Brasilien - Serbien ved fodbold VM 2022

24. november 2022

Brasilien - Serbien optakt: VM-favoritterne træder ind i turneringen

Brasilien møder Serbien kl. 20.00 på femtedagen ved VM 2022 i Qatar. Se Brasilien vs Serbien optakt her!

VM 2022-favoritterne fra Brasilien træder ind på den store scene i Qatar i dag, torsdag d. 24. november kl. 20.00, når brasserne spiller første gruppekamp mod Serbien. Brasilien er ikke overraskende store favoritter hos bookmakerne i deres første kamp mod serberne, men måske ikke så store favoritter, som nogen måske forventer.

I hvert fald er der odds 1.43 på Brasilien mod odds 7.50 på Serbien, og det er da også værd at huske på, at Serbien faktisk snuppede en direkte billet til VM i Qatar for næsen af Portugal i VM-kvalifikationen. Serbien er altså et ganske kompetent mandskab, men kan de stille noget op mod Neymar og Co. i denne første opgave ved VM 2022?

De to lande mødtes også i gruppespillet ved VM for fire år siden i Rusland, hvor Brasilien slog Serbien med 2-0 i gruppespillet. Se Brasilien vs Serbien optakt og spilforslag forneden.

Spil hos ComeOn*

Brasilien - Serbien
Kampstart:
Torsdag d. 24. november kl. 20:00
TV / Stream
DR 1
Odds
1 X 2
1.43 4.85 7.50
Spil hos ComeOn*

 

Brasilien vs Serbien spilforslag

Serbien kommer til VM i imponerende form. I Nations League tidligere på året var Serbien V4-U1-T1 og slog bl.a. Sverige to gange og Norge en gang. De sikrede dermed oprykning fra Liga B i Nations League. Op til VM har de også slået Bahrain med 5-1 i en testkamp.

Selvfølgelig bør de ikke kunne matche Brasilien, men der kan alligevel vente en sværere kamp for brasserne, end mange måske forventer. Det er nemlig også værd at huske på, at Serbien bookede billetten til VM via en førsteplads i kvalifikationen, da de i sidste spillerunde slog Portugal med 2-1 på udebane - ovenikøbet efter at være kommet bagud med 1-0 efter to minutters spil.

Vi ser selvfølgelig Brasilien som favoritter her, men det skulle ikke undre os, hvis også serberne kommer til deres chancer i kampen og får puttet en enkelt i kassen. Derfor prøver vi med et spilforslag på Brasilien + Over 2,5 mål til odds 2.10 hos ComeOn. Her er der gevinst, hvis Brasilien vinder og kampen ser mindst tre mål. Dermed er der mulighed for gevinst, hvis Brasilien - mod vores forventning - klasker Serbien med f.eks. 3-0 eller mere, uden at serberne bidrager til målantallet i kampen.

BEMÆRK: Bookmakeren ComeOn kører også et Oddsboost-tilbud på kampen, hvor alle kunder hos bookmakeren kan spille 100 kr. på Brasilien til at score til odds 2.00. Det normale odds er kun 1.05 på mindst ét mål til Brasilien i kampen, så der er altså tale om et rigtig godt tilbud til dem der tror, at Brasilien scorer mindst et mål i kampen.

Spil hos ComeOn*

 

Brasilien

Brasilianerne er med ved VM igen som den eneste nation, som har kvalificeret sig til VM hver eneste gang siden starten i 1930. Denne gang slog de ovenikøbet rekorden for flest point nogensinde i CONMEBOL-kvalifikationen med 45 point efter at have vundet 14 og spillet tre uafgjort.

Ser man på Brasiliens gruppespilskampe ved VM, kommer de ind til VM i Qatar uden nederlag i de sidste 15 VM-gruppekampe. Ikke siden et historisk 1-2 nederlag til Norge i 1998 har brasserne forladt banen uden point i indledende gruppespil.

I en gruppe med Serbien, Cameroun og Schweiz forventes Brasilien selvfølgelig også at snuppe førstepladsen i gruppen denne gang, og i øvrigt er Brasilien også favoritter til at gå hele vejen til VM-finalen og løfte trofæet. Hos ComeOn er der lige nu odds 4.00 på Brasilien til at vinde VM, mens England og Frankrig begge giver odds 7.50 som de næststørste favoritter.

Brasilien kommer også ind til dette opgør som ubesejret i 15 kampe på tværs af alle turneringer, og de har vundet de sidste syv kampe med en samlet målscore på 26-2. Det seneste nederlag kom i Copa America-finalen mod ærkerivalerne fra Argentina, da Brasilien tabte med 0-1 til Messi og Co. hjemme på Maracana i Rio d. 10. juli i 2021. Det var dengang Corona-pandemien holdt verden i et jerngreb, og kun 7800 tilskuere overværede finalen på det store stadion med plads til små 79.000 tilskuere.

Der er også plads til ca. 80.000 på Lusail Stadium i Qatar, som huser opgøret mod Serbien. Denne gang vil der med sikkerhed være flere på lægterne i Qatar, men om der er udsolgt, må tiden vise. Ellers pynter man nok bare på tilskuertallet fra arrangørernes side.

Læs mere om Brasiliens VM 2022 trup >

Spil hos ComeOn*

 

Serbien

Serberne er med ved VM for fjerde gang siden de blev en selvstændig nation i starten af 90'erne, og de er røget ud i gruppespillet ved de tre foregående VM i 2006, 2010 og 2018. Denne gang er der dog optimisme ift. at nå videre fra gruppespillet i kølvandet på en ekstrem stærk VM-kvalifikation. Her vippede Serbien såmænd Portugal af førstepladsen i VM-kvalifikationsgruppen med en 2-1 sejr i Portugal i sidste runde og snuppede den direkte billet til Qatar.

De serbiske ørne er rangeret som nr. 25 i verden af FIFA, men kaster man et glimt på Serbiens VM trup, består den nærmest udelukkende af stærke spillere som til dagligt gør sig på fine adresser i Europa. På midtbanen finder vi profiler som Sergej Milinkovic-Savic fra Lazio, Filip Kostic fra Juventus og anfører Dusan Tadic fra Ajax, og i angrebet har Serbien tre farlige herrer i Fulham-målslugeren Aleksandar Mitrovic, Luka Jovic fra Fiorentina samt den kun 22-årige Dusan Vlahovic fra Juventus.

I spidsen for Serbien står legendariske Dragan Stojkovic, som i øvrigt sikrede Serbien oprykning til Liga A i Nations League i sommers. Her blev det til fire sejre i seks kampe, så det er altså et stærkt serbisk mandskab, som skal forsøge at spænde ben for Brasilien her i første opgør.

Læs mere om Serbiens VM 2022 trup her >

Spil hos ComeOn*