Danmark - Luxembourg

14. oktober 2019

Danmark - Luxembourg optakt: Venskabskampen i Aalborg

Danmark møder Luxembourg i en venskabskamp kl. 19.00 tirsdag d. 15. oktober 2019 i Aalborg. Læs optakt til Danmark - Luxembourg med spilforslag til odds på kampen.

Yussuf Poulsen sikrede en festlig aften i Parken lørdag aften, da Danmark slog Schweiz med 1-0 i EM 2020 kvalifikationen. Det var dog på mange måder Kasper Schmeichel som stjal billedet efter kampen, for uden flere fabelagtige redninger af Kasper Schmeichel undervejs i opgøret, kunne Danmark meget vel have været bagud med både to og tre mål. Ingen stor præstation af det danske hold, men vi fik de tre vigtige point, og Danmark har nu gode chancer for at spille sig til EM næste sommer.

Der mangler stadig to kampe mod Gibraltar i Parken og Irland i Dublin, men nu kan Danmark trods alt selv afgøre løjerne med to sejre i de sidste to kampe. Mindre kan måske også gøre det, hvis Schweiz smider point i deres tre resterende kampe, og første chance for dét kommer samme aften som Danmark møder Luxembourg i Aalborg. Schweiz tager nemlig imod Irland hjemme, og skulle Irland vinde denne kamp, kan Danmark sikre EM-billetten med en sejr over Gibraltar i Parken. Vinder Schweiz derimod over Irland, vil det sætte irerne i et svært spot, hvor de formentlig SKAL besejre Danmark i Dublin i sidste spillerunde af gruppespillet for ikke at ende op som 3'er i gruppen.

Meget kan altså ske endnu i Danmarks kvalifikationsgruppe, men der er ingen tvivl om, at det var tre uhyggeligt vigtige point, Danmark hentede mod Schweiz i lørdags. Nu venter der en på papiret ligegyldig testkamp mod Luxembourg, hvor Åge Hareide da også har tilladt sig at sende tre spillere hjem fra landsholdslejren før opgøret.

Matchvinder Poulsen, Stryger og A.C. er rejst hjem før Luxembourg-kampen

Yussuf Poulsen, som viste stor koldblodighed da han på en perle af en assists befandt sig alene med Yann Sommer i Schweiz' mål, har fået lov til at rejse hjem til Tyskland og sit kun tre uger gamle barn. Samtidigt har også Jens Stryger Larsen og Andreas Christensen forladt landsholdstruppen før kampen mod Luxembourg. Sidstnævnte udgik skadet mod Schweiz i lørdags, og får nu lov at rejse hjem til London for at restituere.

De tre erstattes af AaBs Lucas Andersen samt de to Malmö-spillere Lasse Nielsen og Jonas Knudsen, og publikummet i Aalborg kan derfor glæde sig over at se en af de lokale helte på Aalborg Portland Park, Lucas Andersen, i den rød/hvide nationaldragt. Hvis han altså får spilletid.

Danmarks kamp mod Luxembourg bør dog give spilletid til flere af de normale reserver i landsholdstruppen, og kampen er selvfølgelig en venskabskamp, hvor der absolut intet er på spil. Alligevel kan det godt gå hen og blive en festlig aften for både publikum på stadion og TV-seerne hjemme i stuerne, for Luxembourg er selvfølgelig et hold, som Danmark potentielt kan slå med en forholdsvis stor margin. 

Danmark har mødt Luxembourg 10 gange gennem tiderne, og aldrig tabt. De to første kampe mod Luxembourg i 1963 endte begge uafgjort, men siden har Danmark vundet alle otte opgør mod Luxembourg. Sidst Danmark mødte Luxembourg var i kvalifikationen til EM 2004, hvor Danmark vandt med 2-0 både ude og hjemme. I Parken scorede Jon Dahl og Ebbe Sand for Danmark, mens Claus Jensen og Thomas Gravesen lavede de danske mål i Luxembourg.

Luxembourg scorede sidst et mål mod Danmark, da vi slog dem med 2-1 i EM 1984-kvalifikationen. Den sidste venskabskamp mellem Danmark og Luxembourg blev i øvrigt spillede i 1968, hvor Danmark vandt 5-1 i København. Finn Wiberg scorede et hattrick for Danmark i dét opgør.

Danmark - Luxembourg spilforslag

Skal vi ikke bare starte med at slå fast, at Danmark er gigantiske favoritter til at vinde denne kamp. Også selv om Åge Hareide vælger at skifte hele startopstillingen ud ift. kampen mod Schweiz. Hos Oddset er der da også kun odds 1.07 på Danmark, mens uafgjort giver odds 12.50 og Luxembourg-sejr odds 42.00. Luxembourg er en af den slags modstandere, som vi bør kunne slå uden de store dikkedarer.

Men Luxembourg er ikke så dårlige som de har været gennem tiderne, og det er da også bemærkelsesværdigt, at Luxembourg i år har fået et hold med i Europa League i form af F91 Dudelange. I Luxembourgs trup er der dog kun én Dudelange-spiller, Danel Sinani, og i alt kun fem spillere fra klubber i Luxembourg. Resten spiller i klubber i Tyskland, Belgien, Ukraine, Rusland, Sverige, Frankrig, Cypern og sågar en enkelt i USA.

Der er tale om et ungt mandskab med flere spændende navne, såsom Vincent Thill (US Orléans i Frankrig) og Olivier Thill (FK Ufa i Rusland) på midtbanen samt den purunge 17-årige angriber Alessio Curci fra Mainz 05, som kan få sin internationale debut her mod Danmark. Truppen har faktisk masser af talent og er krydret med rutinerede spillere som f.eks. anfører Laurent Jans fra Paderborn 07. Jans er noteret for 61 landskampe i sin karriere.

Danmark skal ikke undervurdere Luxembourg, men det er klart, at vi bør være favoritter her. Vi tror dog ikke det ender med en storsejr til Danmark. Schweiz-kampen var den der betød noget i denne landsholdssamling, og vi frygter gassen er gået lidt af ballonen hos danskerne, som nu - for de flestes vedkommende - glæder sig til at komme hjem til klubfodbolden og hverdagen igen. Det kan måske smitte lidt af på motivationen mod Luxembourg, og hvis gæsterne bringer den fornødne fight og motivation, kan det blive svært for Danmark at nedbryde Luxembourgs defensiv. 

Vores spilforslag bliver at passe på med at forvente en storsejr til Danmark eller en målrig kamp generelt. Vi spiller Under 3,25 Asian Goals til odds 1.95 hos Oddset. Det væddemål betyder, at halvdelen af indsatsen spilles på Under 3,0 mål og den anden halvdel på Under 3,5 mål. Scores der kun to mål i kampen vinder vi på hele væddemålet. Scores der tre mål i kampen får vi halvdelen af indsatsen retur, og vinder på den anden halvdel. Scores der fire mål i kampen taber vi hele indsatsen. Læs mere her om Asian Handicap.

Spil hos Oddset