29. november 2022
Iran - USA optakt: Kan amerikanerne spille sig i 1/8-finalerne med en sejr?
Se Iran vs USA optakt og spilforslag til VM-kampen i Gruppe B tirsdag d. 29. november kl. 20.00.
Iran holdt liv i VM-håbet med en 2-0 sejr over Wales i den sidste kamp, og kom dermed flot tilbage fra det smertefulde 6-2 nederlag mod England i første kamp. Nu skal Iran op mod et imponerende amerikansk mandskab, som spillede en god kamp mod både Wales og England uden dog at formå at vinde nogen af de to kampe.
Iran har fordelen med tre point mod USA's kun to point, og iranerne kan derfor sikre sig avancement med en sejr. Uafgjort kan også være nok, hvis Wales ikke slår England i den anden kamp. For USA er det 100 % vind-eller-forsvind, når det går løs på Al Thumama Stadium tirsdag aften.
Iran - USA | ||
Kampstart: Tirsdag d. 29. november kl. 20:00 TV / Stream DR2 |
||
Odds | ||
1 | X | 2 |
4.05 | 3.35 | 2.05 |
Spil hos ComeOn* |
Irans vs USA's spilforslag
Iran havde store defensive problemer i åbningskampen mod England, hvor de lukkede seks kasser ind. Det gik bedre mod Wales, som dog også så direkte tandløse og tamme ud i offensiven. Iranerne kommer formentlig på langt hårdere arbejde her mod et USA-hold, som virkelig har imponeret ved dette VM.
USA skabte klart mest i åbningskampen mod Wales, som dog endte skuffende 1-1, da Bale fik lov at udligne fra straffepletten til sidst. Mod England kunne amerikanerne bestemt og snildt have snuppet en sejr, men de brændte et par store chancer undervejs.
Hvis USA bringer det samme dynamiske angrebsspil her mod Iran, tror vi iranerne kommer på glatis. Derfor tror vi, ligesom bookmakerne, at USA trækker det længste strå her. De bør ganske enkelt have mest kvalitet på bolden og mest fart i benene.
Vi spiller USA til odds 2.05 hos ComeOn.
Iran
Iran fik læsterlige klø i åbningskampen mod England, men spillede til gengæld en fin kamp mod Wales, som Iran vandt med 2-0. Her stod iranerne godt defensivt, og lukkede solidt ned for Bale og Co., men det hører også med til historien, at der var spillet 98 minutter, da Iran åbnede scoringen mod Wales' kun 10 mand.
Det gav Iran et ekstra offensivt pift, at Sardar Azmoun var med fra start i offensiven, og at Mehdi Taremi, Irans normalt farligste mand, derfor havde en god makker oppe foran i modsætning til første kamp mod England. Det var dog Roozbeh Cheshmi og Ramin Razaeian som sikrede den iranske to-måls sejr over waliserne - en sejr som altså holder liv i Irans håb om en plads i 1/8-finalen.
Azmoun havde ellers været skadet for sin klub siden begyndelsen af oktober, og han er nu tvivlsom igen til dette opgør, da han flere gange måtte modtage behandling undervejs i kampen mod Wales. Efter 68 minutter måtte han kapitulere og udgå.
Iran må med sikkerhed undvære Alireza Jahanbakshs, da Brighton-spilleren sidder ude med karantæne. Keeperen Alireza Beiranvand, som udgik mod England med en ansigtsskade, kan potentielt vende tilbage i målet hos Iran, hvis landstræner Queiroz beslutter sig for at bruge Beiranvand i stedet for Hossein Hosseini, som ellers holdt et clean sheet sidst mod Wales.
Læs mere om Irans VM 2022 trup her >
USA
USA har spillet to ganske gode kampe mod Wales og England, men de har nærmest været forbandet foran målet. Det har været de brændte chancers turnering for amerikanerne, som bestemt kunne have snuppet tre point mod både Wales og England, havde marginalerne været på deres side.
Havde USA slået England havde det været den første VM-sejr over England siden 1950, men Weston McKennie misbrugte bl.a. en stor chance og Pulisic traf overliggeren undervejs.
Gregg Berhalters USA-mandskab ser særdeles spændende ud med masser af unge, atletiske spillere, som har masser af fart i benene og fremtiden foran sig. Det lover spændende forud for VM om fire år, som afvikles i bl.a. USA.
Nu er spørgsmålet dog, om USA har udspillet deres rolle ved VM i Qatar, når opgøret mod Iran fløjtes af. I hvert fald er det kun sejren der tæller for amerikanerne. Alt andet sender dem ud i mørket.