2. september 2021
Færøerne - Danmark optakt: Landsholdet kan tage stort skridt mod VM i Torshavn
Danmark møder Færøerne i Torshavn lørdag d. 4. september 2021 kl 20.45 i det næste skridt på vejen mod VM 2022 i fodbold. Læs Færøerne vs Danmark optakt, spilforslag til odds og bud på startopstillinger i lørdagens landskamp på Færøerne.
VM-billetten er selvfølgelig ikke sikret endnu, men efter 2-0 sejren onsdag aften i Parken over Skotland, står Danmark i hvert fald med mindst det ene ben i flyveren til Qatar. Danmark kan spille sig på 15 point i kvalifikationen til VM 2022 i fodbold med en sejr over Færøerne, og dermed vil billetten til næste års VM-slutrunde være mere eller mindre sikret. Med 15 point vil Danmark nemlig være mindst fem point foran forfølgerne på andenpladsen.
I de andre kampe i gruppen møder Skotland Moldova, mens Israel tager mod Østrig. Hvis Skotland vinder, og Israel og Østrig deler pointene mellem sig med et uafgjort resultat, vil Danmark med en sejr på Færøerne være hele syv point foran andenpladsen midtvejs i kvalifikationen. I det tilfælde vil alle tre forfølgere nemlig være på otte point, mens Danmark altså vil være på 15 point.
Næste skridt på vejen til VM i fodbold er altså en pligtsejr på Færøerne, som senest tabte med 0-4 hjemme til Israel onsdag aften. Det er selvfølgelig en kamp, som Danmark skal vinde, og vi er da også gigantiske favoritter hos bookmakerne. Læs mere om odds på Færøerne vs Danmark i optakten til landskampen i VM 2022 kvalifikationen forneden.
Færøerne vs Danmark optakt
Odds på Færøerne vs Danmark
Færøerne - Danmark VM 2022 kvalifikation |
||
Kampstart: Lørdag d. 4. september kl 20.45 |
||
Spillested: Tórsvøllur, Torshavn |
||
TV: Kanal 5 |
||
Odds fra bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
17.00 | 10.00 | 1.10 |
Over/Under 3,5 mål | ||
2.10 | - | 1.66 |
Spil hos bet365* |
Spilforslag: De bedste odds på Danmark mod Færøerne
Færøerne tabte onsdag aften med hele 0-4 hjemme til Israel, mens Danmark endnu engang leverede en stærk præstation i 2-0 sejren over Skotland.
Danmark er selvfølgelig storfavoritter her, og uanset hvor mange reserver Kasper Hjulmand potentielt stiller med i startopstillingen, skal Danmark kunne slå Færøerne komfortabelt.
Der er ikke så meget at rafle om. Vi tror Danmark kan hente en storsejr på Færøerne, og spiller på 4-0 til Danmark til odds 7.50 som kampens resultat. Ydermere booker vi et spil på Danmark -2,5 mål AH til odds 2.00. Begge odds er fundet hos bet365.dk.
Startopstillinger: Færøerne vs Danmark
Her ses vores forventede startopstillinger i Færøerne vs Danmark i VM 2022 kvalifikationen. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe, karantæner og skader.
De endelige startopstillinger i Danmark mod Færøerne bliver bekræftet ca. en time før kampstart.
Færøerne (Forventet) |
Danmark (Forventet) |
Gunnar Nielsen | Kasper Schmeichel |
René Shaki Joensen | Joachim Andersen |
Sonni Nattestad | Simon Kjær |
Odmar Fareö | Andreas Christensen |
Gilli Rolantson | Jens Stryger Larsen |
Sölvi Vatnhamar | Joakim Mæhle |
Brandur Hendriksson | Christian Nørgaard |
Gunnar Vatnhamar | Pierre-Emile Højbjerg |
Jakup Andreasen | Andreas Skov Olsen |
Meinhard Olsen | Mikkel Damsgaard |
Klaemint Olsen | Jonas Wind |
Færøerne optakt
Færøerne er selvfølgelig ikke noget super godt landshold, og de har da også kun fået ét point her i kvalifikationen, hvilket var i en 1-1 kamp i Moldova i marts. Efterfølgende tabte de 3-1 i Østrig og 4-0 i Skotland, og de tabte også med 4-0 til Israel så sent som onsdag aften hjemme i Torshavn. Mellem VM-kvalkampene i marts og onsdagens nederlag hjemme til Israel har Færøerne spillet to træningskampe i sommers. Her tabte de først 1-0 til Island, men slog derefter Liechtenstein med 5-1. Klaemint Olsen og Brandur Hendriksson scorede begge to mål i den sejr.
Det er uden tvivl en miniput-nation Danmark skal op mod, og det vrimler heller ikke med kendte navne i færingernes trup. Angriberen Petur Knudsen spiller til dagligt i Lyngby, og venstrebacken Viljormur Davidsen tjener sine penge i Vejle Boldklub. Endvidere er Hallur Hansson, den tidligere Horsens-anfører, en del af truppen, men han er i dag klubløs. Hansson blev skiftet ind undervejs i onsdagens kamp mod Israel.
Ellers er der ikke mange navne som får klokkerne til at ringe hos danske fodboldfans. Store dele af truppen gør sig på Færøerne i HB Torshavn, men der er også spillere som til dagligt spiller i islandske, norske og svenske klubber. Den største profil er måske angriberen Joan Simun Edmunsson, som også har en fortid i dansk fodbold hos Vejle og OB. Han skiftede efter tiden i OB til Bielefeld i Tyskland, og er i dag på lønningslisten hos belgiske Wassland-Beveren. Det er dog Klaemint Olsen fra den færøske klub NSI Runavik som umiddelbart er landstræner Hakan Ericsons førstevalg på den enlige angriberposition i 4-5-1 formationen.
Danmark optakt
Danmark mødte første gang Færøerne tilbage i 1990 i forbindelse med kvalifikationen til EM 1992. Det var dengang "ham med tophuen" - Jens Martin Knudsen - vogtede stængerne for Færøerne. Danmark sejrede i Idrætsparken i København med 4-1, men der stod faktisk 1-1 undervejs i opgøret, da Allan Mørkøre i det 22. minut fik passeret Peter Schmeichel i Danmarks mål og udlignet Michael Laudrups føringsmål fra det 8. minut.
Senere i kampen sikrede Lars Elstrup, Michael Laudrup og Flemming Povlsen den danske sejr med yderligere tre danske mål. Den omvendte kamp i EM 1992 kvalifikationen i Torshavn sluttede med en 4-0 sejr til Danmark på mål af Kim Christofte (str.), "Turbo" Bent Christensen, Frank Pingel og Kim Vilfort.
Færøernes mål mod Danmark i 1990 var det eneste i de i alt fire kampe mellem landene. Sidenhen har vi nemlig spillet to venskabskampe mod Færøerne, på udebane i år 2000 (2-0 til Danmark) og 2020 i Herning (4-0 til Danmark). Den seneste sejr, sidste sommer i august i Herning, var en af de første kampe med Kasper Hjulmand som landstræner for Danmark, og her scorede Andreas Skov Olsen, Christian Eriksen (str.), Joakim Mæhle og Andreas Cornelius de fire danske mål, som blev sat ind fra det 22. til det 45. minut i første halvleg.
I alt har Danmark altså en målscore mod Færøerne på 14-1 over fire kampe, og i tre ud af fire opgør mod færingerne har vi scoret præcist fire mål. De fleste forventer nok endnu en storsejr lørdag aften, og sangen "fire, fire, fire, fire nuuuul" kommer formentlig til at blive sunget rundt omkring til storskærmsarrangementer i Danmark.
Spørgsmålet er dog, om Kasper Hjulmand vælger at stille i stærkeste opstilling. Der bør være plads til at give et hvil til nogle af de normale startere på landsholdet og mere spilletid til reserverne. En mand som Jesper Lindstrøm kom på banen mod Skotland med få sekunder igen, men nåede end ikke at røre bolden i sin debut på landsholdet. Lindstrøm, Daramy, Victor Nelsson og flere andre bør få chancen for spilletid her i vores optik. Dermed kan Hjulmand også holde spillerne friske til tirsdagens landskamp mod Israel i Parken, som formentlig bliver en markant større udfordring.