21. juni 2022

Danskerne i Tour de France 2022

Se danskerne i Tour de France 2022 og få overblik over hvilke danske ryttere som stiller til start i Touren i år.

Jonas Vingegaard tog i fjor en andenplads i Tour de Frances samlede klassement, og er også blandt danskerne i Tour de France 2022. Den 25-årige Vingegaard, som kører for Team Jumbo-Visma, er blandt de største favoritter til at vinde Den Gule Trøje i Tour de France 2022. Det næstbedste danske bud lige nu, er 37-årige Jakob Fulgsang, som netop har taget en tredjeplads i Schweiz Rundt.

Hos bookmakeren bet365.dk*, er der nemlig odds 5.00 på Jonas Vingegaard og odds 67.00 på Jakob Fulgsang til at køre i gult over målstregen i Paris i år.

De 22 Tour de France hold har dog endnu ikke endegyldigt sat navne på deres ryttere i årets Tour de France. Samtidig er cykelsporten hårdt ramt af Corona i disse dage, hvilket også fik mange ryttere til at trække sig fra netop Schweiz Rundt i den forgangne uge. Spørgsmålet er lige nu, hvor mange ryttere som kommer til at må melde afbud til Tour de France i år pga. Corona.

De mange smittede ryttere på de forskellige Tour de France-hold kan desværre gå hen og få afgørende betydning for årets Tour de France, som begynder i København d. 1. juli med 1. etape.

Danske ryttere i Tour de France 2022

Hvilke danskere som skal køre Tour de France i 2022 er henover de seneste uger blevet offentliggjort. Derfor kan vi nu danne os et overblik over, hvilke danskere der stiller til start i København d. 1. juli til første etape, hvor vi kommer til at se 10 danskere fra start, hvilket er en færre end i Tour de France 2021. 

Herunder ses en endnu officielle liste over danskerne i Tour de France 2022. Listen opdateres når alle Tour de France-hold har udtaget deres ryttere.

Danskerne i Tour de France 2022
Rytter Hold
Jakob Fuglsang Israel Premier Tech
Andreas Kron Lotto-Soudal
Kasper Asgreen Quick-Step Alpha Vinyl Team
Mikkel Frølich Honoré Quick-Step Alpha Vinyl Team
Michael Mørkøv Quick-Step Alpha Vinyl Team
Jonas Vingegaard Team Jumbo-Visma
Mikkel Bjerg UAE Team Emirates
Mads Pedersen Trek-Segafredo
Christopher Juul-Jensen Team BikeExchange
Magnus Cort EF Education-EasyPost

 

Bekræftede danskere i Tour de France 2022

Jonas Vingegaard blev endeligt bekræftet som en del af Team Jumbo Vismas Tour de France hold tirsdag d. 21. juni, hvor de som det første hold satte navn på deres ryttere. Her kommer Vingegaard til at danne hold med bl.a. Primoz Roglic, der ligesom Vingegaard er blandt de største favoritter til den gule trøje i år.

Herudover er Andreas Kron blevet bekræftet en del af det belgiske Lotto-Soudal hold, efter den 24-årige dansker viste sig godt frem under Schweiz Rundt for nyligt. Lotto-Soudals sportsdirektør, Mario Aerts, bekræftede overfor TV2 Sport at Andreas Kron bliver en del af holdet som hjælperytter for Caleb Ewans, og at det forventes at Kron i øvrigt viser sig frem på de hårde, udbrudsetaper.

Jakob Fuglsang deltog for første gang ved Tour de France i 2010 og er en del af startfeltet, når rytterne stiller til start i København. Jakob Fuglsang er således tiltænkt en kaptajnrolle for Israel Premier Tech, der bl.a. har den tidligere Tour-vinder Chris Froome med i blandt de otte ryttere der stiller til start. 

Quick Step annoncerede i den forgangne uge deres otte ryttere til Tour de France 2022. Her er der blevet plads til ikke mindre end tre danskere, når både Kasper Asgreen, Michael Mørkov og Mikkel Honoré stiller til start i den velkendte blå-hvide trøje.

Mikkel Bjerg har været tvivlsom til det sidste, efter han blev smittet med Corona i Slovenien Rundt 14 dage før Tour starten. Den 23-årige dansker har dog fået bugt med sygdommen og er derfor en del af UAE teamet, hvor han kommer til at være hjælper for sidste års vinder i Tadej Pogacar. 

Mads Pedersen er født i Holbæk og kommer til at køre forbi sit barndomsområde. Det står klart efter den 26-årige dansker er udtaget til sit tredje Tour de France i træk for Trek-Segafredo. Her er han den eneste dansker på listen, og der er således ikke blevet plads til navne som Mattias Skjelmose, Jakob Egholm, Asbjørn Hellemose og den nykårede danske mester, Alexander Kamp.

Christopher Juul-Jensen kommer også til start i København for sit australske hold BikeExchange-Jayco. Det er tredje gang i træk at Christopher Juul-Jensen stiller til start i verdens hårdeste cykelløb, hvor han kommer til at være hjælperytter for Dylan Groenewegen og Michael Matthews. 

EF Education-Easypost har været det sidste hold til at udtage deres otte ryttere til Tour de France 2022. Her er der som ventet blevet plads til danske Magnus Cort, der vandt en etape i det franske cykelløb tilbage i 2018, ligesom han kan skrive seks etapesejre i Vuelta a España på CV'et. 

Alt i alt kan vi altså glæde os til at se 10 danskere til start i Tour de France 2022, når det går løs i København d. 1. juli 2022. 

 

Flere danskere har meldt afbud til Tour de France

Flere danskere har allerede måtte melde afbud til Tour de France af forskellige årsager. Michael Valgren fra EF Education-EasyPost styrtede desværre d. 19. juni i det franske løb Route d’Occitanie, og har pådraget sig brug på bækkenet, en hofte som gik af led og potentielt en knæskade.

Kasper Asgreen tog også et styrt på 3. etape i Schweiz Rundt, som krævede at han blev syet for at lukke et dybt sår. Sportschef for Quick-Step, Brian Holm, sagde efterfølgende at Asgreen var tvivlsom til Tour de France grundet styrtet, men danskeren er i i blandt de otte ryttere, der stiller til start for det belgiske cykelhold i København.  

Mads Würtz Schmidt blev ramt af Corona, da han kørte Tour of Norway i maj, og har nu meldt afbud til Tour de France, såfremt hans hold, Israel Premier Tech, skulle udtage ham. Formen er nemlig ikke på plads. Manglende form gælder også for Alexander Kamp, som efter Schweiz Rundt slog fast, at han heller ikke vil deltage i Tour de France i år.

Blandt danskerne er Søren Kragh, Casper Pedersen og Mikkel Bjerg alle meldt smittede af Corona indenfor de seneste uger. Af de tre er det kun Mikkel Bjerg der er blevet udtaget til Touren, mens både Søren Kragh og Casper Pedersen må sætte sig til rette hjemme foran TV'et, når det gør løs på de danske og franske landeveje. 

EF Education-Easypost rytteren Magnus Cort er udset som et godt kort for sit hold på de første etaper i Danmark, og han har holdt lav profil ved ikke at deltage i nogle cykelløb i de seneste dage. I denne uge kører han dog efter planen DM i Aalborg. 

"Det er brandærgerligt. Det er ødelæggende på en eller anden måde, det er der ingen tvivl om. Det er farligt at se det så udbredt som nu. Det ser ud til at sprede sig virkelig voldsomt", sagde Magnus Cort til Ritzau og fortsatte:

"Som cykelryttere har vi nok været mere påpasselige, men jeg har også stille og roligt løsnet op i år og er begyndt at opføre mig mere, som jeg har gjort før 2020. Udviklingen er helt sikkert noget, der får mig til at sørge for, at jeg altid har håndspritten med i baglommen og har masken på i større forsamlinger".

Spil på Tour de France hos bet365*