29. juni 2022
Danmark vs Norge optakt: Kan de danske kvinder hente ny testsejr inden EM?
Energi Viborg Arena danner onsdag aften rammen om mødet mellem Danmark og Norge i den sidste testkamp inden det går løs ved EM 2022 slutrunden i England. Se Danmark vs Norge optakt med spilforslag og odds her!
Foran mere end 20.000 tilskuere i Parken sikrede det danske kvindelandshold sig en flot sejr over Brasilien fredag aften. Her blev Mille Gejl den store helt med hendes scoring i overtiden, der sikrede landsholdet en 2-1 sejr over en af de store nationer indenfor kvindefodbold. Sejren var samtidig historisk i den forstand, at det var den første landskamp for kvindelandsholdet i Parken nogensinde.
Lars Søndergaard og landsholdet står dog allerede onsdag aften overfor en ny svær modstander, når vores norske naboer gæster Viborg og Energi Viborg Arena. Ligesom Danmark fik Norge en god optakt til kampen med en 2-0 sejr over New Zealand og det skal blive spændende at se, om Danmark kan spille op mod en af forhåndsfavoritterne til EM 2022-titlen.
Læs med herunder, hvor vi bringer dig optakt og spilforslag til venskabskampen mellem Danmark og Norge.
Danmark (K) - Norge (K) | ||
Kampstart: Onsdag d. 29. juni kl. 18:00 TV / Stream DR2 / Dr.dk Stadion: Energi Viborg Arena |
||
Betting Partner: Oddset | ||
1 | X | 2 |
2.65 | 3.45 | 2.50 |
Spil hos Oddset* |
Odds: Danmark vs Norge spilforslag
Danmark og Norge har igennem historien stået overfor hinanden flere gange på kvindesiden. Siden 2010 har de to nationer mødt hinanden 10 gange, hvor Danmark har noteret sig for tre sejre, mens Norge har vundet fire gange.
Af betydningsfulde kampe har Danmark og Norge stået overfor hinanden ved de seneste to EM-slutrunder (2013 og 2017). Tilbage i 2013 vandt Norge i semifinalen efter en nervepirrende kamp, der skulle ud i straffesparkskonkurrence før der kunne findes en vinder. Danmark tog dog revanche i 2017 og sikrede sig en 1-0 sejr i gruppespillet, der var med til at sende Norge ud allerede i den indledende fase.
Selvom det har været tæt imellem de to nationer, så har det ikke for vane at være kedeligt. Således er begge hold kommet på tavlen i fire af de seneste fem indbyrdes møder. Med kun få dage til det går løs i England, er det sidste mulighed for de to trænere til at forsøge sig med de afgørende taktiske dessiner, men mon ikke alligevel vi kommer til at se mål og underholdning for de mange tilskuere i Viborg, som det også var tilfældet i København?
Niveaumæssigt ser Norge ud til at være et par procenter stærkere end Danmark, men med fans i ryggen bør Danmark ikke være uden chancer for at levere et godt resultat igen og sikre sig et godt udgangspunkt inden mødet mod Tyskland på næste fredag i åbningskampen til EM. Vi satser på at begge hold kommer på tavlen, som det også er sket i Danmarks seneste to kampe.
BHS (Ja) kan spilles til odds 1.62 hos Oddset og bliver vores anbefaling til opgøret mellem Danmark og Norge.
Danmark
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
18/2 | Sverige - Danmark Algarve Cup |
3-0 |
8/4 | Malta - Danmark VM-kvalifikation |
0-2 |
12/4 | Danmark - Azerbaijan VM-kvalifikation |
2-0 |
12/6 | Østrig - Danmark Venskabskamp |
1-2 |
24/6 | Danmark - Brasilien Venskabskamp |
2-1 |
De danske landsholdskvinder leverede varen foran 21.542 fans i Parken fredag aften, hvor Brasilien blev sendt hjem med et 2-1 nederlag. Sejren var den fjerde af sin slags for Lars Søndergaard og Co. der dermed ikke kunne have ønsket sig en meget bedre optakt til EM-slutrunden, hvor man med rette kan have forventninger til at Danmark ikke bare er med på badebillet.
Selvom Danmark er havnet i en svær gruppe med Tyskland, Spanien og Finland, så viser historikken at det sjældent bliver til et exit allerede i gruppespillet.
Således er det kun tre ud af i alt ni gange, at Danmark ikke har formået at spille sig videre fra deres gruppe. Ved den seneste slutrunde i Holland i 2017 gik de danske kvinder sågar hele vejen til finalen, hvor de hentede sølvmedaljer. Derfor er der også god grund til at tage klaphatten på og heppe på Danmark, når det går løs i England.
Med historikken in mente mod Norge vil det dog formentlig være et dansk landshold, der kommer ind til onsdagens kamp med både ydmyghed og respekt for det norske landshold, der ligesom Danmark har vundet deres seneste fire landskampe.
Norge
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
20/2 | Italien - Norge Algarve Cup |
2-1 |
23/2 | Portugal - Norge Algarve Cup |
0-2 |
7/4 | Norge - Kosovo VM-kvalifikation |
5-1 |
12/4 | Norge - Polen VM-kvalifikation |
2-1 |
25/6 | Norge - New Zealand Venskabskamp |
2-0 |
Norge hentede lørdag aften en 2-0 sejr over New Zealand på scoringer af Ada Hegerberg og Guro Bergsvand. Dermed sikrede de sig ligesom Danmark et godt udgangspunkt inden onsdagens kamp, hvor det for Danmarks vedkommende bliver afgørende at få lukket ned for netop Ada Hegerberg.
Den 26 årige Lyon angriber er noteret for 31 scoringer i 34 landskampe og har i denne sæson noteret sig for 17 mål i Lyon. Det er derfor en spiller på absolut højeste plan som det danske forsvar kommer til at stå overfor.
Efter skuffelsen ved EM 2017, så bør det være et norsk landshold, der kommer sultne til sommerens slutrunde for at revanchere sig. Norge har vundet medaljer ved ni af de seneste 11 EM-slutrunder, så det hører til sjældenhederne at de norske kvinder ryger ud allerede i gruppespillet som det var tilfældet i Holland, hvor man blev sendt hjem med tre nederlag og nul scoringer.
Det facit tør vi på redaktionen godt skrive under på ikke kommer til at ske igen i 2022, hvor Norge er havnet i Gruppe A med værtsnationen England, Østrig og Nordirland. På papiret en overkommelig gruppe, hvor det vil være en gigantisk skuffelse, hvis ikke Norge slutter blandt de to øverste hold.