Danmark vs Skotland

30. august 2021

Danmark - Skotland optakt: VM 2022 kvalifikation

Danmark møder Skotland i næste kamp i VM 2022 kvalifikationen onsdag d. 1. september i Parken kl. 20:45. Se Danmark vs Skotland optakt med startopstillinger og spilforslag til odds på VM kvalifikationskampen mellem Danmark og Skotland her!

Danmark og Skotland tørner sammen for første gang siden en venskabskamp i marts 2016, som skotterne vandt med 1-0 på Hampden Park i Glasgow på mål af Matt Ritchie. I alt har Danmark og Skotland spillet 16 landskampe mod hinanden, og det er aldrig endt uafgjort. Danmark har seks sejre, skotterne 10. 

Sidst Danmark stod overfor Skotland i en VM-kvalifikationskamp var forud for VM 1974, hvor Skotland vandt både hjemme og ude i 1972 og spillede sig videre til VM slutrunden små to år senere. Sådan går det forhåbentligt ikke denne gang, men skotterne er faktisk godt kørende i deres VM-kvalifikationskampe. De har kun tabt to af de sidste 15 af slagsen, og de er ubesejret i de sidste ni, siden de tabte 3-0 til England i november 2016 før VM 2018.

Danmark er dog ubesejret i de sidste 20 kvalifikationskampe til EM og VM (V13-U7-T0), og det seneste nederlag i kvalifikationsregi ligger tilbage til oktober 2016, hvor vi tabte 1-0 til Montenegro i Parken. Danmark har også vundet de fire sidste hjemmekampe i EM/VM-kvalifikationsregi med hele 20-1 samlet, herunder 8-0 over Moldova, og ovenpå sommerens forrygende præstationer ved EM 2020, er Danmark selvfølgelig favoritter til at snuppe endnu en sejr her mod Skotland.

Læs mere om odds på Danmark vs Skotland i optakten forneden.

Spil hos bet365*

Danmark - Skotland optakt

 

Odds på Danmark - Skotland

Danmark - Skotland
VM 2022 kvalifikation
Kampstart:
Onsdag d. 1. september kl 20.45
Spillested:
Parken, København
TV:
Kanal 5
Odds fra bet365.dk
1 X 2
1.44 4.20 7.50
Over/Under 2,5 mål
1.95 - 1.85
Spil hos bet365*

 

Spilforslag: De bedste odds på Danmark mod Skotland

Der er godt nok mange afbud i den danske lejr til onsdagens kamp mod Skotland, men skotterne er ligeledes ramt af mange afbud grundet skader og Corona. I forvejen er Danmark storfavoritter, og det er da også vores klare forventning at Danmark - uanset afbud - kommer til at hente tre vigtige point i Parken onsdag aften.

Skotland er generelt ikke et hold der scorer voldsomt mange mål, når de kommer op mod kvalificeret modstand. Ved EM blev det kun til ét skotsk mål, og vi tror de kommer til at få problemer med at komme frem til mange chancer mod Danmark. Derfor bliver vores spilforslag en dansk sejr med clean sheet til Kasper Schmeichel. Danmark + Begge Hold Scorer (Nej) giver odds 2.20 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Danmark vs Skotland

Her ses vores forventede startopstillinger i Danmark - Skotland i VM 2022 kvalifikationen. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe, karantæner og skader.

De endelige startopstillinger i Danmark vs Skotland bliver bekræftet ca. en time før kampstart.

Danmark
(Forventet)
Skotland
(Forventet)
Kasper Schmeichel Craig Gordon
Andreas Christensen Jack Hendry
Simon Kjær Grant Hanley
Andreas Maxsø Kieran Tierney
Daniel Wass James Forrest
Joakim Mæhle Billy Gilmour
Thomas Delaney Callum McGregor
Pierre-Emile Højbjerg Stuart Armstrong
Mikkel Damsgaard Andy Robertson
Yussuf Poulsen Lyndon Dykes
Jonas Wind Che Adams

 

Danmark optakt

Ovenpå en sommer, hvor vi røg igennem hele følelsesregisteret ved EM 2020 i fodbold, bliver det spændende at se, om Danmark kan fortsætte, hvor de slap. Ikke kun ved EM 2020, hvor det blev til en fornem semifinaleplads, men også i VM 2022 kvalifikationen.

Danmark har med ni point og en 14-0 målscore efter tre kampe et glimrende udgangspunkt ift. kvalifikation til VM 2022 i fodbold, inden det går løs med endnu tre kampe i begyndelsen af september. Første opgave er Skotland, hvorefter Danmark skal en tur til Færøerne på lørdag og derefter tager imod Israel i Parken tirsdag. Med tre sejre i de kommende tre kampe, vil Danmark formentlig være sikret en billet til VM i fodbold i Qatar.

Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, har været tvunget til at foretage flere ændringer i sin oprindelige trup til de kommende tre kampe. Jannik Vestergaard er blevet skadet og erstattet med Victor Nelsson, og Kasper Dolberg er ligeledes blevet skadet og spillede ikke for Nice i weekendens 4-0 sejr mod Bordeaux. Han er derfor yderst tvivlsom, og Jacob Bruun Larsen er hentet ind som erstatning.

Ydermere er Rasmus Falk og Andreas Cornelius udgået fra truppen og erstattet med Jesper Lindstrøm og og Mathias Jensen. Også Martin Braithwaite er tvivlsom efter han udgik med en skade for FC Barcelona i søndagens kamp mod Getafe. 

Endvidere afslørede Brøndby-træner Niels Frederiksen søndag aften, at Andreas Maxsø skulle være blevet udtaget til landsholdet. Det blev bekræftet mandag formiddag, efter det blev klart af Nicolai Boilesen må trække sig fra truppen med en skade.

Spil hos bet365*

Skotland optakt

Det er ikke kun i den danske lejr, at landstræneren må foretage udskiftninger på holdet. Hos Skotland skal landstræner Steve Clark også tage højde for adskillige afbud.

For det første er de to keepere Jon McLaughlin og EM 2020-førstevalget David Marshall ikke med i truppen. 38-årige Craig Gordon ligner manden der skal vogte målet for Skotland og dermed får han sin 58. landskamp.

På højre wingback ser skotterne svækkede ud. Stephen O'Donnell skulle være ude med en virusinfektion og Nathan Patterson er med sikkerhed ude, da han har fået Corona. Skotterne må også undvære Manchester Uniteds Scott McTominay som er skadet, samt midtbaneprofilen John McGinn der også har Corona. John McGinn bliver et kæmpe tab for Skotland, da han har scoret 10 mål i sine sidste 11 landskampe i EM/VM kvalifikationsregi. Det forventes at Billy Gilmour glider ind i startopstillingen som erstatning.

I alt bør mindst fire af de 11 spillere som startede Skotlands sidste EM-kamp mod Kroatien være ude. Ved EM 2020 gjorde skotterne ikke det store væsen af sig i de tre kampe i Gruppe D. Godt nok holdt de 0-0 mod England, men de to øvrige kampe blev tabt med 0-2 til Tjekkiet og 1-3 til Kroatien. Kun ét mål lavede skotterne. 

Til gengæld er de startet udmærket her i VM 2022-kvalifikationen, hvor de har fået 2-2 hjemme mod Østrig, 1-1 ude mod Israel og senest slået Færøerne 4-0 hjemme. De fem point er nok til en andenplads i gruppen for skotterne netop nu, men Østrig og Israel - begge med fire point - står parate til at overhale skotterne på andenpladsen, hvis Skotland ikke får point med hjem fra Parken.

Spil hos bet365*