Italien vs Nordmakedonien optakt

22. marts 2022

Italien - Nordmakedonien optakt: Playoff i VM 2022 kvalifikationen

Italien og Nordmakedonien mødes i kvalifikationen til VM 2022 i fodbold torsdag d. 24. marts 2022 på Stadio Renzo Barbera i Palermo. Se Italien vs Nordmakedonien optakt med odds og spilforslag her!

Pulje C i playoffs i VM kvalifikationen består af Italien, Nordmakedonien, Portugal og Tyrkiet. Vinderne af Italien og Nordmakedonien møder altså vinderne af Portugal vs Tyrkiet i en afgørende finale om kvalifikation til VM i fodbold i Qatar.

Italien er storfavoritter mod Nordmakedonien, når vi ser på Italien vs Nordmakedonien odds hos bookmakerne. Lige nu er der odds 1.20 på Italien, 7.00 på uafgjort og odds 11.00 på Nordmakedonien. De fleste forventer da også en storslået finale i pulje C mellem Italien og Portugal næste tirsdag (d. 29. marts), men først skal Gli Azzurri altså gøre semifinale-arbejdet færdigt her mod Nordmakedonien.

Det kan blive en sværere opgave end forventet for Italien, for Nordmakedonien besejrede trods alt Tyskland - på udebane - i VM 2022 kvalifikationens gruppespil. Hvis makedonerne kan holde Italien på uafgjort i ordinær spilletid, venter der en gyser af en forlænget spilletid og potentielt en straffekonkurrence torsdag aften i Palermo.

Spil hos bet365*

Italien - Nordmakedonien
Kampstart:
Torsdag d. 24. marts kl. 20:45
TV / Stream
EuroSport 2 / discovery+
Karantæne:
Elis Elmas (NMD)
Tihomir Kostadinov (NMD)
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.20 7.00 11.00
Spil hos bet365*

 

Odds: Italien vs Nordmakedonien spilforslag

Italien og landstræner Roberto Mancini står i en mildest talt besynderlig situation, hvor de som regerende europamestre risikerer at gå glip af vinterens VM i fodbold i Qatar. Mancini skal selvfølgelig have masser af kredit for at genopbygge det italienske landshold efter den glippede kvalifikation til VM i Rusland for fire år siden, og derefter føre Støvlelandet til EM-succes sidste sommer. Men spørgsmålet er, om der er mere snor at hente for Mancini, hvis Italien igen går glip af VM-deltagelsen.

Mancini har udtaget en stærkt trup til den kommende kamp for VM-billetterne (se truppen forneden), og det er et mandskab som skal kunne besejre Nordmakedonien. Derefter venter så enten Portugal eller Tyrkiet, hvor det bliver anderledes svært.

Svært kan det nu også blive her mod Nordmakedonien. Gæsterne gjorde det godt i VM-kvalifikationen, hvor de bl.a. slog Tyskland på udebane. I deres seneste fire kampe har de bl.a. slået Liechtenstein 4-0 og Armenien 5-0 ude, samt slået Island 3-1 hjemme. Til gengæld tabte de så også 0-4 hjemme til Tyskland, som var på jagt efter revanche for nederlaget i Tyskland tidligere i gruppespillet.

Selv om Nordmakedoniens trup byder på adskillige kompetente spillere (se forneden), og de har gjort det bedre end mange måske forventede i deres seneste kampe, skal Italien selvfølgelig betragtes som storfavoritter her. Men vi tror der venter en hård kamp. Med VM-billetter på spil må man antage af gæsterne giver alt de har, og de har før drillet Italien i kampe af betydning. Sidst Nordmakedonien var på besøg i Italien sluttede det også kun 1-1 (i VM 2018 kvalifikationen). 

Denne gang tror vi dog Italien vinder på eget græs på Sicilien, og vi spår en 2-0 sejr til Gli Azzurri. Derfor spiller vi Uafgjort (Nordmakedonien +2) til odds 3.75 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Italien vs Nordmakedonien optakt

Italien og Nordmakedonien har kun mødt hinanden to gange i historien, nemlig i kvalifikationen til VM 2018 i Rusland. Først vandt Italien 3-2 i Skopje, mens det blev 1-1 på Stadio Olimpico i Torino.

Italien vandt den første kamp i Skopje med 3-2, hvor Nordmakedonien ellers var foran 2-1 et kvarter før tid. Ciro Immobile ville det dog anderledes, og først udlignede Immobile til 2-2 i det 75. minut og i kampens sidste minutter sendte han Italien på sejrskurs med målet til 3-2. 

Den omvendte kamp i Italien bød også på problemer for Gli Azzurri, som planmæssigt kom foran 1-0 kort før pausen ved Chiellini. Anden halvleg var små 20 minutter gammel da Aleksandr Trajkovski udlignede til slutresultatet 1-1 i Torino.

Italien er altså stadig ubesejrede mod Nordmakedonien, men de to eneste opgør mellem landene i historien var bestemt ingen walkovers for de azurblå italienere. Pointtabet i Torino til Nordmakedonien dengang var medvirkende til, at Italien missede kvalifikationen til VM i fodbold for første gang siden 1958. Italien måtte nemlig se sig slået på point af Spanien i gruppen, og måtte derfor - som denne gang - forsøge at kvalificere sig via playoffs. Her tabte Italien med 0-1 til Sverige over to kampe. 

 Spørgsmålet er nu, om Nordmakedonien igen kan være med til at spænde ben for Italiens VM-kvalifikation, og om makedonerne potentielt selv kan spille sig med til deres første VM i historien.

Karantæner

I januar blev det vedtaget, at spillere med gule kort i bagagen fra gruppespillet er "fredet" her i semifinalerne. Det betyder, at spillere som ville ryge i karantæne i finalen, hvis de får et gult kort i semifinalen, altså slipper for karantæne i en evt. finale. Dog skulle spillere, som allerede har karantæne, tage karantænen med videre fra gruppespillet til denne semifinale. I dette opgør gælder det for to af Nordmakedoniens spillere, Elif Elmas og Tihomir Kostadinov, som derfor sidder over mod Italien.

 

Italien

Seneste fem kampe
Dato Kamp Resultat
8/9 Italien - Litauen 5-0*
6/10 Italien - Spanien 1-2**
10/10 Italien - Belgien 2-1**
12/11 Italien - Schweiz 1-1*
15/11 Nordirland - Italien 0-0*
* VM 2022 kvalifikation
** UEFA Nations League Finaler

Italien gik ubesejret igennem VM 2022 kvalifikationsgruppe C med fire sejre, fire uafgjorte og nul nederlag med en samlet 13-2 målscore.

Desværre for Roberto Mancini og det italienske landshold betød de to sidste kampe i gruppespillet i november 2021, at Schweiz i stedet satte sig på førstepladsen og den direkte kvalifikation til VM i fodbold. I de to sidste kampe spillede Italien nemlig 1-1 hjemme mod Schweiz, og da Italien samtidig kun fik 0-0 i Nordirland i den sidste kamp, sluttede schweizerne to point foran Italien i grupperegnskabet.

Nu er Italien i farezonen for at misse deres anden VM-slutrunde i træk, da de som bekendt heller ikke var med ved VM i Rusland for fire år siden. Det vil være en katastrofe for det fodboldglade land. Katastrofen kan dog afværges med en sejr her over Nordmakedonien og dernæst over enten Portugal eller Tyrkiet på tirsdag.

Til dét formål må Roberto Mancini se bort fra en stribe spillere, som sidder ud med skader. Det drejer sig bl.a. om Alessio Romagnoli, Federico Chiesa, Leonardo Spinazzola og Alex Meret.

Også to Juventus-spillere er tvivlsomme. Det drejer sig om Leonardo Bonucci samt midtbanespilleren Manuel Locatelli. Sidstnævnte er syg med Covid-19, men han er dog - sammen med Bonucci - udtaget til truppen mod Nordmakedonien i håbet om, at de når at blive klar.

Også den brasiliansk fødte Lazio-forsvarer Luiz Felipe samt Cagliari-angriberen Joao Pedro er blevet udtaget for første gang til det italienske A-landshold.

Til gengæld bliver der intet gensyn med Mario Balotelli, som ellers var udtaget til en 35-mand stor bruttotrup ved seneste landshold-træningssamling i januar. Det var Balotellis første landsholdssamling i over tre år, men han klarede altså ikke cuttet. 

Italiens trup mod Nordmakedonien

Herunder ses Italiens 33-mand store trup til kampen mod Nordmakedonien:

Målmænd:

Alessio Cragno (Cagliari)
Gianluigi Donnarumma (Paris Saint-Germain)
Pierluigi Gollini (Tottenham)
Salvatore Sirigu (Genoa)

Forsvar:

Francesco Acerbi (Lazio)
Alessandro Bastoni (Inter)
Cristiano Biraghi (Fiorentina)
Leonardo Bonucci (Juventus)
Giorgio Chiellini (Juventus)
Giovanni Di Lorenzo (Napoli)
Emerson Palmieri (Lyon)
Alessandro Florenzi (AC Milan)
Luiz Felipe (Lazio)
Gianluca Mancini (Roma)

Midtbane:

Nicolò Barella (Inter)
Bryan Cristante (Roma)
Jorginho (Chelsea)
Manuel Locatelli (Juventus)
Lorenzo Pellegrini (Roma)
Matteo Pessina (Atalanta)
Stefano Sensi (Sampdoria)
Sandro Tonali (Milan)
Marco Verratti (Paris Saint-Germain)

Angreb:

Andrea Belotti (Torino)
Domenico Berardi (Sassuolo)
Ciro Immobile (Lazio)
Lorenzo Insigne (Napoli)
Joao Pedro (Cagliari)
Matteo Politano (Napoli)
Giacomo Raspadori (Sassuolo)
Gianluca Scamacca (Sassuolo)
Mattia Zaccagni (Lazio)
Nicolò Zaniolo (Roma)

Spil hos bet365*

 

Nordmakedonien

Seneste fem kampe
Dato Kamp Resultat
8/9 Rumænien - Nordmakedonien 0-0*
8/10 Liechtenstein - Nordmakedonien 0-4*
11/10 Nordmakedonien - Tyskland 0-4*
11/11 Armenien - Nordmakedonien 0-5*
14/11 Nordmakedonien - Island 3-1*
* VM 2022 kvalifikation

Nordmakedonien var i Gruppe J med bl.a. Tyskland, som makedonerne slog med 2-1 på udebane undervejs i gruppespillet. De tre uventede point i Tyskland var stærkt medvirkende til, at Nordmakedonien tog en andenplads i gruppen foran Rumænien, Armenien, Island og Liechtenstein.

I alt blev det til 10 VM-kval kampe i gruppen for Nordmakedonien som vandt fem, spillede tre uafgjort og kun tabte to. Samlet målscore i de 10 kampe var 23-11. En ganske imponerende VM kvalifikation indtil videre er det altså blevet til for "Bobi" Milevskis mandskab. Men det var dog ikke nok til en seedning i playoffs, og derfor har Nordmakedonien fået det måske sværeste udgangspunkt af alle 12 hold i VM-playoffs. Først skal de nemlig besejre Italien på udebane, og dernæst formentlig også besejre Cristiano Ronaldo og Portugal (som er favoritter mod Tyrkiet).

Landstræner Milevski har peget på den trup som skal levere overraskelsen i Palermo mod Italien, og her bliver der altså ingen 38-årig Goran Pandev hos nordmakedonerne. Den erfarne måltyv indstillede nemlig landsholdskarrieren efter EM 2020, selv om han stadig - fra tid til anden - tørner ud for Parma i Serie B.

Hvem der skal tage over for Pandev som fremtidens mand i angrebet må tiden vise. Med i truppen er bl.a. Aleksandar Trajkovski, som spillede første halvdel af denne sæson i AaB, men nu slår sine folder hos Al-Fayha i Saudi-Arabien. Trajkovski har i øvrigt også en fortid i Palermo, så han kan potentielt komme i spil på sin gamle hjemmebane, "La Favorita", på Sicilien.

Nordmakedoniens trup mod Italien

Herunder ses Nordmakedoniens trup til VM 2022-playoffkampen mod Italien.

Målmænd:

Stole Dimitrievski (Rayo Vallecano)
Damjan Shishkovski (Doxa)
Kristijan Naumovski (Shkupi)

Forsvar:

Stefan Ristovski (Dinamo Zagreb)
Ezgjan Alioski (Al-Ahli)
Kire Ristevski (AEL Limassol)
Visar Musliu (Ingolstadt)
Darko Velkovski (Rijeka)
Stefan Ashkovski (Sepsi OSK)
Todor Todoroski (Sereď)
Nikola Serafimov (ZTE​)

Midtbane:

Stefan Spirovski (MTK)
Enis Bardhi (Levante)
Boban Nikolov (Sheriff)
Elif Elmas (Napoli)
Arijan Ademi (Dinamo Zagreb)
Tihomir Kostadinov (Piast Gliwice)
Darko Churlinov (Schalke 04)
David Babunski (Debrecen)
Erdal Rakip (Malmö FF)
Jani Atanasov (Hajduk Split)
Valon Ethemi (Istanbulspor​)

Angreb:

Aleksandar Trajkovski (Al-Fayha)
Milan Ristovski (Spartak Trnava)
Bojan Miovski (MTK)
Dorian Babunski (Debrecen)
Erdon Daci (Westerlo​)

Spil hos bet365*